Annonce

torsdag den 22. november 2018

Duften af brunkager

Adventstiden nærmer sig hastigt.
På søndag er det sidste søndag i kirkeåret, og så vender vi alterbogen og begynder på et nyt og friskt kirkeår. Det er lidt som at stå nytårsdag og skue ind i et nyt kalenderår. Til advent er det Guds år, vi kigger ind i. Lidt ude af trit med kalenderåret - men i sig selv en påmindelse om, at Guds tid er anderledes end vores. Og tid er ikke gud. Men tid er noget vi har fået givet - som i et langt liv, tid til at være, til glæde og gavn.


Med til advent hører også traditioner. Jeg er ikke nået så langt endnu. Du har set mit lille grantræ med lys og den engelske julekage. Men nu er der også blevet bagt brunkager. Og hvor dufter de dejligt.
Hele huset dufter, det hænger ved tøj og minder umiskendeligt om, at julen nærmer sig.


Til eftermiddagens møde er jeg sikker på, at et fad med brunkager vil blive værdsat :-)

Og med en dåse fyldt med brunkager, så må næste projekt vist være pebernødder - en anden af mine favoritter. Alt imens jeg også fletter stjerner - det synes jeg er en dejlig ting at sidde og gøre. Og bruger dem faktisk både som bordpynt og gave. For hvem kan ikke lige bruge en fin stjerne :-) ?

Må du få en dejlig dag.
Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar