Annonce

søndag den 30. december 2018

Godt nytår

Så er  2018 ved at rinde ud. 365 dage er gået - egentlig ret så hurtigt.
Dette år har været uden de helt store mærkedage - Peter fyldte 25 år, som den eneste med en rund eller halvrund fødselsdag i år. Så på en måde har det været et år med mange hverdage - arbejde af mange slags: prædikener, taler og kager - for at nævne nogle ;-)
Men også ferie og gode stunder i sommerhus.


Nu venter 2019.
Jeg glæder mig. Når nytårsfyrværkeriets støv har lagt sig, vil jeg lave en liste over ønsker og håb for 2019.
Indtil da - tusind tak fordi du læser med her. Tak for tanker og kommentarer undervejs, de glæder mig hver gang.

Og hermed vil jeg ønske dig et godt og velsignet nytår.
Jette

mandag den 24. december 2018

Glædelig jul

Så blev det den 24. december. Og godt for det :-) Nu glæder jeg mig til at sætte mig og nyde julen. Jeg ved godt, at det bliver travle dage, men jeg vil finde tidspunkter, hvor jeg laver ingenting, og bare kigge på mit juletræ.


Lige nu står træet i konfirmandstuen på vej ind i stuen, i løbet af dagen bliver det pyntet af Peter. Mens jeg er i kirke. Sådan har det været i mange år, og det er en dejlig tradition, at børnene har pyntet træet, mens jeg har holdt gudstjenester. Og hilst på virkelig mange mennesker. De fleste glade og forventningsfulde, men også nogen, for hvem julen ikke er så let. Men uanset hvad, så kan vi dele julens budskab og nynne med på de skønne salmer.

I nat skal vi tænde decembernatslys
og gyse af glæde og dele det gys
Kom, mærk det! Nu ryster den gamle planet
af julenatsfryd over det, der er sket! (100 salmer, 822)

Jeg ønsker dig en glædelig og velsignet jul.

Kærlig hilsen
Jette

torsdag den 20. december 2018

Endnu et stemningsbillede

Der bliver brugt meget tid i kirken i disse dage :-) Og der bliver brugt rigtig meget tid på at tænke og formulere og formidle julens mange indtryk og udtryk.


I dag bliver blot et enkelt billede fra i aftes - her sang vi julen ind i Gamborg kirke. I en smukt pyntet kirke. Det er menighedsrådet, der hvert år hjælper med at hænge guirlander op og pynte juletræer. Egentlig er det en meget fin opgave at påtage sig. Dette at påtage sig ejerskab for sin kirke, det betyder noget. Og samtidig bakke op om det som foregår i kirken - det er som præst dejligt at opleve :-)

I dag har jeg en fridag - gæt engang hvor den bliver tilbragt :-) I fred og ro her foran min computer.

God torsdag - lige før jul.
Jette

onsdag den 19. december 2018

Jul i børnehøjde

Sådan kalder jeg gudstjenesten for børnehavebørnene :-) Det er en tradition, at de kommer i kirke nogle dage før jul, og det er hvert år en særlig dag. De er så lydhøre, interesserede og opmærksomme. Og så tager de forældre og bedsteforældre med i kirke, så der er fyldt godt op. I år indledte vi gudstjenesten med de største børn fra børnehaven gik Luciaoptog.
Her er et par glimt, billederne er taget af gravermedhjælperen Louise - tak for dem :-)

Æsel, engel og stjerne på plads

Klar - med kjoler, glorier og lys :-)

Set fra min plads :-)

Det er en meget enkel gudstjeneste - med juleevangelium, lidt genfortælling og så synger vi glade - og næsten uden ad - Et barn er født i Betlehem og Dejlig er den himmel blå. Til stor glæde for både små og store kirkegængere. Der ligger virkelig meget af julens betydning gemt i netop salmerne. Og efter en halv time er al koncentrationen brugt op, og vi ønsker hinanden en glædelig jul. Hver og en der har været i kirke sådan en formiddag, går glad hjem :-)

Aftenen fortsætter med mere sang - vi synger julen ind. Det skal også nok bliver godt.

God onsdag.
Jette


tirsdag den 18. december 2018

En rest stegt andebryst - en lækker frokostret

Det er tiden for rester - og hvor man tænker, hvordan kan jeg dog få det brugt på en god måde.
I går havde vi julefrokost - og der var ikke meget mad i overskud, portionerne, der blev leveret svarede til det, vi kunne spise. Og det er jo egentlig en stor kompliment til dem, der leverede maden.
Men der var lidt stegt andebryst til overs. Og da et par gode venner kom til frokost i dag, forsøgte jeg med med denne lille ret. Som faktisk blev ok :-)


Andebryst resteret

ca. 150 gr. steget andebryst med skind
2 spsk. olie
½ tsk. rosmarin
½ tsk. timian
1 fed hvidløg

Skær skindet af andebrystet og steg skindet ved mellem varme i olien sammen med krydderierne. Skindet bliver lækkert sprødt og der sidste fedt smeltes af. Tag skindet op af olien og kassér hvidløget.
Skær andekødet i tern og kom dem i en foodprocessor og hak det godt. Kom det hakkede kød i en skål og rør det godt sammen med olien og krydr med salt, peber og lidt mere timian. Sættes på køl, så det samler sig lidt.
Serveres på rugbrød - med noget syrligt som følgesvend. For eksempel cornichons eller tranebærkompot.


Det minder om anderilette, men er en meget mere fedtfattig udgave :-) Men smager dejligt alligevel.

God grå tirsdag.
Jette

mandag den 17. december 2018

Bordet til personalets julefrokost

For en del år siden besluttede personalet ved kirkerne, at vi ville holde en julefrokost. På en mandag - vores fridag :-) Og det er siden blevet til virkelig mange dejlige frokoster og timer sammen. Her bliver mangt og meget vendt, som rører sig inden for den kirkelige verden.


I år har jeg fået mulighed for at lægge hus til. Og det glæder jeg mig til. Så der er blevet dækket bord og tænkt på dekoration og servietter - alt det udenoms, for selve maden for vi ude fra. Madfabrikken i Middelfart står for den del - så det har været nemt at være vært. Jeg står dog for sild og silkehønseæg, og har også lavet ris alamande.


Jeg dækkede bordet i går - det er en af fordelene ved et stort hus, så selv om spisestuen er inddraget, så er der andre borde at ty til.
Ved hver kuvert er en flettet stjerne med tråd i - så den er lige til at tage med hjem og hænge på juletræet. Man kan ikke se det - men servietterne er mærket med fsc - så selv om det er jul, kan det bæredygtige faktisk godt tænkes med ind.


Min borddekoration er meget genbrug og noget fra have og gemmer. Den fine sorte metalbeholder er en tidligere dekoration, jeg har fået. Så har jeg pillet pynten af og gemt beholderen - jeg ved godt, at her er det en fordel at have et stort hus, med plads til at gemme ting, der kan bruges igen :-) Det eneste jeg har købt er de to små hyacinter - og dem håber jeg at kunne plante ud i haven efter jul. Lysholdere i forskellige højder giver lidt afveksling i dekorationen, gran, grønt og kogler er fra haven.

Dugen er en gave fra min mor - så den har en del år på bagen. Men jeg glæder mig hver gang den er i brug - snefnug fra Georg Jensen Damask.

Så nu venter bare en hyggelig eftermiddag - i selskab med skønne kollegaer.

God mandag.
Jette

fredag den 14. december 2018

Kirkens julekrybbe

For nogen år siden blev Kauslunde kirke beriget med et krybbespil. Et par lokale mænd med interesse fra drejning og snitning i træ lavede de fineste figurer. 
Jesus barnet, Maria, Josef, hyrder og vise mænd og får og okser og kameler. Alt sammen lavet i træ, som også er vokset her på Vestfyn. Så det er virkelig lokalt :-) Men med en historie der rækker langt videre.


