Annonce

fredag den 30. november 2018

Minimuffins med amarenakirsebær

Jeg købte fornylig et glas amarena kirsebær - bare fordi jeg gerne ville smage dem. De er i den dyre ende, men hold da op, hvor smager de godt :-) De er forholdsvis faste i konsistensen og så ligger de i den dejligste mørke sirup. Oven på ris alamande går det ret godt :-)
Men bærrene smager også ret kraftigt igennem, så jeg har valgt at dele dem, inden de kommer i minimuffins.
Jeg skal jo til julefrokost i aften, og ville gerne have noget med til kaffen. Jeg nåede at bage disse små kager i aftes, og de smager ret fint. På billedet er der to størrelser, men det er samme salgs :-) Jeg bagte dobbelt portion i forhold til opskriften her.


Minimuffins med amarena kirsebær (24 stk.)

50 gr. smør, smeltet
1 æg
65 gr. sukker
½ tsk. vaniljesukker
1 dl. mælk
25 gr. mandelmel
90 gr. hvedemel
½ tsk. bagepulver
Et nip salt
12 amarena kirsebær

Lidt overtræksmarcipan til pynt

Pisk æg og sukker godt, lyst og luftigt. Tilsæt det smeltede smør og pisk det godt ind. Rør så mælken i, inden de øvrige ingredienser - undtagen kirsebær - vendes rundt i dejen. Fordel dejen i små muffinsforme og kom et halvt bær i hver. Bag kagerne 12-15 minutter ved 190 grader. Køler af i formen inden de forsigtigt lirkes ud.
Når de er kolde pyntes de efter fri fantasi. Her blev det små stjerner med guldstøv.


På vej mod advent. Jeg skal have fundet advents stagen frem og glæder mig til at tænde det første lys på søndag.

Glædelig advents weekend.
Jette

torsdag den 29. november 2018

Bordet er dækket til julefrokost

Ikke hos mig - men i konfirmandstuen. I morgen er den årlige julefrokost for menighedsråd og personale med ledsager. Det plejer at være ret så hyggeligt. Og jeg har flere gange vist billeder fra borddækningen, du kan se et par af dem her og her.
Og kan også se, at så stor er variationen heller ikke :-)


Mine to menighedsråd skiftes til at arrangere, men i år var der lidt mandefald i det ene råd, så jeg har hjulpet med borddækningen. Det gik nu hurtigt, når vi var to til det, og service, duge og lys var klar.


Jeg lavede disse små lysdekorationer. Meget enkelt, men ret virkningsfuldt. De små skåle er købt i genbrug, leret var til overs efter minikonfirmanderne og gran er hentet i Oles have. Det grove snor blev købt på julemarked.


Jeg bruger normalt ikke ler til dekorationer, for gran tørrer bare så hurtigt ud, når det ikke kan vandes. Men de her lys skal kun holde til i morgen, så det går nok :-)

Nu er min plan at få bagt nogle små muffins til kaffen - hvis jeg ikke når det, så må det blive en tur i Føtex :-)

På en meget grå og våd novemberdag.
Jette

onsdag den 28. november 2018

Kander kan noget

Det synes jeg i hvert fald :-) Jeg har fået samlet nogle stykker efterhånden - ret forskellige slags, store og små. Men til en buket eller til en dekoration synes jeg, de fungerer fint. Jeg bruger sjældent en kande til at servere noget i.


I de her dage er det mest juledekorationer/adventsdekorationer der bliver lavet. Et hyggeligt arbejde, som kan puttes ind mellem andre gøremål.


Og så er de små dekorationer med til at bringe lidt glimt af advent og forberedelse ind i huset. Jeg bruger mest grene fra haven og så pynt gemt år efter år. Vel helt i tråd med julens tradition og genkendelighed.


Den lille buttede flødekande fandt jeg i et af konfirmandstuens skabe. Den er virkelig fin, både i form og farve. Og lige her har den fået selskab af en af krybbespillets hyrder. Den har været på værksted i præstegården siden sidste jul, så nu flytter den snart tilbage til kirken igen :-)

God onsdag.
Jette

tirsdag den 27. november 2018

Ingen jul uden pebernødder

Jeg kan ikke forestille mig en jul uden pebernødder. En lille undseelig småkage, nærmest en lille hård knold - men den hører med. Min bedstemors pebernødder var helt specielle, helt hvide og hårde og enormt søde. Jeg har ikke nogen opskrift på dem og syntes heller ikke, at de var noget særligt som barn. Men dog noget jeg stadig husker.
Min mors pebernødder var gode! Mon ikke de fleste børn synes det :-) Godt krydrede og ikke for små. Heller ikke hendes opskrift har jeg, men den vil nu nok kunne opdrives.


De sidste mange år har jeg brugt denne opskrift. Det er såmænd ikke, fordi de er noget helt unikt eller specielt, men de fungerer. Og huset dufter dejligt, når der er gang i ovnen. Alle krydderierne bliver kraftigere i ovnens varme.


Det er anden gang i år, der bliver bagt. Jeg nyder lige at tage en pebernød eller to med i hånden, når jeg går forbi dåsen :-)

Pebernødder har en lang historisk tradition - faktisk er det en af de første julesmåkager, man kender til, og blev bagt med de samme krydderier, som vi bruger i dag. Jeg fandt denne lidt sjove historie på nettet. Disse pebernødder havde vundet et andenplads i en konkurrence om de bedste pebernødder tilbage i 50'erne. En gevaldig stor portion, men der var nok også flere folk i præstegårdens husholdning end der er i dag :-)

God fornøjelse med pebernøddebagningen.
Jette

mandag den 26. november 2018

Det fineste lille julemarked

Det er tiden for julemarkeder. Nogle mere kommercielle end andre, nogle store andre bitte små. Men fælles for dem er, at de nu er meget hyggelige. Jeg har før fortalt om et par besøg, du kan læse om det her og her :-)
I går besøgte jeg et lille fint julemarked i Føns. Det er nabosognet :-) Jeg havde læst om det i lokalavisen, og det var virkelig et lokalt julemarked - arrangeret af en engageret familie, der bare vil lokalsamfundet rigtig meget.
Der kan læses en artikel om julemarkedet her.

Flotte stande med hjemmelavede varer

Jeg blev overrasket helt fra indgangen - der kunne købes juletræer og alt muligt pyntegrønt lige til at lave dekorationer ud af. Ham, der havde standen, viste sig at være en af mine korvenner :-)

Inden for i den gamle lade summede det af liv. Der var snak og gensynsglæde. Der var stadeholdere, som gerne fortalte og forklarede, hvordan deres ting var blevet lavet. Og der var virkelig meget hjemmelavet. En fornøjelse at se. Du skulle kigge langt efter masseproducerede plastikdimser :-)

En anden af mine korvenner havde en stand med sutsko lavet af egen uld, julepynt fra Grønland og hjemmelavede julebukke.

Bæredygtig gave indpakning

Og så var der en skøn stand med bæredygtig gave indpakning. Indehaveren fortalte om, hvordan en gammel juledug blev begyndelsen på en produktion af gaveposer. Så i stedet for at pakke gaver ind i papir, som straks smides ud igen, så kom gaven i en fin syet pose, som så kunne bruges igen til en anden gave. Det er en fin tanke, men jeg tror dog, det tager lidt tid, før det bliver helt almindeligt at pakke gaver ind på den måde.

Det, som slog mig mest ved det lille julemarked, var den gode stemning, der var. Man hilste på hinanden, talte sammen og hyggede sig. Det var tydeligt at man kendte hinanden i det lille lokalsamfund. Men faktisk mødte jeg også en del, som kom fra mit sogn, det var nu meget hyggeligt.

Til/fra kort af stofrester og julepynt i fimoler

Det lille fine marked løb over en weekend - nu håber jeg, de har lyst og mod til at lave det igen til næste år. For så er jeg på besøg igen :-)

På en meget kold novemberdag.
Jette

fredag den 23. november 2018

Gode kollegaer

Det er ikke en selvfølge - men det er virkelig en gave og en velsignelse, når man har det. Og det har jeg! - Både mine præstekollegaer i andre sogne, og mit "eget" personale, kirkens ansatte.

Nybagte boller med solsikkekerner og hørfrø

Det er ikke altid, man lige tænker over det. Når det hele går sin vante gang, så bliver der sjældent sat ord på, at noget er godt.
Men så er der de dage og uger, hvor det bliver mere tydeligt, hvor godt og vigtigt det er med gode kollegaer. Jeg har i øjeblikket minikonfirmander - og lige så søde de er, lige så udfordrende er de. Faktisk mere end nogensinde. Og da er det guld værd ikke at skulle stå alene med dem. Det var ganske enkelt aldrig gået!
Så i dag, som tak for hjælpen var jeg nede hos graverne til morgenkaffe - medbringende nybagte boller og et glas med brunkager
Og så gik snakken ellers. Og det skal ikke underkendes, for det var ikke private forhold, der blev vendt - men tendenser generelt, og noget helt praktisk om, hvordan kommende arrangementer i kirken skal foregå. Så dybest set var der tale om en "arbejdsmorgenkaffe" :-) 

Katten Bella vil helst være inden for :-)
 
Jeg genfandt et indlæg, jeg har skrevet for flere år siden, som også fremhævede mine kollegaer - og det gælder stadig.

På en meget grå novemberfredag - hvor er det godt, at det snart bliver december, så der kan blive tændt adventskrans og kalenderlys. Og så holdt nogle julefrokoster - hvor det gode kollegaskab endnu en gang bliver plejet. For de mennesker er ret så hyggelige og festlige at være sammen med :-)

God weekend.
Jette

torsdag den 22. november 2018

Duften af brunkager

Adventstiden nærmer sig hastigt.
På søndag er det sidste søndag i kirkeåret, og så vender vi alterbogen og begynder på et nyt og friskt kirkeår. Det er lidt som at stå nytårsdag og skue ind i et nyt kalenderår. Til advent er det Guds år, vi kigger ind i. Lidt ude af trit med kalenderåret - men i sig selv en påmindelse om, at Guds tid er anderledes end vores. Og tid er ikke gud. Men tid er noget vi har fået givet - som i et langt liv, tid til at være, til glæde og gavn.


Med til advent hører også traditioner. Jeg er ikke nået så langt endnu. Du har set mit lille grantræ med lys og den engelske julekage. Men nu er der også blevet bagt brunkager. Og hvor dufter de dejligt.
Hele huset dufter, det hænger ved tøj og minder umiskendeligt om, at julen nærmer sig.


Til eftermiddagens møde er jeg sikker på, at et fad med brunkager vil blive værdsat :-)

Og med en dåse fyldt med brunkager, så må næste projekt vist være pebernødder - en anden af mine favoritter. Alt imens jeg også fletter stjerner - det synes jeg er en dejlig ting at sidde og gøre. Og bruger dem faktisk både som bordpynt og gave. For hvem kan ikke lige bruge en fin stjerne :-) ?

Må du få en dejlig dag.
Jette

onsdag den 21. november 2018

Glimt med gran

Det er onsdag, og en travl dag med minikonfirmander :-) Jeg kan tydeligt mærke, at jeg ikke er uddannet lærer, for jeg bruger alt for mange ressourcer på at undervise 20 minikonfirmander godt en time hver onsdag. Men jeg håber dog, de får lidt med fra undervisningen. I dag skal de høre om dåb og lave deres egen lille døbefont. Og spise kage - en spiselig adventskrans.


Men ind i mellem får jeg også lavet mikro projekter med gran. Det er første år, hvor jeg tænker det udenfor med ind i adventspynt og julepynt. Men det er faktisk ret hyggeligt. Jeg har fået lavet en krukke med forskellige grene og lidt gran og led-lys. Det ser fint ud om aftenen :-) Jeg tænder det ikke hver dag endnu, vil gerne vente til 1. december, men det er lidt fristende at tænde, for det lyser op og spreder lidt glæde.
Den gamle stol er arvet efter Trine, og har været på vej ud længe. Men fungerer fint som opsats her :-)

Og så fik jeg lys på mit lille juletræ. Det er blevet plantet om og vandet godt, så jeg håber det efter jul kan vokse videre, når det plantes ved sommerhuset.

På en smuk november dag  med sol.
Jette

tirsdag den 20. november 2018

Den glutenfri engelske julekage

For noget tid siden bagte jeg den engelske julekage. Det er en kage, der gerne skal bages i god tid og så stå og trække og samle smag.
I år forsøgte jeg mig med en glutenfri udgave, så jeg har været spændt på, hvordan den smagte og fungerede. Og den blev god!
Nu er den blevet overtrukket med marcipan og pyntet med små stjerner og drysset med guldstøv - så er det bare om at nyde den.
Der er stadig så lang tid til jul, at det kan godt nåes endnu, hvis du har lyst til at forsøge med denne udgave.


Julekagen har været gemt i køleskabet nogle uger, så det var spændende at pakke den ud igen. Den havde det godt :-) Så inden den blev overtrukket med overtræksmarcipan, blev der fordelt et tyndt lag abrikosmarmelade ovenpå og rundt om. Så marcipanen havde noget at binde til.
Og så er det ellers blot om at slippe fantasien løs og pynte kagen. Jeg fik købt en lille ny stjerneudstikker på Kreative dage, den kom i brug og gav fine små stjerner.


Kagen består mest tørret frugt i selskab med spiritus - her rom - og det smager bare godt.

Kagen er blevet delt :-) Og min søster fik den ene halvdel - som tak for, at Diva kunne blive passet, mens jeg var til mødregruppejubilæum.

Jeg glæder mig til hen over december at spise lidt af den engelske julekage. For den er virkelig indbegrebet af juletradition og stemning fra min barndom.
Og som det hedder i en julesang:
"Rør blot ikke ved min gamle jul"
Der er nok noget om det :-)

På endnu en kold novemberdag.
Jette

mandag den 19. november 2018

Tanker om hjemmegjorte værtindegaver

På en måde synes jeg, det er lidt pinligt at skrive dette indlæg - for det burde være så indlysende, at det er en god idé med gaver, der er lavet af en selv, hvor tid og kræfter er lagt i projektet. Men sådan er det ikke - synes jeg.


Jeg sidder ofte med fornemmelsen af, kan jeg nu være det bekendt? - er det godt nok? - og er det bare for at spare penge, at jeg nu laver noget selv? Er det i orden at bruge genbrugspapir til indpakning? osv. Måske du genkender nogle af overvejelserne.

Når jeg skal finde på eller lave en gave - så hygger jeg mig med at sætte ting sammen, så gaven består af flere elementer. Og så for at helgardere så køber jeg oftest en del af gaven, for ligesom at forvisse modtageren om, at det ikke er fordi jeg er nærig som sådan, at gaven består at hjemmegjorde ting. Og det har jeg det egentlig godt med - også fordi jeg ofte køber ud fra, hvad vil jeg selv godt kunne bruge eller synes om.
Men at købe dimser, for bare at købe noget - det er mig ret meget imod. Jeg er begyndt at forstå ældre mennesker, når de siger, at de mangler ikke noget. Ikke af materielle ting. Så derfor tænker jeg oftest i spiselige gaver. Også fordi, det synes jeg selv godt om at få :-)


Bæredygtighed er også et ord, der er kommet ind i mit ordforråd - og derfor tænker jeg over, hvordan jeg kan gøre noget, der er godt klimaet, naturen og eftertiden.
Og her kommer silkehønsene på banen - de lægger bare guldæg, samtidig med at de mindsker madspild. Gaven fra forleden bestod blandt andet af silkehønseæg og krydrede mandler, som var kommet i et fint gammelt syltetøjsglas.
Og det hele pakket ind i cellofan og med bånd, der var gemt fra gaver, jeg selv har modtaget.

Men er det ok i andres øjne? At genbruge bånd og papir? Jeg synes det. Og tænker på min gamle mor, der altid samlede papir og bånd sammen efter juleaften eller fødselsdage, og så genbrugte det senere. Men det var nok lige så meget af nød, som det var med tanke på bæredygtighed.
Men jeg sidder alligevel med tanken - hvad tænker modtageren? "Er det bare genbrugspapir, det her?" Eller tænker modtageren, at det var da fornuftigt at bruge pænt papir mere end end gang?


Jeg købte for noget tid siden julemagasinet fra Sustain Daily, og det blad handler om, hvordan gøre julen mere grøn og bæredygtig. Og i deres øjne er der bestemt ikke noget galt i hverken genbrug eller hjemmelavede gaver. Men som de også anfører, så handler det også om at kende modtageren af gaven. Og det er en god pointe. For nogen vil kunne se det fine i, at her er der brugt tid, energi og kreativitet i af fremstille gaven - hvor det for andre mest vil se ud, som brugt og gammelt og uden særlig værdi.

Jeg synes det er en vanskelig balancegang. For jeg vil på den ene side gerne give gaver, som modtageren bliver glad for, og på den anden side også lade min holdning til genbrug og bæredygtighed skinne igennem.

Er det noget du har tænkt over? Så må du meget gerne skrive en kommentar - jeg vil glæde mig til at læse den.

På en eftertænksom mandag.
Jette

lørdag den 17. november 2018

Mødregruppens 25 års jubilæum

25 års venskab - opstået ved en tilfældighed, grundet at vi var 4 mødre, der havde født inden for samme periode. Vi blev sat sammen af sundhedsplejersken, og så måtte vi jo se, hvad det ville blive til. For to af os var det tredje barn, for en var det andet barn og den sidste - det var hendes første. Hun følte vist, det var lidt op af bakke, for der blev ikke talt ret meget om børn. Det havde vi jo ligesom prøvet før. Men hun faldt godt ind - i hak med os andre, og siden er vi så mødtes flere gange om året, og det er super hyggeligt.

I går fejrede vi 25 års jubilæum. I et skønt sommerhus på Fanø. Sammen med de 4 mænd - som ikke kender hinanden helt så godt, men de hygger sig alligevel :-)

På vej til Fanø - en smuk skumring fredag eftermiddag. Sejlturen fra Esbjerg til Fanø tager kun 12 minutter, men der er noget helt særligt ved at man skal sejle for at komme på besøg :-)


Der var helt roligt vand. Og kold luft på vej, den klare himmel gjorde, at varmen forsvandt op. Til gengæld så vi både mælkevejen, Karlsvognen og Orions bælte. Og en halvmåne, der spejlede sig i Vesterhavet.

Jeg havde lovet at bage kage :-) Den blev færdig - og jeg blev egentlig godt tilfreds :-)


En festlig kage med fyld af havens bær og bagt med silkehønsenes æg. Det bliver da ikke meget mere lokalt. Indholdet er som i den lille kage her, og chokoladebunden i midten, er der opskrift på her.


De fire unge mennesker, som det hele handlede om, var ikke selv tilstede. Men vi er glade for at være deres mødre. Der blev taget og sendt billeder af kagen, og de søde unge mennesker skrev søde hilsner retur. Det var da dejligt :-)


Der er lidt kage tilbage, det bliver spist i løbet af weekenden, er jeg helt sikker på :-)


Min lille værtindegave var til dels hjemmelavet - det skriver jeg lidt mere om på mandag. For jeg har gjort mig nogle tanker om hjemmelavet, genbrug og forbrug.

Det blev et så fint jubilæum - med masser af snak om tiden, der er gået. Men også om, hvor er vi nu i vore liv - og en helt masse mere, som jeg faktisk ikke helt kan huske i dag :-) Men glad og taknemmelig - det er jeg. Skønne mennesker at være sammen med, det er en gave.

God weekend.
Jette


torsdag den 15. november 2018

Lagkagebund med chokolade

Det er i morgen, at mødregruppen mødes på Fanø til 25 års jubilæum. Det kan kun blive super hyggeligt. 25 år er faktisk ret lang tid at have kendt hinanden og fulgt med i stort og småt i hver vore liv.
Så snakken går - uden tvivl - og så skal der nydes noget lækker mad. Jeg har, som jeg fortalte om her, lovet at medbringe en lagkage. Og det gør jeg med stor glæde.
En lagkage har flere bunde, og de er nok det mest uinteressante at skrive om, men de er ret vigtige for smagen og oplevelsen af kagen.
Heldigvis kan bunde varieres, og her kommer et bud på en lagkagebund med chokolade.


Lagkagebund med chokolade (1 stk.)

2 mindre æg
110 gr. sukker
30 gr. smeltet smør
2 spsk. creme fraiche
120 gr. mel
1 lille tsk. bagepulver
2 spsk. kakao
1 spsk. kaffe
50 gr. hakket chokolade

Pisk æg og sukker godt og luftigt. Tilsæt det smeltede afkølede smør og pisk let. Vend de øvrige ingredienser i og bland det hele godt. Kom dejen i en springform (ca. 20 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden. Bag kagen ved 175 grader ca. 20 minutter - tjek med en tandstik om kagen er bagt.
Lagkagebunden køler af i formen.


Jeg skærer lidt af toppen af kagen, for at få den nogenlunde jævn og lige høj. Det overskydende kage bliver til skønne romkugler.

At tage billeder af en lagkagebund er ret umuligt :-) Det bliver aldrig interessant eller spændende. Men når det hele bliver lagt sammen og spiller sammen, så er det en anden sag. Det kommer der et billede af i morgen :-)

På en smuk november dag.
Jette

ps. Hvis du tænker på, hvad minikonfirmanderne sagde til frøkiks og grissini - så var de ovenud tilfredse. En spurgte endda efter opskriften :-)

onsdag den 14. november 2018

Grissini til minikonfirmander

I dag bliver kirken igen fyldt med meget livlige minikonfirmander. De kommer direkte fra skole, så det er velkomment med lidt at spise og drikke, når de kommer her.
Første gang fik de banankage, og sidste uge nybagte boller. Men i dag prøver jeg noget andet. Nemlig frøkiks og grissini. Jeg er virkelig spændt på, om det overhovedet falder i deres smag.
Men tænker, at jeg nok hellere må bage en traditionel kage i næste uge :-)


Opskriften på grissini er her. Men jeg valgte at rulle dejen ud og smøre lidt pesto på dejen, folde den sammen, skære smalle strimler og så sno dem, inden de blev bagt.
De små grissinier er tørre og sprøde og smager ikke af så meget, men det anes, at der er pesto inden i :-) Særlig kønne er de ikke, men mon ikke det går alligevel ? Ellers er der helt sikkert klar besked fra de små smagsdommere senere i dag :-)

Som det anes på billedet, så er det Fadervor der er emnet i dag. En gammel bøn, og helt central - og vigtig at få lært. Det er noget af det, jeg har erfaret gennem de mange år som præst - at mange kan den, men lige så vigtigt, at den skaber et helt særligt fællesskab, når Fadervor bedes sammen.
At bede Fadervor eller en hvilken som helst anden bøn, er jo at skabe rum for Gud og os - i nutiden. Midt i vores verden. En særlig mulighed og en unik gave, som vi har fået.

Et af mine mål med minikonfirmandundervisningen er netop at de får lært Fadervor udenad - vi er på vej :-)

God onsdag.
Jette


tirsdag den 13. november 2018

Brød og kiks

Når ens blog har haft 5 års jubilæum :-) så er der nogle ting, som begynder at gå i ring. Som det sker i livet generelt og som det er helt naturligt, at det gør.

"Og efter vinter kommer vår,
med sommer, korn og kærne."

Nybagt brød med dadler og solsikkekerner

Og sådan også i arbejdsliv og fritid.  Lige om lidt er det julefrokoster i alle afskygninger, der fylder i kalenderen. Så kommer advent og jul - og så skriver vi meget snart 2019! Helt utroligt.

I årets gang i præstegården, da er november tiden med både konfirmander og minikonfirmander. Og begge dele tager sin tid. God tid, med overraskelser og finurlige indput. For børn og unge tænker og siger andet, end jeg gør - og samtidgig holder de også fast i noget af det, der har været. Der er ikke mange spørgsmål om, at kirken skal se ud på en anden måde - for eksempel :-) Eller at døbefonten skal flyttes, eller hvad det nu kunne være.

Lækre frøkiks :-)

Minikonfirmanderne får hver gang de er i kirke saftevand og kage. Men i år er jeg gået lidt mere i brødhjørnet - de fik sidste uge små boller med smør, og de forsvandt som dug for solen. I morgen satser jeg igen - de får små frøkiks! Og tynde grissinier

Brødet øverst oppe blev bagt i går. Det er noget af det første jeg gør, når jeg kommer hjem efter at have været væk i weekenden - at sætte gang i en dej til noget brød. Dette fik fyld af dadler og solsikkekerner - og smager rigtig godt :-)

På endnu en grå dag i november. Jeg blev forleden mindet om digtet, at året har 16 måneder. November var der flere af, lange, triste og næsten uendelige. Det er i hvert fald en måned uden de helt store højdepunkter, men så venter december - jeg er snart klar :-)

God tirsdag.
Jette

mandag den 12. november 2018

Regnvejrsdag i november

I går, søndag, havde jeg hørt i vejrudsigten, at det ville blive solskin og godt vejr at gå en tur i :-) Så det var planen. Men et er forudsigelser, noget andet virkeligheden.


Det regnede! Og ret meget, især, når regntøjet ikke var kommet med på tur. Målet var Karlsgårde sø - en kunstig anlagt sø, som havde leveret vand til et vandkraftværk. En lidt spændende historie, og faktisk er det kun to år siden at kraftværket endeligt blev lukket ned - efter næsten at have været i brug i 100 år.
Søen fortæller også om fortidens forurening - fortid er her i min tid - i 70'erne. Kviksølvudledning blandt andet.
Jeg er glad for, at der er komme nogle strengere regler omkring udledning af det ene og det andet. Men er jo også vokset op med et mosehul i nærheden, hvor alt det, man ikke lige vidste hvad man skulle gøre ved - det blev dumpet derned. Så jeg er en af dem, der er en virkelig stor fortaler for vor tids genbrugspladser! Der er virkelig ikke nogen undskyldning for ikke at få afleveret sit affald korrekt.

Vi nåede ikke rundt om søen, det må blive en anden gang.


Regnvejrsdag i november er også titlen på Pia Raugs dejlige sang fra 1978 - om at male dagene i forskellige farver. Og hver farve med sin pointe - lytte til Vivaldis toner, strege ud og sætte kryds og leve i det nu, der gælder.
Så nu er det tid til en tur udenfor - det er blevet mandag og tørvejr :-)

God mandag.
Jette

fredag den 9. november 2018

Fredag fridags glimt

Jeg har fri i weekenden og fik mulighed for også at tage fri i dag - så det føles som en lille mini-ferie, når jeg tæller mandag med :-)


Der er tid til at læse lidt - en opskrift på svampepostej til i morgen aften, Mortens aften. Filosofiske tanker om Ét liv. Én tid. Ét menneske. Jeg har skrevet lidt om bogen her. Og så er Kristelig Dagblad, min avis i weekenden. Den giver altid anledning til lidt eftertanke og nye vinkler.


Frokosten i dag spises sammen med min søster og svoger - og jeg medbringer denne salat. Rødkål, hvidkål, edamemebønner og æbler blandet med en peanutbutterdressing. Idéen er fundet her på nettet, og så tilpasset mit køkken.


I næste weekend mødes mødregruppen, og jeg er i gang med at finde opskriften på den kage, jeg vil medbringe :-) Og her er den i lille udgave.
Jeg bagte valnøddebunde forleden, og siden en chokoladebund - og nu var tiden kommet til at samle min prøvelagkage. Det er mikro udgaven, men er nu blevet meget vellykket alligevel, hvis jeg selv skal sige det :-)


Udgangspunktet er valnøddebunden her og en bærmousse som denne. Siden er et bånd af overtræksmarcipan og på toppen en chokoladeganache.

Nu kommer kagen med vest på senere i dag, og så vil jeg nyde et stykke kage i godt selskab :-)

Må du få en dejlig efterårsweekend.
Jette

onsdag den 7. november 2018

Til foredrag med Jacob Haugaard

Til foredrag - ja det er vist lidt en tilsnigelse at kalde arrangementet for et fordrag. I hvert fald var aftenen ikke et foredrag i traditionel forstand. Men det var underholdende og interessant, og gav et indblik i et menneskes historie, som var ganske særlig.

Jeg har lige konsulteret Wikipedia, og der forklares et foredrag som en mundtlig præsentation af et emne. Og et causeri er en fremlæggelse af noget i en let, underholdende og som regel meget personlig stil. Og det passer perfekt på i aftes :-)


Forsamlingshuset var fyldt til sidste plads - langt de fleste kendte hinanden i forvejen. For sådan er det i et meget lille samfund, da støtter man og bakker op om lokale initiativer. Som oftest. Og da især når det var en så spændende person som Jacob Haugaard.

Hans tilværelse har været rutschebane ture med højdepunkter og lavpunkter - og man må virkelig respektere og beundre ham for, at han stadig står solidt på sine fødder.
Det var historien om de første mange skoleår at stå udenfor døren, fordi han talte for meget. Omkring druk og stoffer - indtil konen smed ham ud, og han gik i behandling. Familien blev samlet, og han blev til alles store overraskelse valgt til folketinget. Det højeste embede i Danmark, som han sagde. Der var langt fra blomsterkummen i Århus til entreen på de bonede gulve og audiens hos dronningen.
Hans største drøm var at blive berømt og lave et hit - begge dele er lykkedes for ham. "Det hammer hammer fedt" - den melodi er der blevet skrevet mange festsange over. Og berømt - og kendt - jo det er han også. I vores tid meget for sit store engagement i Grøn koncert og muskelsvindfonden. Den står naturligt hans hjerte nær, da hans egen søn døde af netop den sygdom for år tilbage.

Foredrag eller ej - man sidder tilbage med fornemmelsen af at have mødt et ægte og ærligt menneske. En person der vil livet og plæderer for ikke at tage alting for tungt og alvorligt. Som han sagde om mange af hans sangtekster - det er virkelig noget værre vrøvl, men det rimer!

Det var en hyggelig aften - med masser af grin og god stemning. Og så er det jo bare altid godt at opleve noget andet :-)

God onsdag.
Jette

tirsdag den 6. november 2018

Valnøddelagkagebund

Jeg er blevet begavet med valnødder - og det er dejligt :-) Og inden længe skal jeg lave en lagkage til mødregruppen i anledning af, at vi har 25 års jubilæum - eller næsten en slags sølvbryllup.
Kagen kommer der mere om, men her er første udkast til en bund i kagen. En lagkagebund med valnødder, hvor der er mere fylde i end hvis det blot havde været en marengsbund med nødder.
Opskriften her er mikro :-) Når jeg laver selve kagen kommer opskrifter i lidt større mål.


Valnøddelagkagebund

1 æg
40 gr. sukker
20 gr. finthakkede valnødder
35 gr. mel
1/3 tsk. bagepulver
15 gr. smeltet smør

Pisk æg og sukker grundigt, jo luftigere jo bedre :-) Pisk det afkølede, smeltede smør i og vend dernæst de øvrige ingredienser i - sigt gerne melet, så klumper undgås.
Kom dejen i en springform ( 12 cm i diameter) med bagepapir i bunden og bag kagen ca. 25 minutter ved 180 grader. Køler af i formen og kan derefter deles i to dele.


Og så lige et enkelt glimt fra haven - jeg er blevet lidt bidt af at lave små opstillinger, så her er næste bud.


Igen med meget fundet i haven og i garagen. Julerose og hyacinter er dog nye, men kan jo siden få nyt liv i haven her eller ved sommerhuset. Den fine betonkogle er købt hos Karen. Den holder jeg meget af.

God tirsdag.
Jette

mandag den 5. november 2018

Bloggen fylder 5 år

5 år - det er nu gået hen i ret stor ubemærkethed :-) Men her på min fridag, har jeg sat mig og tænkt lidt tilbage på mine 5 år som blogger. Det er dog en årrække, og et hurtigt tilbageblik viser også, at der er sket meget i de år. Også langt mere end jeg havde nogen ide om, da jeg begyndte at skrive første gange den 4. november 2013


Jeg havde ikke gjort mig særlig mange tanker om, hvad jeg egentlig ville med denne blog. Jeg havde en ide om, at det skulle handle om at bage. Men det kom ikke helt til at holde stik. Og godt for det. Jeg holder meget af at skrive om meget andet end brød og kager - bloggen er blevet mere en dagbog og et sted for refleksioner om stort og småt.


Og mit liv har da også budt på meget andet end kage de sidste 5 år - begge mine forældre er døde, børnene er for alvor flyttet hjemmefra, jeg er blevet gift og har bygget sommerhus.
Jeg er et sted lige nu, hvor jeg er ved at finde ud af, hvilken retning skal mit liv gå i. Hvad skal fylde mere, hvordan vil jeg bruge min tid og hvor er jeg om 5 år? Det er umuligt at kigge ind i krystalkuglen og få et svar - men det er nu gode spørgsmål at stille sig selv, uanset om ens blog fylder år eller ej :-)

Hvad der skal fylde mere - det er lidt elastisk, og som præst ved jeg jo ikke helt, hvordan ens uge bliver. Jeg er glad for mit kontor herhjemme, men har også opdaget, at det er virkelig vigtigt at komme uden for det rum - både ud i haven, men mindst lige så meget ud i "virkeligeheden". For nu, hvor jeg er eneste person i den store præstegård, så er der behov for oplevelser og samtaler med andre end hund, høns og kat!

Hvordan bruge min tid? Erhvervsmand og filosof Morten Albæk har netop udgivet bogen "Ét liv. Én tid. Ét menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv" Han gør op med tanken om at dele sit liv i arbejde, fritid og familietid - og flere tider. Nej, siger han, det hele hører sammen, og det er vigtigt at det giver mening. Hele vejen rundt. Det synes jeg lyder interessant - og vil bruge noget tid på at overveje - giver det mening, det jeg gør her? Det er et kæmpe emne, og kan slet ikke beskrives med tre linjer - men blot nævnt som en tanke. 

Og hvor er jeg om 5 år? Det ved jeg ikke :-) Ikke præcist i hvert fald. Men jeg ved, at mit arbejdsliv til den tid vil se anderledes ud.


Ja, det blev jo mest om fremtiden - her er 5 glimt fra 5 spændende år som blogger :-)


Nu som grundejer Sommeren 2015 blev her hvor jeg fandt og købte sommerhusgrunden, og dermed begyndte et helt nyt kapitel i mit liv :-)


Et nyt kapitel begyndte også i 2016 - jeg blev gift med Ole. Og havde en skøn bryllupsdag med fest i haven og hjemmebagt bryllupskage og masser af macarons.


2017 var et byggeår. Virkelig en oplevelse! Udfordrende og lærerig, og med et skønt resultat. Det er blevet et lille funktionelt hus - helt som jeg havde drømt om. Du kan se en lille video om huset her


Og så når vi 2018. Året, hvor jeg for første gang i mit liv forstuvede noget - nemlig min ankel. Heldigvis er den nu tilbage i gammel form :-) Og her er et glimt fra en ret almindelig dag på mit kontor :-)

Den lille billedkavalkade afslører tydeligt, at bagning stadig er en del af bloggen, men bestemt ikke den mest iøjnefaldende :-)
Men tusind tak fordi du alligevel læser med - det gør det hele meget sjovere at skrive :-)

God mandag.
Jette