Annonce

tirsdag den 19. december 2017

Børnehavejul

Det er en tilbagevendende begivenhed, og lige hyggelig hvert år. Sognets børnehave kommer til julegudstjeneste, og har de senere år selv bidraget med enten krybbespil eller Luciaoptog. I år var det Luciasangen de havde øvet sig på.


Og de ser bare så søde og fine ud, som de står i våbenhuset, klar til at gå ind. Uforfærdede og med stor glæde.
I kirken ventede forældre og mindst lige så mange bedsteforældre. Det en kort gudstjeneste, som mange nyder at deltage i.


Vi når at synge de helt traditionelle julesalmer og høre juleevangeliet, inden børnene tager hjem til børnehaven og julefrokosten :-)
Det med salmer prioriterer både børnehaven men også jeg ret højt. For jeg kan jo se, at de salmer min store konfirmander helst synger med på - er julesalmerne. Der er en fortrolighed og genkendelighed over dem, som gør dem trygge. Her føles det ok at synge med.


De store og smukke juletræer er så fine. De har i år fået både ny topstjerne og nye lys. Fjernbetjente LED lys. Præsten synes virkelig det er smart :-) De små stjerner er en gave, gamle og gulnede, men knytter vel egentlig meget godt historie og tradition sammen. Julepynt, der findes frem år efter år og mærkes af tidens tand. Jul er meget tradition og gensyn, lys og glæde.

Det er en dejlig tid at være præst på :-)
God tirsdag.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar