Annonce

onsdag den 1. november 2017

En anderledes Lutherrose

Tilbage i vante omgivelser efter et par dages kursus - så går der altid lidt tid med lige at lande igen.
Kurset er led i uddannelsen som vejleder i Folkekirken. Det handler om, at kunne være mentor for en nyuddannet præst, være sparringspartner og mulig samtalepartner om dette at være præst i Folkekirken.

Det tilbud fandtes ikke, da jeg begyndte for 25 år siden, men jeg kan godt se, at det ville have været godt og givtigt at have haft en erfaren præst at vende stort og småt med.
Og det kurset fokuserer på, er at give os redskaber til at kunne skabe rammer for samtale og refleksion omkring dette at være blevet ansat i et sogn i en kirke - og hvad gør man så ?


I går var jo også datoen for, at Martin Luther slog teserne op på slotskirkeøren i Wittenberg. Det blev fejret og markeret mange steder i landet og meget forskelligt.
Vi havde mulighed for at deltage til et arrangement på Fredericia rådhus, med tale af både borgmester og provst, med sang og dejlig musik. Et fint arrangement, som også understregede, at Luther fik betydning for synet på demokrati og ligeværd, skolegang og salmesang.
Fredericia havde lavet et fint logo - som tog udganspunkt i Lutherrosen, men hvor det ene blad af blomsten var erstattet af en del af bykortet over Fredericia. Den gyldne ring yderst slog følge med volden rundt om byen. Og på jubilæumsdagen fejrede vi friheden og det fælles.

God onsdag.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar