Annonce

onsdag den 12. september 2018

Frøkager

Hvis min søn Peter havde boet hjemme og set disse kager, ville han helt sikkert have sagt, at det var fuglemad :-) Så mange frø og kerner samlet i en kage, det kunne kun være til høns eller fugle :-)

Men det er det nu ikke. Det er kager, som smager skønt, og som skal bruges på lørdag, hvor der er sogneudflugt. Mere om den en anden dag.
Opskriften her er fra Oles søster - jeg har halveret opskriften, og skåret lidt ned på sukker og fedtstof.


Frøkager (ca. 40 stk)

1 lille æg
75 gr. sukker
½ dl. olie
2 dl. blandet frø - hørfrø, solsikkekerner og sesamfrø
1 dl. havregryn
1 dl. hvedemel
1 tsk. bagepulver

Det hele blandes sammen, det bliver en usammenhængende dej. Den sættes i skefulde på en bageplade med bagepapir og bages ca. 10 minutter ved 190 grader. Køler af på pladen.


Det er en enkel kage, men smager dejligt. De er lidt skrøbelige, så de kommes forsigtigt i en kagedåse og der lukkes forsvarligt - for ellers forsvinder de :-)

På endnu en dag med regn.
God onsdag.
Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar