Annonce

mandag den 10. december 2018

Et år som familiens ældste

I dag er det præcis et år siden, at min far døde. Det er lidt mærkeligt at tænke på.
Som jeg har nævnt før, så kan de fleste af os huske, hvor vi var, og hvad vi lavede, når vi modtager information om dødsfald eller ulykke. Steder og indtryk prenter sig på en særlig måde. Omkring min fars død kan jeg huske, det var 2. søndag i advent, og det havde sneet.


Min far blev jo næsten 97 år, så der er intet forkert eller underligt i, at hans liv nu sluttede. Men det ændrede med et noget ved families tidslinje. For han havde jo været klart den ældste og min søster og jeg var børn. Gamle børn, men trods alt :-) Det sidste år har har jeg så været den ældste i vores lille familie. Med en lillesøster og så vores børn som næste generation.

Og selv om begge mine forældre blev gamle, og de sidste år levede et meget stille og roligt liv, hvor verden ikke var så stor - så mangler jeg dem alligevel nu - til sådan lige at høre om et eller andet. Det er blevet mere tydeligt efter at min far døde. For da sluttede virkelig en æra. Der er ikke længere nogen levende grund til at køre nord på. Der sidder ikke et menneske, som vil glæde sig over at få besøg.
Og muligheden for at høre om fortid og barndom er også slut. Og dette med at have nogen at fortælle oplevelser og andet til, og hvor man vidste, at de lyttede - den tid er også forbi.
Jeg ved godt, at det var såmænd ikke så tit, jeg benyttede mig af den mulighed - men den var der :-)
Nu er det billeder, minder og samtale med den øvrige familie, der holder erindringen ved lige.

Og stafetten er på mange måder givet videre - for nu er det min søster og jeg, der bringer værdier videre. Værdier og tanker som vi har fået med i vores rygsæk.
Julerosen på billedet har jeg selv købt i år. Vist den første jeg nogensinde har købt. Men min mor holdt af den blomst, så nu står den på terrassen og minder om hende. Og rosen bliver senere plantet nede ved sommerhuset, der vil den forhåbentlig fæstne rod.


At være familiens ældste er ikke noget, der tynger som sådan. Det var bare ikke en titel eller situation, jeg sådan havde tænkt igennem, før det skete.
Og som min svigerinde meget klogt har sagt, så er det nu os, der har historierne om det, der var. Og de er vigtige at få fortalt videre. Det tror jeg er rigtigt. Uden at alt dog skal forfalde til fortidens gode gamle dage - men træk og pointer, sjove minder og kloge ord - de må gerne formidles videre.

Det bliver jeg mindet om i dag.

God mandag.
Jette

fredag den 7. december 2018

Ugens koncerter

Det har været en lidt speciel uge, hvad angår det musikalske :-) Med ikke mindre end to koncertoplevelser, så er der blevet fyldt op i den musikalske bank.
Jeg taler gerne om det gode ved at gå til julekoncerter - og det gør jeg stadig, for det er en dejlig måde at bruge en aften i december på. Sammen med andre at synge kendte julesange og salmer. Men også at lytte - nyde dygtige musikeres kunnen. Det bliver man glad og beriget af.


Tirsdag aften var det i Hejnsvig kirke, her var Brødrene Olsen på besøg. Som ventet kunne de to herrer trække folk af huse, og de er gode og super professionelle. To mænd og deres guitarer og næsten 50 års erfaring - ja det fungerer bare :-) Til den sidste del af deres optræden havde de mere elektrisk lyd med, og gav her en del af deres mange hits.
Det var en koncert - men ikke så julet. I sagens natur, for de har ikke skrevet mange julenumre. Men jeg gik derfra i godt humør, genkendelsens glæde var til fulde blevet indfriet.


I aftes var der koncert i Gamborg kirke. En helt anden slags koncert. Vesselil spillede. Tre super dygtige unge kvinder spillede folkemusik med nordisk islæt. Deres fine musikalske univers var en fornøjelse at lytte til. Og samtidig med at de spillede, sang de også på flere af deres numre.
Og fælles julesange blev det også til. I et roligt tempo - det var i det hele taget en aften præget af ro og nærvær. En umiddelbarhed. Det kunne mærkes, at de stadig er på vej - og skal nok nå langt.


I Gamborg er der tradition for, at man samles i forsamlingshuset efter en koncert. Det gjorde vi også i aftes og spiste os mætte i æbleskiver, alt imens snakken gik. Det er et lokalsamfund, når det er bedst - hvis du lige spørger mig :-)

Nu venter 2. søndag i advent - og en stille weekend. Det er helt fint.
God fredag.
Jette

torsdag den 6. december 2018

Julebrownie med amarena kirsebær

Forleden så jeg et billede af en brownie med amarena kirsebær :-) Og så var der ikke så langt til handling, for der er stadig lidt bær tilbage i mit fine glas.
Og i eftermiddag er der igen et møde, her tror jeg helt sikkert, at et lille stykke kage vil være på sin plads :-)


Julebrownie med amarena kirsebær (8 stk)

1 æg
½ appelsin, revet skal
35 gr. farin
50 gr. sukker
50 gr. chokolade
40 gr. smør
50 gr. mel
1 spsk. kakao
½ tsk. kanel
½ tsk. ingefær
25 gr. hvid chokolade, grofthakket
8 - 10 amarena kirsebær

Smelt smør og den mørke chokolade over svag varme. Pisk imens sukker, farin og æg godt og grundigt. Pisk den let afkølede smør/chokolade blanding i. Sigt mel og kakao og vend det i dejen sammen med de øvrige ingredienser - undtaget kirsebærene.
Fordel dejen i en lille springform (min er ca. 16 cm i diameter) - med bagepapir i bunden. Fordel kirsebær på toppen og bag så kagen ved 175 grader ca. 20-25 minutter. Lad den køle af i formen.


Jeg dryssede med lidt flormelis - mest fordi det bare er vinter :-) Skæres i små stykker, for det er en meget tæt kage, med masser af lækker smag. Lidt julet på grund af krydderierne og med et anderledes strejf af noget ukendt - de lækre bær. Hvis du ikke lige har dem i skabet, kan den også sagtens bages uden :-)

God torsdag.
Jette

onsdag den 5. december 2018

Appelsinmarmelade

Jeg har før lavet appelsinmarmelade og brugt Karens opskrift. Og den er super god og enkel. Men nu kommer den lige her på min egen blog - og i en lidt mindre udgave :-)
De første dage af december har været noget grå, så da lyser den solskinsgule marmelade bare godt op :-)


Appelsinmarmelade (3-4 glas)

1 øko citron
3 øko appelsiner
300 gr. sukker
1½ dl. vand

Appelsin og citron skæres i skiver og trekanter.


Vand, appelsin og citron kommes i en gryde og trækker natten over inden det sættes til at koge. Småsimrer godt en times tid under låg. Så tilsættes sukker og det koger videre ca. 30 minutter, stadig under låg. Jeg lod det køle en anelse af inden det hele kom i foodprocessoren og blev kværnet til en lækker marmelade.
Det blev så fordelt i genbrugsglas, med forkerte labels, men pyt, det smager fortrinligt alligevel. Bittert og sødt på samme tid.


Her er det kommet på et stykke Lucia brød. Det smager godt.
I stedet for at bage små Lucia brød, som det sig hør og bør, så lavede jeg et stort brød og tilsatte rosiner. Det fungerer så fint, og rosinerne bliver ikke brændt af undervejs :-)

Og hvis jeg tænker videre over værtindegaver - så tror jeg altså godt at et glas hjemmelavet appelsinmarmelade vil vække glæde og tilfredshed hos modtageren. Forudsat naturligvis at vedkommende bryder sig om den slags marmelade.
Jeg vil nyde det nykogte marmelade hen over december - og så ser vi hvor langt det strækker. Måske der skal laves lidt mere i januar, hvor appelsinerne også er perfekte at sylte. Vi må se :-)

God onsdag.
Jette

tirsdag den 4. december 2018

En julepyntet lærkegren

Jeg har ikke før brugt lærkegrene og lærkekogler sådan særlig meget. Men med et kæmpe lærketræ i præstegårdshaven, så er det faktisk en oplagt ide at tage en gren eller to indenfor her i december. De holder fint og der er ikke nogen nåle, der falder af :-)


Jeg - eller rettere vi - fik en kæmpe Kähler vase i bryllupsgave, og den har mest bare stået tom og set fin ud. Men nu er den blevet opgraderet med grene og fine hjerter. Det ser faktisk ret fint ud.

I år er det mig, der skal lægge hus til, når kirkens personale holder julefrokost om kort tid. Det gør jeg gerne og glæder mig allerede. Men så er der også ekstra god grund til at få fundet julepynten frem. Jeg har været på loftet og fundet min fine kasse frem - fyldt med pynt, der kan hænges op og sættes frem.


Hjerterne på grenene er nogen jeg lavede for en del år siden, men de holder endnu. Enkle flettede filthjerter. Det gode ved at pynte til jul er jo, at der skal ikke begyndes helt forfra hvert år. Glæden ved at genbruge, mindes og tænke tilbage på gode stunder, det er en del af julepynten.

Alt kan bruges på sådanne grene, det må bare ikke være for tungt, for grenene er lidt spinkle.

God fornøjelse med al julepyntningen :-)
Jette

mandag den 3. december 2018

Lys på juletræer

Det har været en dejlig weekend, men masser af stemning og juletræer, der blev tændt rundt omkring. Små og store, men alle er de med til at lyse op i en mørk tid. December er nu en dejlig måned.


Her er juletræet ved Forsamlingshuset. Det blev tændt i går efter gudstjenesten. Rigtig mange havde valgt at begynde første søndag i advent i kirken, inden vi tændte træet og bagefter spiste en fin brunch inde i forsamlingshuset. Det var virkelig en hyggelig formiddag.


Lørdag blev juletræet tændt her i byen. Det fik jeg så først taget et billede af i dag, efter at lyset var slukket :-) Men når mørket falder på, vil det lyse og sprede stemning til enhver, som kører forbi.


I går var vi en hurtig tur i Århus. Peter skulle lige have flyttet lidt mere i forbindelse med sin flytning :-) Og så var vi så heldig at kunne være med til, at det store juletræ ved rådhuset i Århus blev tændt. Det var ret så hyggeligt med mange mennesker, men sang og musik og tale af borgmesteren - inden træet blev tændt. Et 24 meter højt juletræ, som nu stråler om kap med himlens stjerner.


I den mere beskedne ende er der så mit eget lille juletræ, som jeg dagligt glæder mig over har fået lys på. Det er hyggeligt at kigge ud på om aftenen.


Turen til Århus gik også forbi julemarkedet i Ridehuset. Et spændende sted, men utroligt mange kunsthåndværkere, der udstillede og solgte deres ting. Jeg fik denne lille fine engel med hjem :-) Den har fået selskab af dagens kalendergave fra mine børn. Og det er tydeligt at de kender mig - rosiner og chokolade :-) Det er da bare guf :-)

På en grå december dag - men pyt, det er en dejlig måned.
Jette

fredag den 30. november 2018

Minimuffins med amarenakirsebær

Jeg købte fornylig et glas amarena kirsebær - bare fordi jeg gerne ville smage dem. De er i den dyre ende, men hold da op, hvor smager de godt :-) De er forholdsvis faste i konsistensen og så ligger de i den dejligste mørke sirup. Oven på ris alamande går det ret godt :-)
Men bærrene smager også ret kraftigt igennem, så jeg har valgt at dele dem, inden de kommer i minimuffins.
Jeg skal jo til julefrokost i aften, og ville gerne have noget med til kaffen. Jeg nåede at bage disse små kager i aftes, og de smager ret fint. På billedet er der to størrelser, men det er samme salgs :-) Jeg bagte dobbelt portion i forhold til opskriften her.


Minimuffins med amarena kirsebær (24 stk.)

50 gr. smør, smeltet
1 æg
65 gr. sukker
½ tsk. vaniljesukker
1 dl. mælk
25 gr. mandelmel
90 gr. hvedemel
½ tsk. bagepulver
Et nip salt
12 amarena kirsebær

Lidt overtræksmarcipan til pynt

Pisk æg og sukker godt, lyst og luftigt. Tilsæt det smeltede smør og pisk det godt ind. Rør så mælken i, inden de øvrige ingredienser - undtagen kirsebær - vendes rundt i dejen. Fordel dejen i små muffinsforme og kom et halvt bær i hver. Bag kagerne 12-15 minutter ved 190 grader. Køler af i formen inden de forsigtigt lirkes ud.
Når de er kolde pyntes de efter fri fantasi. Her blev det små stjerner med guldstøv.


På vej mod advent. Jeg skal have fundet advents stagen frem og glæder mig til at tænde det første lys på søndag.

Glædelig advents weekend.
Jette

torsdag den 29. november 2018

Bordet er dækket til julefrokost

Ikke hos mig - men i konfirmandstuen. I morgen er den årlige julefrokost for menighedsråd og personale med ledsager. Det plejer at være ret så hyggeligt. Og jeg har flere gange vist billeder fra borddækningen, du kan se et par af dem her og her.
Og kan også se, at så stor er variationen heller ikke :-)


Mine to menighedsråd skiftes til at arrangere, men i år var der lidt mandefald i det ene råd, så jeg har hjulpet med borddækningen. Det gik nu hurtigt, når vi var to til det, og service, duge og lys var klar.


Jeg lavede disse små lysdekorationer. Meget enkelt, men ret virkningsfuldt. De små skåle er købt i genbrug, leret var til overs efter minikonfirmanderne og gran er hentet i Oles have. Det grove snor blev købt på julemarked.


Jeg bruger normalt ikke ler til dekorationer, for gran tørrer bare så hurtigt ud, når det ikke kan vandes. Men de her lys skal kun holde til i morgen, så det går nok :-)

Nu er min plan at få bagt nogle små muffins til kaffen - hvis jeg ikke når det, så må det blive en tur i Føtex :-)

På en meget grå og våd novemberdag.
Jette

onsdag den 28. november 2018

Kander kan noget

Det synes jeg i hvert fald :-) Jeg har fået samlet nogle stykker efterhånden - ret forskellige slags, store og små. Men til en buket eller til en dekoration synes jeg, de fungerer fint. Jeg bruger sjældent en kande til at servere noget i.


I de her dage er det mest juledekorationer/adventsdekorationer der bliver lavet. Et hyggeligt arbejde, som kan puttes ind mellem andre gøremål.


Og så er de små dekorationer med til at bringe lidt glimt af advent og forberedelse ind i huset. Jeg bruger mest grene fra haven og så pynt gemt år efter år. Vel helt i tråd med julens tradition og genkendelighed.


Den lille buttede flødekande fandt jeg i et af konfirmandstuens skabe. Den er virkelig fin, både i form og farve. Og lige her har den fået selskab af en af krybbespillets hyrder. Den har været på værksted i præstegården siden sidste jul, så nu flytter den snart tilbage til kirken igen :-)

God onsdag.
Jette

tirsdag den 27. november 2018

Ingen jul uden pebernødder

Jeg kan ikke forestille mig en jul uden pebernødder. En lille undseelig småkage, nærmest en lille hård knold - men den hører med. Min bedstemors pebernødder var helt specielle, helt hvide og hårde og enormt søde. Jeg har ikke nogen opskrift på dem og syntes heller ikke, at de var noget særligt som barn. Men dog noget jeg stadig husker.
Min mors pebernødder var gode! Mon ikke de fleste børn synes det :-) Godt krydrede og ikke for små. Heller ikke hendes opskrift har jeg, men den vil nu nok kunne opdrives.


De sidste mange år har jeg brugt denne opskrift. Det er såmænd ikke, fordi de er noget helt unikt eller specielt, men de fungerer. Og huset dufter dejligt, når der er gang i ovnen. Alle krydderierne bliver kraftigere i ovnens varme.


Det er anden gang i år, der bliver bagt. Jeg nyder lige at tage en pebernød eller to med i hånden, når jeg går forbi dåsen :-)

Pebernødder har en lang historisk tradition - faktisk er det en af de første julesmåkager, man kender til, og blev bagt med de samme krydderier, som vi bruger i dag. Jeg fandt denne lidt sjove historie på nettet. Disse pebernødder havde vundet et andenplads i en konkurrence om de bedste pebernødder tilbage i 50'erne. En gevaldig stor portion, men der var nok også flere folk i præstegårdens husholdning end der er i dag :-)

God fornøjelse med pebernøddebagningen.
Jette

mandag den 26. november 2018

Det fineste lille julemarked

Det er tiden for julemarkeder. Nogle mere kommercielle end andre, nogle store andre bitte små. Men fælles for dem er, at de nu er meget hyggelige. Jeg har før fortalt om et par besøg, du kan læse om det her og her :-)
I går besøgte jeg et lille fint julemarked i Føns. Det er nabosognet :-) Jeg havde læst om det i lokalavisen, og det var virkelig et lokalt julemarked - arrangeret af en engageret familie, der bare vil lokalsamfundet rigtig meget.
Der kan læses en artikel om julemarkedet her.

Flotte stande med hjemmelavede varer

Jeg blev overrasket helt fra indgangen - der kunne købes juletræer og alt muligt pyntegrønt lige til at lave dekorationer ud af. Ham, der havde standen, viste sig at være en af mine korvenner :-)

Inden for i den gamle lade summede det af liv. Der var snak og gensynsglæde. Der var stadeholdere, som gerne fortalte og forklarede, hvordan deres ting var blevet lavet. Og der var virkelig meget hjemmelavet. En fornøjelse at se. Du skulle kigge langt efter masseproducerede plastikdimser :-)

En anden af mine korvenner havde en stand med sutsko lavet af egen uld, julepynt fra Grønland og hjemmelavede julebukke.

Bæredygtig gave indpakning

Og så var der en skøn stand med bæredygtig gave indpakning. Indehaveren fortalte om, hvordan en gammel juledug blev begyndelsen på en produktion af gaveposer. Så i stedet for at pakke gaver ind i papir, som straks smides ud igen, så kom gaven i en fin syet pose, som så kunne bruges igen til en anden gave. Det er en fin tanke, men jeg tror dog, det tager lidt tid, før det bliver helt almindeligt at pakke gaver ind på den måde.

Det, som slog mig mest ved det lille julemarked, var den gode stemning, der var. Man hilste på hinanden, talte sammen og hyggede sig. Det var tydeligt at man kendte hinanden i det lille lokalsamfund. Men faktisk mødte jeg også en del, som kom fra mit sogn, det var nu meget hyggeligt.

Til/fra kort af stofrester og julepynt i fimoler

Det lille fine marked løb over en weekend - nu håber jeg, de har lyst og mod til at lave det igen til næste år. For så er jeg på besøg igen :-)

På en meget kold novemberdag.
Jette

fredag den 23. november 2018

Gode kollegaer

Det er ikke en selvfølge - men det er virkelig en gave og en velsignelse, når man har det. Og det har jeg! - Både mine præstekollegaer i andre sogne, og mit "eget" personale, kirkens ansatte.

Nybagte boller med solsikkekerner og hørfrø

Det er ikke altid, man lige tænker over det. Når det hele går sin vante gang, så bliver der sjældent sat ord på, at noget er godt.
Men så er der de dage og uger, hvor det bliver mere tydeligt, hvor godt og vigtigt det er med gode kollegaer. Jeg har i øjeblikket minikonfirmander - og lige så søde de er, lige så udfordrende er de. Faktisk mere end nogensinde. Og da er det guld værd ikke at skulle stå alene med dem. Det var ganske enkelt aldrig gået!
Så i dag, som tak for hjælpen var jeg nede hos graverne til morgenkaffe - medbringende nybagte boller og et glas med brunkager
Og så gik snakken ellers. Og det skal ikke underkendes, for det var ikke private forhold, der blev vendt - men tendenser generelt, og noget helt praktisk om, hvordan kommende arrangementer i kirken skal foregå. Så dybest set var der tale om en "arbejdsmorgenkaffe" :-) 

Katten Bella vil helst være inden for :-)
 
Jeg genfandt et indlæg, jeg har skrevet for flere år siden, som også fremhævede mine kollegaer - og det gælder stadig.

På en meget grå novemberfredag - hvor er det godt, at det snart bliver december, så der kan blive tændt adventskrans og kalenderlys. Og så holdt nogle julefrokoster - hvor det gode kollegaskab endnu en gang bliver plejet. For de mennesker er ret så hyggelige og festlige at være sammen med :-)

God weekend.
Jette

torsdag den 22. november 2018

Duften af brunkager

Adventstiden nærmer sig hastigt.
På søndag er det sidste søndag i kirkeåret, og så vender vi alterbogen og begynder på et nyt og friskt kirkeår. Det er lidt som at stå nytårsdag og skue ind i et nyt kalenderår. Til advent er det Guds år, vi kigger ind i. Lidt ude af trit med kalenderåret - men i sig selv en påmindelse om, at Guds tid er anderledes end vores. Og tid er ikke gud. Men tid er noget vi har fået givet - som i et langt liv, tid til at være, til glæde og gavn.


Med til advent hører også traditioner. Jeg er ikke nået så langt endnu. Du har set mit lille grantræ med lys og den engelske julekage. Men nu er der også blevet bagt brunkager. Og hvor dufter de dejligt.
Hele huset dufter, det hænger ved tøj og minder umiskendeligt om, at julen nærmer sig.


Til eftermiddagens møde er jeg sikker på, at et fad med brunkager vil blive værdsat :-)

Og med en dåse fyldt med brunkager, så må næste projekt vist være pebernødder - en anden af mine favoritter. Alt imens jeg også fletter stjerner - det synes jeg er en dejlig ting at sidde og gøre. Og bruger dem faktisk både som bordpynt og gave. For hvem kan ikke lige bruge en fin stjerne :-) ?

Må du få en dejlig dag.
Jette

onsdag den 21. november 2018

Glimt med gran

Det er onsdag, og en travl dag med minikonfirmander :-) Jeg kan tydeligt mærke, at jeg ikke er uddannet lærer, for jeg bruger alt for mange ressourcer på at undervise 20 minikonfirmander godt en time hver onsdag. Men jeg håber dog, de får lidt med fra undervisningen. I dag skal de høre om dåb og lave deres egen lille døbefont. Og spise kage - en spiselig adventskrans.


Men ind i mellem får jeg også lavet mikro projekter med gran. Det er første år, hvor jeg tænker det udenfor med ind i adventspynt og julepynt. Men det er faktisk ret hyggeligt. Jeg har fået lavet en krukke med forskellige grene og lidt gran og led-lys. Det ser fint ud om aftenen :-) Jeg tænder det ikke hver dag endnu, vil gerne vente til 1. december, men det er lidt fristende at tænde, for det lyser op og spreder lidt glæde.
Den gamle stol er arvet efter Trine, og har været på vej ud længe. Men fungerer fint som opsats her :-)

Og så fik jeg lys på mit lille juletræ. Det er blevet plantet om og vandet godt, så jeg håber det efter jul kan vokse videre, når det plantes ved sommerhuset.

På en smuk november dag  med sol.
Jette

tirsdag den 20. november 2018

Den glutenfri engelske julekage

For noget tid siden bagte jeg den engelske julekage. Det er en kage, der gerne skal bages i god tid og så stå og trække og samle smag.
I år forsøgte jeg mig med en glutenfri udgave, så jeg har været spændt på, hvordan den smagte og fungerede. Og den blev god!
Nu er den blevet overtrukket med marcipan og pyntet med små stjerner og drysset med guldstøv - så er det bare om at nyde den.
Der er stadig så lang tid til jul, at det kan godt nåes endnu, hvis du har lyst til at forsøge med denne udgave.


Julekagen har været gemt i køleskabet nogle uger, så det var spændende at pakke den ud igen. Den havde det godt :-) Så inden den blev overtrukket med overtræksmarcipan, blev der fordelt et tyndt lag abrikosmarmelade ovenpå og rundt om. Så marcipanen havde noget at binde til.
Og så er det ellers blot om at slippe fantasien løs og pynte kagen. Jeg fik købt en lille ny stjerneudstikker på Kreative dage, den kom i brug og gav fine små stjerner.


Kagen består mest tørret frugt i selskab med spiritus - her rom - og det smager bare godt.

Kagen er blevet delt :-) Og min søster fik den ene halvdel - som tak for, at Diva kunne blive passet, mens jeg var til mødregruppejubilæum.

Jeg glæder mig til hen over december at spise lidt af den engelske julekage. For den er virkelig indbegrebet af juletradition og stemning fra min barndom.
Og som det hedder i en julesang:
"Rør blot ikke ved min gamle jul"
Der er nok noget om det :-)

På endnu en kold novemberdag.
Jette

mandag den 19. november 2018

Tanker om hjemmegjorte værtindegaver

På en måde synes jeg, det er lidt pinligt at skrive dette indlæg - for det burde være så indlysende, at det er en god idé med gaver, der er lavet af en selv, hvor tid og kræfter er lagt i projektet. Men sådan er det ikke - synes jeg.


Jeg sidder ofte med fornemmelsen af, kan jeg nu være det bekendt? - er det godt nok? - og er det bare for at spare penge, at jeg nu laver noget selv? Er det i orden at bruge genbrugspapir til indpakning? osv. Måske du genkender nogle af overvejelserne.

Når jeg skal finde på eller lave en gave - så hygger jeg mig med at sætte ting sammen, så gaven består af flere elementer. Og så for at helgardere så køber jeg oftest en del af gaven, for ligesom at forvisse modtageren om, at det ikke er fordi jeg er nærig som sådan, at gaven består at hjemmegjorde ting. Og det har jeg det egentlig godt med - også fordi jeg ofte køber ud fra, hvad vil jeg selv godt kunne bruge eller synes om.
Men at købe dimser, for bare at købe noget - det er mig ret meget imod. Jeg er begyndt at forstå ældre mennesker, når de siger, at de mangler ikke noget. Ikke af materielle ting. Så derfor tænker jeg oftest i spiselige gaver. Også fordi, det synes jeg selv godt om at få :-)


Bæredygtighed er også et ord, der er kommet ind i mit ordforråd - og derfor tænker jeg over, hvordan jeg kan gøre noget, der er godt klimaet, naturen og eftertiden.
Og her kommer silkehønsene på banen - de lægger bare guldæg, samtidig med at de mindsker madspild. Gaven fra forleden bestod blandt andet af silkehønseæg og krydrede mandler, som var kommet i et fint gammelt syltetøjsglas.
Og det hele pakket ind i cellofan og med bånd, der var gemt fra gaver, jeg selv har modtaget.

Men er det ok i andres øjne? At genbruge bånd og papir? Jeg synes det. Og tænker på min gamle mor, der altid samlede papir og bånd sammen efter juleaften eller fødselsdage, og så genbrugte det senere. Men det var nok lige så meget af nød, som det var med tanke på bæredygtighed.
Men jeg sidder alligevel med tanken - hvad tænker modtageren? "Er det bare genbrugspapir, det her?" Eller tænker modtageren, at det var da fornuftigt at bruge pænt papir mere end end gang?


Jeg købte for noget tid siden julemagasinet fra Sustain Daily, og det blad handler om, hvordan gøre julen mere grøn og bæredygtig. Og i deres øjne er der bestemt ikke noget galt i hverken genbrug eller hjemmelavede gaver. Men som de også anfører, så handler det også om at kende modtageren af gaven. Og det er en god pointe. For nogen vil kunne se det fine i, at her er der brugt tid, energi og kreativitet i af fremstille gaven - hvor det for andre mest vil se ud, som brugt og gammelt og uden særlig værdi.

Jeg synes det er en vanskelig balancegang. For jeg vil på den ene side gerne give gaver, som modtageren bliver glad for, og på den anden side også lade min holdning til genbrug og bæredygtighed skinne igennem.

Er det noget du har tænkt over? Så må du meget gerne skrive en kommentar - jeg vil glæde mig til at læse den.

På en eftertænksom mandag.
Jette

lørdag den 17. november 2018

Mødregruppens 25 års jubilæum

25 års venskab - opstået ved en tilfældighed, grundet at vi var 4 mødre, der havde født inden for samme periode. Vi blev sat sammen af sundhedsplejersken, og så måtte vi jo se, hvad det ville blive til. For to af os var det tredje barn, for en var det andet barn og den sidste - det var hendes første. Hun følte vist, det var lidt op af bakke, for der blev ikke talt ret meget om børn. Det havde vi jo ligesom prøvet før. Men hun faldt godt ind - i hak med os andre, og siden er vi så mødtes flere gange om året, og det er super hyggeligt.

I går fejrede vi 25 års jubilæum. I et skønt sommerhus på Fanø. Sammen med de 4 mænd - som ikke kender hinanden helt så godt, men de hygger sig alligevel :-)

På vej til Fanø - en smuk skumring fredag eftermiddag. Sejlturen fra Esbjerg til Fanø tager kun 12 minutter, men der er noget helt særligt ved at man skal sejle for at komme på besøg :-)


Der var helt roligt vand. Og kold luft på vej, den klare himmel gjorde, at varmen forsvandt op. Til gengæld så vi både mælkevejen, Karlsvognen og Orions bælte. Og en halvmåne, der spejlede sig i Vesterhavet.

Jeg havde lovet at bage kage :-) Den blev færdig - og jeg blev egentlig godt tilfreds :-)


En festlig kage med fyld af havens bær og bagt med silkehønsenes æg. Det bliver da ikke meget mere lokalt. Indholdet er som i den lille kage her, og chokoladebunden i midten, er der opskrift på her.


De fire unge mennesker, som det hele handlede om, var ikke selv tilstede. Men vi er glade for at være deres mødre. Der blev taget og sendt billeder af kagen, og de søde unge mennesker skrev søde hilsner retur. Det var da dejligt :-)


Der er lidt kage tilbage, det bliver spist i løbet af weekenden, er jeg helt sikker på :-)


Min lille værtindegave var til dels hjemmelavet - det skriver jeg lidt mere om på mandag. For jeg har gjort mig nogle tanker om hjemmelavet, genbrug og forbrug.

Det blev et så fint jubilæum - med masser af snak om tiden, der er gået. Men også om, hvor er vi nu i vore liv - og en helt masse mere, som jeg faktisk ikke helt kan huske i dag :-) Men glad og taknemmelig - det er jeg. Skønne mennesker at være sammen med, det er en gave.

God weekend.
Jette


torsdag den 15. november 2018

Lagkagebund med chokolade

Det er i morgen, at mødregruppen mødes på Fanø til 25 års jubilæum. Det kan kun blive super hyggeligt. 25 år er faktisk ret lang tid at have kendt hinanden og fulgt med i stort og småt i hver vore liv.
Så snakken går - uden tvivl - og så skal der nydes noget lækker mad. Jeg har, som jeg fortalte om her, lovet at medbringe en lagkage. Og det gør jeg med stor glæde.
En lagkage har flere bunde, og de er nok det mest uinteressante at skrive om, men de er ret vigtige for smagen og oplevelsen af kagen.
Heldigvis kan bunde varieres, og her kommer et bud på en lagkagebund med chokolade.


Lagkagebund med chokolade (1 stk.)

2 mindre æg
110 gr. sukker
30 gr. smeltet smør
2 spsk. creme fraiche
120 gr. mel
1 lille tsk. bagepulver
2 spsk. kakao
1 spsk. kaffe
50 gr. hakket chokolade

Pisk æg og sukker godt og luftigt. Tilsæt det smeltede afkølede smør og pisk let. Vend de øvrige ingredienser i og bland det hele godt. Kom dejen i en springform (ca. 20 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden. Bag kagen ved 175 grader ca. 20 minutter - tjek med en tandstik om kagen er bagt.
Lagkagebunden køler af i formen.


Jeg skærer lidt af toppen af kagen, for at få den nogenlunde jævn og lige høj. Det overskydende kage bliver til skønne romkugler.

At tage billeder af en lagkagebund er ret umuligt :-) Det bliver aldrig interessant eller spændende. Men når det hele bliver lagt sammen og spiller sammen, så er det en anden sag. Det kommer der et billede af i morgen :-)

På en smuk november dag.
Jette

ps. Hvis du tænker på, hvad minikonfirmanderne sagde til frøkiks og grissini - så var de ovenud tilfredse. En spurgte endda efter opskriften :-)

onsdag den 14. november 2018

Grissini til minikonfirmander

I dag bliver kirken igen fyldt med meget livlige minikonfirmander. De kommer direkte fra skole, så det er velkomment med lidt at spise og drikke, når de kommer her.
Første gang fik de banankage, og sidste uge nybagte boller. Men i dag prøver jeg noget andet. Nemlig frøkiks og grissini. Jeg er virkelig spændt på, om det overhovedet falder i deres smag.
Men tænker, at jeg nok hellere må bage en traditionel kage i næste uge :-)


Opskriften på grissini er her. Men jeg valgte at rulle dejen ud og smøre lidt pesto på dejen, folde den sammen, skære smalle strimler og så sno dem, inden de blev bagt.
De små grissinier er tørre og sprøde og smager ikke af så meget, men det anes, at der er pesto inden i :-) Særlig kønne er de ikke, men mon ikke det går alligevel ? Ellers er der helt sikkert klar besked fra de små smagsdommere senere i dag :-)

Som det anes på billedet, så er det Fadervor der er emnet i dag. En gammel bøn, og helt central - og vigtig at få lært. Det er noget af det, jeg har erfaret gennem de mange år som præst - at mange kan den, men lige så vigtigt, at den skaber et helt særligt fællesskab, når Fadervor bedes sammen.
At bede Fadervor eller en hvilken som helst anden bøn, er jo at skabe rum for Gud og os - i nutiden. Midt i vores verden. En særlig mulighed og en unik gave, som vi har fået.

Et af mine mål med minikonfirmandundervisningen er netop at de får lært Fadervor udenad - vi er på vej :-)

God onsdag.
Jette


tirsdag den 13. november 2018

Brød og kiks

Når ens blog har haft 5 års jubilæum :-) så er der nogle ting, som begynder at gå i ring. Som det sker i livet generelt og som det er helt naturligt, at det gør.

"Og efter vinter kommer vår,
med sommer, korn og kærne."

Nybagt brød med dadler og solsikkekerner

Og sådan også i arbejdsliv og fritid.  Lige om lidt er det julefrokoster i alle afskygninger, der fylder i kalenderen. Så kommer advent og jul - og så skriver vi meget snart 2019! Helt utroligt.

I årets gang i præstegården, da er november tiden med både konfirmander og minikonfirmander. Og begge dele tager sin tid. God tid, med overraskelser og finurlige indput. For børn og unge tænker og siger andet, end jeg gør - og samtidgig holder de også fast i noget af det, der har været. Der er ikke mange spørgsmål om, at kirken skal se ud på en anden måde - for eksempel :-) Eller at døbefonten skal flyttes, eller hvad det nu kunne være.

Lækre frøkiks :-)

Minikonfirmanderne får hver gang de er i kirke saftevand og kage. Men i år er jeg gået lidt mere i brødhjørnet - de fik sidste uge små boller med smør, og de forsvandt som dug for solen. I morgen satser jeg igen - de får små frøkiks! Og tynde grissinier

Brødet øverst oppe blev bagt i går. Det er noget af det første jeg gør, når jeg kommer hjem efter at have været væk i weekenden - at sætte gang i en dej til noget brød. Dette fik fyld af dadler og solsikkekerner - og smager rigtig godt :-)

På endnu en grå dag i november. Jeg blev forleden mindet om digtet, at året har 16 måneder. November var der flere af, lange, triste og næsten uendelige. Det er i hvert fald en måned uden de helt store højdepunkter, men så venter december - jeg er snart klar :-)

God tirsdag.
Jette