Annonce

tirsdag den 23. oktober 2018

Cookies med pumkin krydderi

Hold nu op, hvor er det en blæsende morgen. Jeg har helt ondt af mine konfirmander, der skal ud i det vejr :-)
Er man inden døre og har tid, kunne man jo bage cookies. De er altid gode at have i kagedåsen. Forleden bagte jeg disse, inspireret af mit nye bekendtskab med pumkin krydderiet. Og det går fint i en cookie. Det er dejligt krydderi - og meget efterårsagtigt :-)


Cookies (9 stk.)

50 gr. smør
40 gr.sukker
40 gr. rørsukker
25 gr. rosiner
1 tsk. pumkin krydderi
75 gr. mel
15 gr. grahamsmel
15 gr. havregryn
½ tsk. bagepulver
1 lille æg

Kom sukker og smør i en skål og pisk det sammen. Tilsæt æg og pisk igen. Vend de øvrige ingredienser i og sørg for, at det hele bliver godt blandet. Sæt dejen i 9 klumper på en plade med bagepapir på. Bag kagerne 13-14 minutter ved 180 grader. Køler af på pladen, inden de kommes i en lufttæt kagedåse.


De smager dejligt - og ret anderledes end chokoladecookies :-) Men helt fint med en krydret variant.

På en blæsende dag -
Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar