Annonce

tirsdag den 12. december 2017

Når nogen dør ...

Så går tiden lidt i stå. Og det gør den, uanset om det er et gammelt menneske, der dør fra en, eller det er et yngre menneske, der dør eller hvis det er et dybt tragisk dødsfald.

I søndags døde vores gamle far. Det er som det skal være. Men alligevel uventet - selv om han jo var 96 år gammel. Men efter et par dage med lungebetændelse ville hans gamle krop ikke mere, og hjertet holdt op med at slå.
En virkelig fin måde at komme herfra på. Det har været min største frygt, at han måske ville få et langt sygeleje, inden hans liv sluttede. Sådan gik det heldigvis ikke.


Men dagene nu er lidt som at gå i en boble. Adventstiden og alle juleforberedelser og arrangementer fortsætter rundt om en - og vi gå lidt og venter. Tænker og mindes, taler sammen og græder lidt. Selv om det jo ikke på den måde er sørgeligt, så er det bare noget, der altid har været der, der ikke er her mere.

Min far begraves på lørdag, så indtil da, vil der være stille her

I taknemmelig erindring
Jette

8 kommentarer:

  1. Jeg kondolerer. Min mor døde i sommer næsten 91 år gammel, hun fik lov til at dø hjemme, som hun gerne ville, vi passede hende de sidste dage.
    Du ramte mig med din beskrivelse af tomrum, det er netop også det jeg oplevede, men måske er det godt med det tomrum til at mindes og tænke.
    Mvh Marianne

    SvarSlet
  2. Kære Marianne. Tak. Og ja, selv om ens forældre bliver gamle, så er det stadig mærkeligt, når de dør fra en. Men godt at læse, at din mor også fik den død, hun gerne ville. Det er meget værd, at kunne tænke tilbage på. kh Jette

    SvarSlet
  3. Jeg kondolerer.
    Venlig hilsen
    HemmeLine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det varmer, selv om jeg jo ikke kender dig. Kh Jette

      Slet
  4. Kondolerer. Vi kender jo ikke hinanden, men jeg er selv på et lignende sted. Min far døde i torsdags og skal begraves i dag. Vi fyldes med taknemmelighed, vemod og gode minder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Aase. Tak. Det er mærkeligt, for selv om man ikke kender hinanden, så varmer det, at nogen tænker på en. Jeg håber for jer, at I får en god dag. Hvor mindet om din Far og alt det han har betydet må få den plads det fortjener - så I kan tage også denne mærkedag med på jeres nye vej videre. kh Jette

      Slet
  5. Kondolerer Jette

    Knus Jane (tidl. HOLD MASKEN)

    SvarSlet