Annonce

torsdag den 12. april 2018

Grøn aftensmad med smag

Mit indlæg i dag er udspringet af den tiloversblevne tomatsauce fra forleden :-) Jeg ville gerne bruge saucen til noget andet end en almindelig pastaret. Og med inspiration fra Kødfri Mandag, så blev det til denne fine aftensmad. Som er enkel, farvestrålende og smager fortrinligt.
Mine små silkehønseæg kommer helt til sin ret her :-) Og med en blandet grøn salat som følgesvend, ja så blev det en lækker aftensmad.


Bagt tomatsauce med æg, peberfrugt og persille (1-2 pers)

Tomatsauce

½ mozarellakugle
1 rød peber
1 spsk. olie
½ tsk. paprika
lidt chili
3-4 æg
groft salt
grønt drys (persille)

Skær peberfrugten i tern og svits den i olie. Krydr med paprika, chili og salt. Kom det hele i bunden af et ildfastfad og fordel tomatsaucen over. Lav 3 - 4 fordybninger og slå et æg ud i hvert hul. Skær osten i skiver eller tern og fordel den over. Krydr med lidt groft salt og drys til sidst med rigeligt klippet persille.
Sæt fadet i en varm ovn, 200 grader, og bag det ca. 20 minutter. Serveres med salat og evt. lidt groft brød.


Gryderetter og mad i et fad er bare vanskelige at tage billeder af. For du ser jo kun toppen :-) Men lad det ikke afskrække dig - der gemmer sig gode sager under alt det grønne.

En rose fra Føtex :-)

På en blæsende kold torsdag morgen.
Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar