Annonce

tirsdag den 19. juni 2018

Pesto og kaftoffelpizza

Jeg har kun lavet pesto selv en enkelt gang før - og det var med ramsløg. Det gik også fint nok, men det havde en meget markant smag. Basilikum er lidt mere venlig i smagen, knap så påtrængende.
Så da jeg skulle bruge pesto til en pizza, og samtidig havde noget basilikum i køkkenet, så var det oplagt at forsøge sig. Jeg har kun min minihakker i øjeblikket, blenderen er gået i stykker. Men det kan fint lade sig gøre at bruge minihakkeren.

Og resultatet blev ret godt :-)


Pesto med basilikum og solsikkekerner

Et lille bundt basilikum
½ dl. solsikkekerner
4 spsk. solsikkeolie
20 gr. revet parmesan
2 fed hvidløg

Rist solsikkekernerne på en tør pande til de er let gyldne. Kom basilikum blade og presset hvidløg i hakkeren og findel det. Tilsæt de øvrige ingredienser og kør det hele godt sammen.
Og voilá - det var det. Opbevares på køl.


Jeg lavede en kartoffelpizza, hvor pestoen var det grønne underlag. Ovenpå tynde skiver af kartofler (der var udblødt i nogle minutter i koldt vand) dernæst lidt flødeost og til sidst krydret med rosmarin, salt og peber. Og hele herligheden blev bagt ca. 14 minutter ved 250 grader.
Det smagte godt!

I aften holder menighedsrådet sidste møde inden sommerferien, og til dem vil jeg lave tapas, blandt andet kartoffelpizzaen. Og så forsøger jeg mig med en tapas, jeg smagte på Mallorca. Opskrift følger :-)

God tirsdag.
Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar