Annonce

fredag den 2. februar 2018

Ikon og petit four

I går var virkelig bare en dag, hvor det gik slag i slag. Men vi nåede i mål, men der var også udsolgt, da jeg kl. 21 satte mig i sofaen sammen med Diva :-)


Det andet af mine konfirmandhold skulle  lave ikoner. Og denne gang med en ny underviser. Jeg kendte hende ikke, men hun var en spændende og meget dygtig kunstner. Kathrine van godt Kjærsgaard. Oprindelig uddannet skolelærer, hvilket hendes undervisning  på en postiv måde bar præg af. Sjældent har jeg været med til noget, der var så pædagogisk bygget op. Og som betød at alle 16 konfirmander kom i mål med hver deres ikon
Da den første skepsis havde lagt sig, gik de i gang med opgaven med krum hals. Der blev slebet, malet og lakeret og pyntet med bladguld. Nu skal ikonerne udstilles og vi holder en rigtig fernisering for dem. Det skal nok blive ret sjovt.

Ikonen herover har et billede af Maria og Jesus. Men kigger man godt efter, så er Jesus afbilledet som voksen mand. Og det er der naturligvis en pointe i - at selvom han er Marias barn, så er han allerede fra fødslen større end sin mor. Hans guddommelighed bliver lige sat i spil her.

Det hedder at skrive et ikon - for det er et billede, der fortælle noget. Et vindue ind til Guds himmel.
Et ikon kender vi også fra mobilen - og andre steder - de små firkantede billeder - Facebook, Instagram og mange andre - men vi tænker næppe over, at de ikoner fortæller historie. Men vi er i hvert fald ikke i tvivl om, hvad der gemmer sig bag. Hvad der sker, når man trykker på dem.


Der var også pause i går :-) Og ligesom sidst havde jeg bagt lidt. Det blev her til små chokolade petit four. Og de var et hit og smagte dejligt. Og er lette at bage.

Nu venter en friweekend - den er i den grad set frem til. Min forkølelse vil ikke ligesom fortage sig, så det bliver rart bare at kunne slappe af og nyde familien.

God weekend.
Jette

4 kommentarer:

  1. Super flot ikon, et af dem de lavede?
    det kan være meget givende at arbejde med ikoner, for alle aldre. Mit eget eksamens projekt i billedkunst handlede om det, men de var også med 3d elementer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hver konfirmand lavede sådan et, men med forskellige motiver. Spændende, at du også har arbejdet med ikoner - det er ganske rigtigt en anden måde at fortælle og kommunikere på. Kh Jette

      Slet
  2. Arbejdede de med samme motiv?

    Ja det spænende at arbejde med.

    SvarSlet
  3. Hej igen, Kathrine, som underviste, styrede meget, hvordan de skulle gå frem, så konfirmanderne valgte selv motivet, men skulle ikke som sådan selv komponere noget ud fra det. Men det gjorde, at alle fik et resultat, de godt kan være stolte af :-)

    SvarSlet