Annonce

onsdag den 28. marts 2018

Glædelig påske

Så er de pastorale skriblerier ved at være klaret - det er altid så fint at nå hertil. Jeg har gudstjeneste alle fire helligdage, så det bliver nogle travle dage. Men også gode og indholdsrige dage.


Påsken er kirkeårets største højtid - selv om julen umiddelbart ser ud til at mene noget andet. Julen er dejlig, hyggelig og fyldt med lys og varme - alt det, vi har brug for på den tid af året.
Påsken er til gengæld her, hvor livet - akkompagneret af forårets frembrud - får tydning og mening. At efter vinter kommer vår - at livet bryder gennem den kolde og mørke jord.
 
Billedet er en ikon, som en af mine konfirmander har lavet i år. En ikon beskrives som et nøglehul til at kigge ind i den lysende evighed, Guds himmel.
Hun har lavet det over sit konfirmationsvers:
Jesus siger: "Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner." (Johannes evangeliet 15,13)

Jeg ved ikke, hvad hendes tanker er - men jeg ser et billede fyldt med symboler. Og både vers og symboler rammer midt ned i påskens budskab.
Korset med et hjerte i midten, hvorfra der drypper blodsdråber. Og ved siden af en gylden rose - et andet symbol for Jesus. Og det hele placeret med et stort hjerte som baggrund. En virkelig fin ikon.
Og som på sin egen måde fortæller påskens betydning. Jesus, der af kærlighed til os, gik i døden for os for at frelse os. For at give os håb og evigt liv. Jesus opstod og livet spirer på ny.
Troen, håbet og kærligheden kommer til udtryk her.


Det er påske! Alting springer ud,
alle knopperne er lige ved at briste,
det er livet, der vil leves. Det er Gud,
der vil trøste alle os, der måtte miste.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt og grønt,
blir det påske og opstandelse
og skønt! 
(Holger Lissner 1993)

Med ønsket om en glædelig og velsignet påske til dig.
Jette

tirsdag den 27. marts 2018

Sommertid og sommermøbler

Det bliver vist diskuteret på højere sted, om vi skal holde fast i sommertid. Det har jeg egentlig ikke nogen holdning til - men kan alligevel se, at hønsene ikke helt kan finde ud af, at det allerede er morgen, når de bliver lukket ud nu :-) De mangler vist en times søvn.


Men sommertid er jo også ensbetydende med, at sommermøbler eller havemøbler skal frem. Sidste år fik jeg ikke anskaffet hverken bord eller stole til sommerhusets terrasse (det regnede nu også ret ofte, så behovet var ikke så stort :-)) Men nu har jeg igen været på nettet. Og købt nyt - og købt i nonwood og polyrattan.


Jo helt forkert, når man ser på resten af sommerhuset. Men de er bare super praktiske og lette at holde. Det blev udslagsgivende  denne gang. Og rent faktisk så har jeg købt solsenge i samme materiale. Du kan lige se et glimt af solsengen her (Og hvor jeg glæder mig til temperaturer, som på billedet der!)
Bordet mangler - men det skal lige samles først, og jeg var alene nede ved huset, så det bliver først, når Ole kommer med derned. Forhåbentlig en gang her i påsken.
Terrassen skal også renses for alger og have linolie - når vejret bliver til det :-)


Ja, det med sommertid og forår - det lader vente på sig. Men noget er lykkedes. Sidste år gravede jeg vintergækker op i præstegårdens have, delte dem og plantede dem ved sommerhuset. Og se - de blomstrer!

Men hvor bliver det dejligt, når farverne skifter til lidt mere lyst og farvestrålende.

God tirsdag, hvor det igen regner og er koldt.
Jette

mandag den 26. marts 2018

Den stille uge - en særlig uge

Den kommende uge - dagene op til påske - bliver også kaldt den stille uge.
Rundt om mig er der ret stille nu, tidlig morgen, skolen har påskeferie, ingen konfirmander i denne uge. Peter er kommet hjem på påskeferie - det er en særlig uge.
En uge, der på sin egen stille måde leder op til påsken og de helt særlige begivenheder, der skete der. I hvert fald hvis du tager de kirkelige briller på.
For påsken, som kristen begivenhed, fylder ikke så meget i manges bevidsthed. Der er de kommende dage mere et skønt afbræk i hverdagen - og ofte en ferie med fokus på have og fritid.


Men den stille uge er fra præstens kontor en tid til mange tanker om skelsættende begivenheder. Begivenheder, der for altid ændrede historien, og som danner grundlag for håb og livsmod. Tanker om forrædderi og tilgivelse. Tanker om brød og vin og et helt særligt fællesskab knyttet sammen af ord og måltid. Og tanker om livets sejr, som påskemorgen forkynder og udbasunerer på flotteteste vis.

Men den stille uge - her skrives prædikener. Jeg går lidt i min egen verden - og ser frem til, at de ligger printet på bordet - for så er det tid til at fejre påske.


Her til morgen blev det også til et gensyn med gammelt påskepynt. Jeg er ikke så god til at få pyntet op - men det var et glædeligt gensyn med ting, jeg har lavet for mange år siden, og nogle af ungernes små kreationer.

"En konge uden krone på.
Jo, med en tornekrone.
Hans livvagt er de mindste små,
og sangene hans trone."
Johannes Johansen 1977

På en stille mandag.
Jette

fredag den 23. marts 2018

En weekend med fødselsdage

I dag fylder mit mellemste barn, Mette, år.
27 år er gået, siden hun kom til verden på Fredericia sygehus. Det er underligt at tænke tilbage på. Der er sket utroligt meget i den tid. Men det bedste ved tilbageblikket er, at se et ungt menneske med eget ståsted i livet, kommet rigtig godt i vej og som samtidig er super behageligt selskab :-)
Åh jo, ens børn ses altid i et særligt lys - men det er egentlig også okay. De er jo en gave og en velsignelse og en kilde til evig bekymring. Men der hvor de er nu, så fylder glæden og stoltheden mest.
I dag går turen til Århus, så bliver der hygget med brunch og snak, inden turen går videre.


For det er ikke kun Mette, der holder fødseldag i denne weekend - Ole har fødselsdag i morgen. Så fortsætter festlighederne i det midtjyske - og så tager vi lige søndag med, hvor vi igen samles til brunch og badminton i Lalandia - det skal nok blive super hyggeligt og sjovt :-)

At holde fødselsdag er at have en dag for sig selv, hvor man kan bestemme, hvad der skal ske og hvad der skal spises osv. Sådan er det i hvert fald hos os. Og vi nyder det.

Jeg har aldrig set en fødseldag, som noget med at "åh nej, nu bliver jeg et år ældre". Nej fødselsdag er en god lejlighed til at mødes, og til at være lidt i centrum for en enkelt dag. Og smile og takke, hver gang en ønsker tillykke med dagen :-) For det sjove er, at det bliver man jo glad for, at nogen gør - altså ønsker tillykke - uanset hvor lidt eller meget man kender vedkommende.

Med ønsket om et festlig weekend - og dejlig optakt til påske
Jette 

torsdag den 22. marts 2018

Små tærter med ribs

Forleden var der - igen - menighedsrådsmøde :-) Og ud over at jeg altid bager et eller andet brød, så kommer der også en kage eller noget sødt på bordet. Denne gang i form af små fine tærter med ribs fyld og pynt.
Jeg har ribs liggende i fryseren, og det er ikke så ofte de kommer i brug, så jeg tænkte, at dette var et forsøg værd. Og kagerne blev fine og smagte godt, de var ikke for syrlige - det var min store frygt :-)


Små tærter med ribs (10 stk.)

75 gr. ribs
35 gr. sukker
Ribs og sukker røres sammen og trækker natten over.


Tærtedej
125 gr. mel
65 gr. smør
25 gr. sukker
evt. lidt koldt vand

Kom mel og sukker i en skål og smuldr smørret heri til det ligner rasp. Samles hurtigt med lidt vand og varmen fra dine hænder. Lægges på køl og hviler, gerne til næste dag.

Frangipane
25 gr. mandelmel
25 gr. hvedemel
50 gr. sukker
50 gr. smør
1 æg

Det hele piskes sammen - jeg har lavet den budgetvenlige udgave og kommet lidt hvedemel i. I den klassiske opskrift er det udelukkende mandelmel, der bruges. Men det gik ok med at blande de to slags mel.

Ganache
50 gr. hvid chokolade
25 gr. ribsgele
1 spsk. fløde

Hak chokoladen groft. I en lille bitte gryde varmes gele og fløde op til næsten kogepunkt. Hæld det over chokoladen og pisk grundigt. Måske det skal have lidt hjælp fra mikroovnen, for at smelte al chokoladen. Afkøles inden den hældes over de små tærter

Tærtedejen udrulles tyndt og der udstikkes små cirkler (7 cm i diameter) og små muffinsforme beklædes med dejen. Jeg har arvet min mors gamle metalforme - de er så gode til formålet :-)
Kom en tsk. ribs i hver og fordel frangipanen ovenpå.
Bager ca. 20 minutter ved 175 grader. Afkøler i formen.


Inden servering tages de ud af formen og ganachen fordeles på toppen og pyntes med lidt ribs.


Og så er der fine og festlige tærter - med lækker smag.

Der kan helt sikkert også bruges anden frugt i tærterne, men ribs var bestemt godkendt :-)

God torsdag.
Jette

onsdag den 21. marts 2018

Forårsfornemmelser

Det må der næsten skrives om :-)
I går var da den mest fantastiske dag!
I solen var der så lunt, at jeg kunne sidde ude. Frokosten blev spist på terrassen - selvom den stadig er i vinterhi, men stol og bord havde overvintret, så det var bare om at komme ud og sidde ned og nyde solen og varmen.

Et par glimt fra den fine dag:

Diva nød at spurte rundt på græsplænen

Hane og flittige høns skraber under de mange visne blade

Smukke gule krokus

og flotte lilla krokus

Og det er helt utroligt hvad sådan en dag med sol og varme gør ved en. Nu må foråret gerne komme, jeg glæder mig til at kunne sidde mere udenfor - og gå og pusle lidt om mine få blomster. At klippe roser ned, synes jeg altid er en god beskæftigelse. Og de vilde skud på æbletræerne skal også snart klippes ned.
Så selvom alting klippes ned, så er det også snart påske, og alting springer ud.

På en mere grå onsdag.
Jette

tirsdag den 20. marts 2018

Boller med kokosmælk

Jeg ved ikke, hvorfor jeg slet ikke har tænkt den tanke før - men det har jeg ikke :-) At bruge kokosmælk på en anden måde end som ingrediens i gryderetter.
Men nu har jeg fået givet nye muligheder. Jeg faldt over en opskrift på nettet og kunne lige se muligheden, da jeg havde en åbnet dåse kokosmælk stående i køleskabet. Og holdbarheden er ikke så lang, når dåsen først er åbnet. Så jeg greb idéen og her kommer min opskrift på fine bløde boller med kokosmælk :-)


7 boller

1 silkehønseæg ( eller 1 lille æg)
1 dl. kokosmælk
½ dl. vand
10 gr. gær
2 spsk. olie
1 spsk. sukker
1 tsk. groft salt
50 gr. fuldkornsmel
200 gr. hvedemel

Smuldr gær i kokosmælk og vand og rør det godt sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser - men kom hvedemelet i lidt af gangen. Ælt til du har en blød og lækker dej, den stilles til hævning et par timer. Æltes igennem igen og formes til boller. Jeg kom mine i en springform, så får man et fint rundt brød med brydeboller. Men de kan også sagtens bages på en helt almindelig plade :-) Efterhæver mens ovnen varmer op til 200 grader og bager ca. 20 minutter. Afkøler på en rist.


Lækre bløde boller - kokossmagen var næsten ikke til stede, så bollerne kan spises, lige når du har lyst.

På en smuk solskinsrig tirsdag morgen
Jette

mandag den 19. marts 2018

Morgen læsning mandag morgen

Det har været en dejlig weekend :-)
Nu er det en dejlig mandag morgen, hvor der er tid til at læse lidt, inden jeg skal til et usædvanligt møde. Præsteforeningen har inviteret landets præster til møde om den kommende mulige konflikt. Det er aldrig sket før - i en sådan anledning - så det bliver interessant at være med til. Også blot at få nogle faktuelle oplysninger med hjem. Jeg er tjenestemand, så jeg bliver ikke som sådan ramt eller involveret, men det kan kirkens øvrige personale blive. Og så er det fint nok at vide, hvad der er op og ned.


Men inden da - så fik jeg læst lidt i min nyindkøbte bog "Slip livet løs" af Preben Kok. Jeg mødte ham til kirkehøjskole i lørdags og hørte ham fortælle om bogen - og tanken med at slippe livet løs. Hans pointe er, at det er svært for os moderne mennesker - primært fordi vi vil være herre i eget hus. Men at være herre i eget hus betyder, at man har magten til at gøre. Men også har skylden, når noget ikke lykkes. De to ting hænger sammen.
Og dermed også, hvis vi vender dem om - at hvis vi ikke har magten, så har vi heller ikke skylden. Og det kan der være en stor befrielse i ind imellem at opleve.


Preben Kok er pensioneret sogne- og sygehuspræst - og han fortalte blandt andet om, at hvis man spørger alvorligt syge mennesker, så mener op til 50 % af dem, at det er deres egen skyld, at de har det, som de har det! Og hvor hans tanke er - at det er ikke altid menneskets egen skyld, at det går, som det gør. Der er uretfærdighed til. Der sker ting, vi ikke kan eller skal tage ansvar for. Men som vi må tage til efterretning - hvis kan bruge det udtryk her. 
Der kan ligge en befrielse i ikke at skulle tage al skyld på sig i svære situationer. Magtesløshed er også en mulighed. Og det er okay at være der. Og hans påstand er, at den erkendelse ind imellem kan være begyndelsen på at se nye muligheder.
Som han skriver:
"Det kan føles som en lettelse at være magtesløs - og måske derfra også at kunne øjne "miraklet", hvis det indtræffer. Og lige dér kan livet slippes løs" (p. 31)

Det er spændende tanker. Men som altid når noget genviges kort - med fare for at lyde for forenklet.


Men jeg tror nu alligevel, at vi alle kan have godt af at tænke lidt over - hvordan livet slippes løs!

På en smuk kold mandag.
Jette

fredag den 16. marts 2018

Fredag formiddag

På en ualmindelig kold fredag formiddag er det meget rart at sidde indenfor. Hønsene er lukket ud, de er ret hårdføre og tager vejret som det er :-)
Modsat hund, kat og menneske - vi nyder varmen på kontoret.


Velvidende, at jeg har en begravelse senere i dag - og det er bare altid koldt på en kirkegård, og i dag vil det være bidnede koldt. Men trods det, skal det nok blive en ordenligt og god begravelse.


Men lige nu - da er det rart at være her :-) Mit kontor er ikke særlig rydeligt, men som det gælder i sommerhuset, så gælder det også her, at de fleste ting har en historie og jeg er glade for dem.


Hoptimisten er en fødselsdagsgave - englen, med den brækkede vingepids, er en julegave - og lerfuglen er lavet af Trine, for mange år siden :-)

 - Og så er der alt papiret, som ligger spredt. Men jeg ved nogenlunde, hvor hvad gemmer sig :-)

Håber du har mulighed for at opholde dig et lunt sted - i dette kolde forår.
God weekend.
Jette

torsdag den 15. marts 2018

Aioli - hvor svært kan det være ?

Jeg ved godt, at jeg lyder mere kæk end jeg normalt gør. Men lige præcis aioli er jeg gået uden om, når det skulle være hjemmelavet.
Aioli er et andet ord for mayonnaise, og jeg har altid ment, at det var frygtelig vanskeligt at lave.
Men inspireret af gårsdagens indlæg fik jeg lyst til at udfordre hønsenes fine æg og mine egner evner :-)
Tillige kan aiolien bruges i dag, hvor der holdes fernisering i anledning af, at konfirmandernes små ikoner afsløres.

Nypisket aioli

Aioli

½ tsk groft salt
1 helt silkehønseæg
½ tsk. sennep
½ fed presset hvidløg
1 tsk. hvidvinseddike
Ca 110 ml. neutral olie (jeg brugte solsikkeolie)

I en skål kommes æg, salt, sennep, eddike og presset hvidløg. Det hele piskes godt sammen. Håndkraft og piskeris. Kom et par dråber olie i og pisk videre. Endnu en gang tilsættes et par dråber olie, og der piskes. Herefter øges mængden af olie, mens der piskes grundigt. Langsomt begynder massen at stivne, og det får til sidst en fin lækker konsistens.
Smages til og sættes til afkøling.

Afkølet aioli og dagens høst af silkehønseæg :-)

Og så er der super lækker dip - til grissini eller pommes frites eller grøntsagsstave. Det er vist kun fantasien, der sætter grænser.

God torsdag.
Jette


onsdag den 14. marts 2018

Hønseglæder

Høns er hyggelige. Mine fire silkehøns og ene hane går frit omkring og byder enhver velkommen - eller rettere, de gør ikke noget, men påkalder sig alligevel behørig opmærksomhed. Giver lige anledning til et par bemærkninger og et smil.


Silkehøns er racehøns, gode til at tage sig af deres afkom og bliver nogenlunde på matriklen. Og lægger de fineste små æg. Mine høns bliver til dels hjemme - de kender dog også godt naboens græsplæne, roder under hans troldhassel og nyder at stå under fuglebrættet - i håb om, at de små fugle skubber noget ud over kanten :-)

Naboen og jeg deler glæden ved hønsene, så de er tit samtaleemne, når vi mødes. Og han passer dem flittigt og med stor omhu, når jeg ikke er hjemme.


Og så er hønsene sociale - de går sammen. Men vil også gerne være, hvor der er mennesker. Når de ser mig bag køkkenvinduet kommer de løbende over gården - for det kunne jo være, der dumpede noget ud gennem vinduet :-)

Og de taler sammen. Jeg forstår ikke deres sprog, men det er helt klart, at der er lyde for "fare" og lyde for "at kalde sammen" og lyde for "kom, der er mad". Fascinerende at iagttage.

Og så er det afstressende at holde høns. Det kan godt være at hønsene ind i mellem løber, men langt det meste af deres tid går de og roder i jorden, ligger på en varm plet eller går i skjul og hygger sig. Og de når alt det, de skal på en dag.


Du fornemmer nok, at jeg er glad for mine høns :-)
Og så giver de jo de fineste æg, og spiser mit gamle brød, tørre kager og tiloversblevne kogte pasta.

Hønseglæder på en lidt grå onsdag.
Jette

tirsdag den 13. marts 2018

Boller med danablue

Opskriften her er blevet til ved lidt af et tilfælde. Jeg havde forleden lavet en dressing af creme fraiche og danablue. Den smagte ok - men havde en meget kraftig smag, så jeg tænkte, at den nok alligevel ville være bedre i noget bagværk :-) Og det var ganske rigtigt. Det kan kun anes i smagen, nok mest hvis man ved det på forhånd.
Men hermed også sagt, at har du lidt dressing i overskud, så kan det fint anvendes i noget bagværk. Og altså være med på tidens bølge om stop madspild :-)


Boller med danablue (8 stk.)

½ dl. creme fraiche
25 gr. danablue
10 gr. gær
2 dl. koldt vand
1 spsk. olie
1 tsk. groft salt
1 tsk. honning
50 gr. rugmel
ca. 300 gr. hvedemel

Mos osten i creme fraichen og bland det med vand og gær. Opløs gæren og tilsæt de øvrige ingredienser, hold lidt hvedemel tilbage. Ælt dejen godt og sæt den til hævning et par timer. Æltes igennem igen og formes til boller. De efterhæver, mens ovnen varmer op til 200 grader og bages ca. 15 minutter.


Altid dejligt med nybagte boller. Det bliver jeg aldrig træt af. Heller ikke selv om formen på nogen af bollerne er lidt alternativ :-)

God tirsdag.
Jette

mandag den 12. marts 2018

Jordforbindelse(r)

En dejlig weekend er til ende - og tilbageblikket rummer blandt andet et museumsbesøg. Jeg er ikke så flittig til at besøge museer, men var alligevel faldet over en udstilling, som fangede min interesse. Den hed Jordforbindelser, og i omtalen var vist også nævnt ordet bæredygtig - og så spidser jeg efterhånden øre :-)

Fritz Syberg: Aftenleg i Svanninge bakker, 1900 

Fåborg Museum - i samarbejde med tre andre museer - stod bag udstillingen. Her blev vist mange billeder af blandt andre fynske malere fra 1800 tallet. Malerier, der alle viste motiver, hvor man kunne se, hvad det forestillede :-) Landskabsbilleder, legende børn og kønne kvinder, fugle og flotte himle - det er der en vis ro i at gå og betragte.

Peter Hansen: Pløjemanden vender, ca. 1900

Udstillingen hedder "Jordforbindelser - dansk maleri 1780 - 1920 og det antropocæne landskab." Og det spændende var her, at to nutidskunstere var inviteret med til at sætte det hele i perspektiv. Camilla Berner med en unik udsigsthytte, tækket med gyvel fra Svanninge bakker - og også opstillet derude.

Udsigtshytte, lavet af genbrugstræ og tækket med gyvel, Camilla Berner 2017

Rune Bosse havde lavet noget med jordprøver - og udstillet gamle drænrør - som jeg jo kunne genkende fra min barndom. Det er altid sjovt, når ens egen historie kommer på museum :-)

Og så er jeg jo lidt fascineret af ord - og kendte ikke ordet antropocæn. Måske du heller ikke lige har hørt det - men ifølge ordbogen betyder det: antropocæn - den epoke, vi lever i i dag.
Det er et forholdsvis nyt ord, blev introduceret i 2000. Ordet er med til at udtrykke, at vi mennesker for alvor har sat os på naturen - med klima- og miljø ændringer til følge.

Gyveltag

Og udstillingen i Fåborg er med til at vise, hvordan kunsten gennem tiden har set på landskabet, jorden og naturen.

Fritgående kvæg i Svanninge Bakker

Det var en hyggelig tur rundt inden for - og en frisk vandretur udenfor gennem Svanninge bakker. Udstillingen flytter hen over året til de andre samarbejdende museer, så du behøver ikke tage til Fåborg for at få fornøjelsen af den.

God mandag.
Jette

fredag den 9. marts 2018

Små grønne pirogger

Konfirmanderne lavede for noget tid siden nogle flotte ikoner. Og i næste uge holder vi fernisering og afslører deres små mesterværker. Vi - eller nok mest jeg - har planlagt  at der skal serveres små snacks og drikkes bobler af fine glas. Opgaven med at lave snacks er delt det ud, så konfirmanderne laver nogle - og jeg forsøger mig med disse. Og nogle dadler i svøb :-)
Småt tager tid, men det ser altid festligt ud. Så det er umagen værd.


Små pirogger (12 - 14 stk.)

1 dl. vand
1½ spsk. olie
½ tsk. groft salt
50 gr. pizzamel
50 gr. grahamsmel
ca. 100 gr. hvedemel

Røres sammen og æltes til en lækker dej, hæver et par timer.

Fyld:
1 spsk. revet parmesan
2 kogte kartofler
1 tsk. tørret persille - eller 1 spsk. frisk hakket persille
½ tsk. tørret basilikum
1 spsk. olie
lidt citronsaft
lidt chiliflager
1 fed presset hvidløg
salt og peber

Kartoflerne moses og blandes med de øvrige ingredienser og smages til.

Ælt dejen igennem og rul den tyndt ud og udstik små cirkler, ca. 7 cm i diameter. Læg 1 tsk. fyld på og fold dejen over, så du får en halvmåne. Tryk rundt i kanten med en gaffel.
Bages ved 200 grader ca. 12 minutter til de er pænt lyse brune. Køler lidt af, og smager dejligt nybagte. Kan evt. lunes.


I aften kan Ole og jeg så nyde både dadlerne og de små grønne pirogger - det bliver ikke dårligt.

God weekend.
Jette

torsdag den 8. marts 2018

Mere sne

Det er faktisk helt utroligt at vågne op til nyfalden sne har først i marts.


Men da også hyggeligt :-) Konfirmanderne fik lidt tidligere fri i dag, og så blev der ellers kastet en hel del snebolde. Det går vist aldrig af mode.
Men jeg kan også godt mærke, at nu begynder jeg at se frem til at kunne komme udenfor - uden at være iført flyverdragt. Men det er kun at væbne sig med tålmodighed - og finde på nogle indendørs sysler.
Eller gå på indkøb.


Det gjorde jeg forleden og fik købt en skræller til sommerhuset. Og mærket er på plads - fsc certificeret. Det er unægteligt et lille stykke træ, der er brugt til skaft på denne skræller. Men når det nu kan købes, hvor man så ved, at det træ, der er brugt, det er dyrket og fældet, sådan, at der er taget hensyn til skovdrift, dyreliv og menneskeliv, så kan man da lige så godt støtte det.
Jeg glæder mig til at bruge den i sommerhuset, den har manglet :-)

På en stille torsdag.
Jette

onsdag den 7. marts 2018

En tur på biblioteket

Jeg kan virkelig godt lide biblioteker. Der er en ro og god stemning - masser af bøger, og meget at læse i og enorme mængder af information - samlet på et sted.
De sidste par år har jeg lidt svigtet mit lokale bibliotek - men i går var jeg forbi igen. Og nød at være der.


Der kom et par bøger med hjem - til inspiration. Den ene er fyldt med citater af Johannes Møllehave. Det er en fornøjelse at læse - og det er umuligt ikke lige at tænke og mærke efter hos en selv, når man læser et tankevækkende citat.

Som for eksempel:
"Ligesom man har livretter, kan man have livord.
De sætter en masse tanker i gang,
og man tænker veloplagt videre."

Det er jo lige vand på min mølle :-) Jeg synes ord er spændende - de er interessante at analysere og tale videre om. Hvad betyder de, er der flere nuancer - hvad siger de os?
Her er et par eksempler på ord, jeg synes er smukke og tankevækkende:

Støvtrådeværket

Tonestige

Himmeldråber

De er alle hentet fra salmer og det kristne univers - men de kan også sagtens læses og tænkes over, som almene ord, der er gode at grunde over og gumle på.

Som nu "støvtrådeværket" - det er fra salmen Lovsynger Herren (Den danske salmebog 3,5)
Ordet skaber billeder i ens hovede, fortæller om menneskets forgængelighed - som støv. Men også billedet af trådene i et edderkoppespind dukker op - og de er jo umådeligt stærke. Så som menneske er vi både spinkle og lette som støv, og dog med styrke som et kunstværk skabt af en edderkop.

God fornøjelse med at tænke videre over dine livord :-)
Jette

tirsdag den 6. marts 2018

Sesam grissini

Jeg fandt for nylig noget rød pesto i Føtex, som var sat ned i pris på grund af snarlig sidste salgsdag. Det så alligevel spændende ud, så det kom med hjem :-) Og, tænkte jeg, det ville passe perfekt sammen med nogle tørre grissini stænger.


Derfor kommer her en opskrift på en lille portion:

Sesam grissini

7 gr. gær
1 ½ dl. koldt vand
½ tsk. salt
1 spsk. sesamfrø
2 spsk. olie
50 gr. grahams - eller fuldkornsmel
Ca. 175 gr. mel

Udrør gæren i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser og ælt det til en fin og blød dej. Sættes til hævning et par timer, før den æltes igennem og rulles ud.  Skæres i smalle strimler med et pizzahjul, strimlerne snoes let, efterhæver, mens ovngen varmer op til 200 grader. Bages ca. 13 minutter til de er lysebrune og let tørre.


Og de blev både gode og spist hurtigt.

For som du måske husker, så fik jeg uventet overnattende gæster, da de to tyske vandrere kom forbi præstgården og sov i konfirmandstuen.
Som franciskaner munk er man også tiggermunk - det vil sige, at man lever af det, mennesker på deres vej giver til dem. Det havde jeg ikke helt tænkt igennem - nok fordi det er så fjern en tanke - at man kan leve af igenting, eller rettere af det, andre mennesker giver en på ens vej.

Men for mine to gæster betød det, at de ikke havde særlig meget mad med - så mine nybagte grissini og pesto blev spist. Det samme gjorde brød fra fryseren, kartofler og gulerødder i køleskabet - og mit fine glaskål :-) Det havde været lidt hengemt, nok fordi, jeg ikke helt vidste, hvordan jeg skulle bruge det. Men det gjorde de, og de havde fået fri adgang til køleskabet, så væk var det :-) Jeg håber det smagte dem.

Det var spændende at møde de to mænd - deres vandring rundt i Europa var et led i et projekt med at samle penge ind til socialt udsatte børn. Så der var sponsorater knyttet til det antal af kilometer, de tilbagelagde.
Tænk sig at opgive alt materielt og så gå fra sted til sted, det var hverdagen.

Nej, så er jeg alligevel glad for mit faste arbejde og de muligheder, glæder og udfordringer, det giver. Men at tænke over vores materielle forbrug - eller overforbrug - det har vi alle godt af at gøre en gang i mellem. Og det blev sat i perspektiv her.

God tirsdag.
Jette


mandag den 5. marts 2018

Det er hvidt herude

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min albildgård.
                          (St.St. Blicher 1838) 

Jeg ville egentlig have skrevet om nogle fine sesam grissini, men det venter til i morgen :-) For det er bare utroligt, at det stadig er hvidt herude. Og selv om Blichers beskrivelse er tænkt til 2. februar - så passer den også fint her først i marts.


For en uge siden tog jeg dette billede af Løgumkloster kirke. Det var koldt, det blæste og det sneede.

Og så er vi kommet til idag, den 5. marts - og det sner stadig væk, det er stadig frost og det er koldt.


Men hellere nu end i april. Så selv om jeg glæder mig meget til, at det bliver lunere og skønnere at være ude, så er det stadig ok med dette vejr.


Jeg kom hjem til en trappe dækket med sne, uden fodspor - det ser altid så fint ud. Og terrassen er pudret med det fineste sne, rosmarinen har fået overtøj på og sneen dækker til dels rodet :-)

På en helt hvid mandag.
Jette



fredag den 2. marts 2018

Fredagstanker

Bedst som man tror, at det bare er en helt almindelig dag - så kan forunderlige ting ske :-) I går var en af de dage.
Sidst på eftermiddagen blev jeg ringet op og spurgt, om jeg havde en konfirmandstue, hvor jeg måske ville lade to Franciskaner munke overnatte. De var på vej verden rundt, og var nu næsten i mål - manglede kun de skandinaviske lande.
De vandrer fra sted til sted og sover så hos private, hvor det er muligt.

Jeg betænkte mig lidt - men endte alligevel med at sige, at det må de gerne. Så engang i løbet af dagen dukker de op :-)
Men der går mange tanker gennem ens hovede, når man får sådan en forespørgsel. Også fordi, at jeg ikke selv er hjemme i nat. Men jeg har normalt stor tillid til alle mennesker, og jeg kan ikke forestille mig, at de vil nogen noget ondt, så hvordan kunne jeg næsten tillade mig at sige nej?


Fredagen byder også på en afskedsreception for kirkens graver. Efter næsten 24 år som graver går han nu på pension. Det er meget velfortjent, men også umådelig mærkeligt. For han var her, da jeg kom til stedet, og vi har haft et rigtig godt samarbejde gennem alle årene. Både omkring kirken, men også privat har han hjulpet med mange ting, fældet træer og kløvet brænde.
Så det er vemodigt at skulle ønske ham et godt otium - selv om jeg er sikker på, at han kommer til at nyde det :-)


Og så bagte jeg grovboller i går, - og vil egentlig bare lige opfordre til, at du også bager et brød. Det er virkelig en skøn ting at gøre, huset dufter dejligt og det smager af så meget godt. Billedet afslører en solskinsstribe i går - selv om det var bidende koldt, så lyste solen op på den første forårsdag.

God weekend.
Jette

torsdag den 1. marts 2018

Et nyt ord - forundringsparathed

Nu har jeg været på vejlederkursus de sidste dage - og mødt mange nye ord og begreber. Alt sammen fint og spændende. Det er godt at få ny viden og nye ord at tænke over.


Men ordet i overskriften er slet ikke fra kurset - det er et ord, en kirkegænger fortalte mig om. Forundringsparathed. Men hun nåede ikke at fortælle, hvad det betød, så det er op til min fortolkning :-)

Forundringsparathed! Jeg tror mange som det første tænker, det hedder da omstillingsparathed. I en tid, hvor det hele tiden handler om at tilpasse sig tiden og være klar på nye udfordringer, så er det omstillingsparathed, der er i fokus.

Forundringsparathed er i mine øjne noget helt andet. Det er at stoppe op og være parat til at forundres.
Forundre - at have en følelse af, at det mærkeligt. At det afviger fra det normale. Og mere positivt udtrykt: at blive forbavset, at lade sig overraske.

Ordet forundre er positivt i mine ører. At forundres er at sanse og mærke. Det er at være til stede og virkelig opdage og iagttage.
Jeg tror til gengæld også, at det er noget man skal øve sig i. Hverdagen kan til tider overtage eller skygge for paratheden til at forundres - over blomstens trodsige blomstren midt i vinterens kulde. Eller skønheden og dybden i et maleri. Eller toners vellyd. Eller hvad det nu er, man kan blive forundret over.
Jeg er sikker på, at vort liv beriges, hvis vi lader os forundre. Af stort og småt blandet mellem hinanden.

Kurset, jeg har været på, var henlagt til Løgumkloster. Et helt specielt sted - set med kirkelige øjne. Der er - i forhold til byens størrelse - ret mange institutioner, der berører kirkelivet i Danmark. Lige fra kirkemusikken til efteruddannelsen af præster over højskole og refugium.
At færdes i de gamle bygninger med kapitelsal og dormitorium ( samlingssted og sovested for munkene) det er kun til at forundres over - al den historie, der strømmer en i møde.
Og refugium - et sted, hvor man kan trække sig tilbage og finde ro. Vi sov der, på værelser uden tv. Det er næsten en sjældenhed i dag.

Nu er jeg så tilbage - midt i hverdagen. Det er også fint :-)

God torsdag.
Jette