Annonce

mandag den 19. november 2018

Tanker om hjemmegjorte værtindegaver

På en måde synes jeg, det er lidt pinligt at skrive dette indlæg - for det burde være så indlysende, at det er en god idé med gaver, der er lavet af en selv, hvor tid og kræfter er lagt i projektet. Men sådan er det ikke - synes jeg.


Jeg sidder ofte med fornemmelsen af, kan jeg nu være det bekendt? - er det godt nok? - og er det bare for at spare penge, at jeg nu laver noget selv? Er det i orden at bruge genbrugspapir til indpakning? osv. Måske du genkender nogle af overvejelserne.

Når jeg skal finde på eller lave en gave - så hygger jeg mig med at sætte ting sammen, så gaven består af flere elementer. Og så for at helgardere så køber jeg oftest en del af gaven, for ligesom at forvisse modtageren om, at det ikke er fordi jeg er nærig som sådan, at gaven består at hjemmegjorde ting. Og det har jeg det egentlig godt med - også fordi jeg ofte køber ud fra, hvad vil jeg selv godt kunne bruge eller synes om.
Men at købe dimser, for bare at købe noget - det er mig ret meget imod. Jeg er begyndt at forstå ældre mennesker, når de siger, at de mangler ikke noget. Ikke af materielle ting. Så derfor tænker jeg oftest i spiselige gaver. Også fordi, det synes jeg selv godt om at få :-)


Bæredygtighed er også et ord, der er kommet ind i mit ordforråd - og derfor tænker jeg over, hvordan jeg kan gøre noget, der er godt klimaet, naturen og eftertiden.
Og her kommer silkehønsene på banen - de lægger bare guldæg, samtidig med at de mindsker madspild. Gaven fra forleden bestod blandt andet af silkehønseæg og krydrede mandler, som var kommet i et fint gammelt syltetøjsglas.
Og det hele pakket ind i cellofan og med bånd, der var gemt fra gaver, jeg selv har modtaget.

Men er det ok i andres øjne? At genbruge bånd og papir? Jeg synes det. Og tænker på min gamle mor, der altid samlede papir og bånd sammen efter juleaften eller fødselsdage, og så genbrugte det senere. Men det var nok lige så meget af nød, som det var med tanke på bæredygtighed.
Men jeg sidder alligevel med tanken - hvad tænker modtageren? "Er det bare genbrugspapir, det her?" Eller tænker modtageren, at det var da fornuftigt at bruge pænt papir mere end end gang?


Jeg købte for noget tid siden julemagasinet fra Sustain Daily, og det blad handler om, hvordan gøre julen mere grøn og bæredygtig. Og i deres øjne er der bestemt ikke noget galt i hverken genbrug eller hjemmelavede gaver. Men som de også anfører, så handler det også om at kende modtageren af gaven. Og det er en god pointe. For nogen vil kunne se det fine i, at her er der brugt tid, energi og kreativitet i af fremstille gaven - hvor det for andre mest vil se ud, som brugt og gammelt og uden særlig værdi.

Jeg synes det er en vanskelig balancegang. For jeg vil på den ene side gerne give gaver, som modtageren bliver glad for, og på den anden side også lade min holdning til genbrug og bæredygtighed skinne igennem.

Er det noget du har tænkt over? Så må du meget gerne skrive en kommentar - jeg vil glæde mig til at læse den.

På en eftertænksom mandag.
Jette

4 kommentarer:

  1. Jeg er i den overbevisning om at folk værdsætter det hjemmelavede - måske fordi jeg selv gør det? I min familie går både mad, lækkerier, nørkleting og syltesager som gaver, og jeg har aldrig oplevet det, som værende nærigt eller at slippe let om gaven. Tværtimod (:

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine fine betragtninger - og jeg glæder mig over, at du også selv gerne laver gaver til forskellige anledninger :-)
      Venlig hilsen Jette

      Slet
  2. En hjemmelavet gave er noget af det, jeg værdsætter allermest. Jeg betragter sådan en gave som noget særligt - en kærlighedserklæring :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde hilsen. Jeg håber også, at det er sådan det bliver set, som noget, der ligger tanke og omtanke bag :-)
      De bedste hilsner Jette

      Slet