Jeg får hvert år æren af at sætte figurerne op, når graverne har fået scenen sat. Og blev for mange år siden belært om, at alle figurer skal kigge samme sted hen - nemlig mod barnet i krybben. Det giver god mening :-) Men der bliver lidt fyldt omkring krybben, når alle skal kunne se Jesusbarnet. Men det er jo julens centrum, der ligger der. 
"Se, Himlen ligger og hviler
på jordens gule strå..." (Nr. 823 i 100 salmer) 
Jordnært og lige midt blandt mennesker og dyr.


Det er en gave at have et krybbespil til kirken. For det første så dufte træet så dejligt. Og for det andet, så er der noget helt konkret at se på og tale om. Og for det tredje, så må man glædes over det fine håndværk.
Jeg glæder mig til søndagens gudstjeneste, hvor der også er barnedåb. Så der vil være både små og store kirkegængere, og nu er der noget at kigge på undervejs.


Vi har også arvet gravermedhjælperens æsel. Eller i hvert fald, så har det fundet husly i kirken. Det sødeste æsel, kendt fra Peter Plys. Men virkelig nuttet og kun til at blive glad af at møde - uanset om man er 5 år, 50 år eller 75 år.
Det sidder lige inden for døren og byder velkommen med sit sagtmodige blik.

Glædelig advents weekend.
Jette

torsdag den 13. december 2018

Enkel konfekt

I går sluttede minikonfirmanderne deres forløb af :-) Vi holdt en fyraftensgudstjeneste og de medvirkede. Og det gik godt, de sang dejligt og viste sig virkelig fra deres bedste side. Og dejligt at forældre og bedsteforældre bakkede op og kom og lyttede med.

Men bagefter var vi lidt brugte :-) Så jeg brugte noget tid på at lave ingenting - og så fik jeg lyst til at lave lidt konfekt. Det er altid en kreativ proces, og kan være godt til at få tankerne drejet i en anden retning.


Det var det meget enkle konfekt, jeg lavede. Havde igen, igen set noget fint konfekt på nettet - den tidligere bagedyst vinder Annemette Voss havde pyntet en kage med fine marcipanjuletræer. Den ide har jeg kopieret.
De er ret så fine - og så er de nemme at lave. Og smager godt.
Her er fremgangsmåden. Hvor stor en portion man vil lave, er op til en selv :-)

Marcipanjuletræer

Marcipan
Mørk chokolade 
Kokosmel
Grøn frugtfarve

Begynd med komme kokosmel i en plastikpose og tilsæt lidt grøn frugtfarve. Luk posen og massér farven ind i kokosmelet. Kom det i en bred skål.
Smelt chokoladen - jeg fik for mange år siden en chokoladesmelter af mine børn. Og tænkte, den får jeg aldrig brug for - men hvor har jeg glædet mig over den mange gange :-)
Rul marcipanen til en lang pølse - ca. 2 cm i diameter - og skær stykker af ca. 2 cm og form dem til en kegle. Sæt en tandstik i bunden af keglen og dyp/pensl den med smeltet chokolade. Rul den dernæst i det grønne kokosmel og sæt den så til tørre på en tallerken.
Næste dag kommes de i en lufttæt beholder og er klar til at blive serveret og spist til jul.


Det andet konfekt er nougatsnitter - marcipan og nougat i lag og penslet med chokolade og drysset med hasselnøddeflager. Enkelt og lækkert.
Pebernødderne blev bagt for noget siden, og jeg nyder stadig lige at tage et par stykker med ind på kontoret. Her tilbringes en del tid :-)

God torsdag.
Jette


onsdag den 12. december 2018

Halvvejs mod jul

Den ene dag tager den anden - og dato for dato nærmer vi os den 24. december :-)
I mit hovede er der mange løse ender og tanker om salmer, prædikener og afslutninger, der skal holdes, formuleres og skrives, før vi når den 24. Præcis som det er hvert eneste år til jul. Hyggeligt og godt, men også et stort arbejde.


I dag slutter årets minikonfirmander. Vi holder en kort fyraftensgudstjeneste, hvor minikonfirmanderne synger og læser om julens begivenheder. Det plejer at blive en god stund i kirken - med forældre og søskende som gode tilhørere.

Her halvvejs mod jul er mit kalenderlys langt bagefter. Men pyt, det bliver jul alligevel. Lyset fandt jeg i en genbrugsbutik, så det er lidt falmet i farven, men ellers brænder det fint.
Og brødet - ja jeg er jo en stor fortaler for at bage brød selv. Det er så enkelt og nemt og det er så tilfredsstillende at hive et duftende nybagt brød ud af ovnen. I går blev dette bagt - og som du kan se, er der fyld i - rosiner er altid et hit sammen med lidt nødder og frø.  Ikke meget jul over det, men det gør heller ikke noget.

Nu vil jeg tænke videre over et vers fra eftermiddagens gudstjeneste.

"Se, Himlen ligger og hviler
på jordens gule strå.
Vi står ved krybben og smiler,
for vi er fremme nu! (100 salmer, nr. 823)

God onsdag.
Jette

tirsdag den 11. december 2018

Glutenfri marcipankiks

For nogle år siden faldt jeg over opskriften på marcipankiks. Fyldt med frø og kerner - så mange, at min søn Peter alvorligt mente, at de kiks måtte være fuglemad :-)
Og der er mange frø og kerner i disse kiks - men det gør så, at der er meget at tygge på og til at give smag. Det er en småkage, jeg synes er super god.

Den oprindelige opskrift er med en anelse mel, men her har jeg erstattet mel med mandelmel, så opskriften bliver glutenfri. Og det fungerer fint. Måleangivelserne på frø og kerner kan varieres og justeres, det går fint med lidt variation :-) Det er en småkage uden de store dikkedarer, her kan alle være med.


Glutenfri marcipankiks (14 stk.)

3 spsk. sukker
2 spsk. hasselnøddeflager
1½ spsk. sesamfrø
1½ spsk. græskarkerner
1 dl. solsikkekerner
1 dl. havregryn
1 spsk. mandelmel
½ tsk. bagepulver
1 lille æg - eller et silkehønseæg :-)
30 gr. smeltet smør
100 gr. revet marcipan

Bland alle de tørre ingredienser. Tilsæt den revne marcipan og fordel det let, inden æg og smør kommes ved. Det hele røres godt sammen og står og trækker et kvarters tid.
Form små kugler og placer dem med god afstand på en plade med bagepapir. Læg et stykke bagepapir over og rul kuglerne flade.
Bag kiksene ved 180 grader ca. 9 minutter, til de er gyldne i kanten. Køler af på pladen.


Og så har du en lille fin portion lækre kiks, som snart er spist :-)

På en smuk decemberdag.
Jette

mandag den 10. december 2018

Et år som familiens ældste

I dag er det præcis et år siden, at min far døde. Det er lidt mærkeligt at tænke på.
Som jeg har nævnt før, så kan de fleste af os huske, hvor vi var, og hvad vi lavede, når vi modtager information om dødsfald eller ulykke. Steder og indtryk prenter sig på en særlig måde. Omkring min fars død kan jeg huske, det var 2. søndag i advent, og det havde sneet.


Min far blev jo næsten 97 år, så der er intet forkert eller underligt i, at hans liv nu sluttede. Men det ændrede med et noget ved families tidslinje. For han havde jo været klart den ældste og min søster og jeg var børn. Gamle børn, men trods alt :-) Det sidste år har har jeg så været den ældste i vores lille familie. Med en lillesøster og så vores børn som næste generation.

Og selv om begge mine forældre blev gamle, og de sidste år levede et meget stille og roligt liv, hvor verden ikke var så stor - så mangler jeg dem alligevel nu - til sådan lige at høre om et eller andet. Det er blevet mere tydeligt efter at min far døde. For da sluttede virkelig en æra. Der er ikke længere nogen levende grund til at køre nord på. Der sidder ikke et menneske, som vil glæde sig over at få besøg.
Og muligheden for at høre om fortid og barndom er også slut. Og dette med at have nogen at fortælle oplevelser og andet til, og hvor man vidste, at de lyttede - den tid er også forbi.
Jeg ved godt, at det var såmænd ikke så tit, jeg benyttede mig af den mulighed - men den var der :-)
Nu er det billeder, minder og samtale med den øvrige familie, der holder erindringen ved lige.

Og stafetten er på mange måder givet videre - for nu er det min søster og jeg, der bringer værdier videre. Værdier og tanker som vi har fået med i vores rygsæk.
Julerosen på billedet har jeg selv købt i år. Vist den første jeg nogensinde har købt. Men min mor holdt af den blomst, så nu står den på terrassen og minder om hende. Og rosen bliver senere plantet nede ved sommerhuset, der vil den forhåbentlig fæstne rod.


At være familiens ældste er ikke noget, der tynger som sådan. Det var bare ikke en titel eller situation, jeg sådan havde tænkt igennem, før det skete.
Og som min svigerinde meget klogt har sagt, så er det nu os, der har historierne om det, der var. Og de er vigtige at få fortalt videre. Det tror jeg er rigtigt. Uden at alt dog skal forfalde til fortidens gode gamle dage - men træk og pointer, sjove minder og kloge ord - de må gerne formidles videre.

Det bliver jeg mindet om i dag.

God mandag.
Jette

fredag den 7. december 2018

Ugens koncerter

Det har været en lidt speciel uge, hvad angår det musikalske :-) Med ikke mindre end to koncertoplevelser, så er der blevet fyldt op i den musikalske bank.
Jeg taler gerne om det gode ved at gå til julekoncerter - og det gør jeg stadig, for det er en dejlig måde at bruge en aften i december på. Sammen med andre at synge kendte julesange og salmer. Men også at lytte - nyde dygtige musikeres kunnen. Det bliver man glad og beriget af.


Tirsdag aften var det i Hejnsvig kirke, her var Brødrene Olsen på besøg. Som ventet kunne de to herrer trække folk af huse, og de er gode og super professionelle. To mænd og deres guitarer og næsten 50 års erfaring - ja det fungerer bare :-) Til den sidste del af deres optræden havde de mere elektrisk lyd med, og gav her en del af deres mange hits.
Det var en koncert - men ikke så julet. I sagens natur, for de har ikke skrevet mange julenumre. Men jeg gik derfra i godt humør, genkendelsens glæde var til fulde blevet indfriet.


I aftes var der koncert i Gamborg kirke. En helt anden slags koncert. Vesselil spillede. Tre super dygtige unge kvinder spillede folkemusik med nordisk islæt. Deres fine musikalske univers var en fornøjelse at lytte til. Og samtidig med at de spillede, sang de også på flere af deres numre.
Og fælles julesange blev det også til. I et roligt tempo - det var i det hele taget en aften præget af ro og nærvær. En umiddelbarhed. Det kunne mærkes, at de stadig er på vej - og skal nok nå langt.


I Gamborg er der tradition for, at man samles i forsamlingshuset efter en koncert. Det gjorde vi også i aftes og spiste os mætte i æbleskiver, alt imens snakken gik. Det er et lokalsamfund, når det er bedst - hvis du lige spørger mig :-)

Nu venter 2. søndag i advent - og en stille weekend. Det er helt fint.
God fredag.
Jette

torsdag den 6. december 2018

Julebrownie med amarena kirsebær

Forleden så jeg et billede af en brownie med amarena kirsebær :-) Og så var der ikke så langt til handling, for der er stadig lidt bær tilbage i mit fine glas.
Og i eftermiddag er der igen et møde, her tror jeg helt sikkert, at et lille stykke kage vil være på sin plads :-)


Julebrownie med amarena kirsebær (8 stk)

1 æg
½ appelsin, revet skal
35 gr. farin
50 gr. sukker
50 gr. chokolade
40 gr. smør
50 gr. mel
1 spsk. kakao
½ tsk. kanel
½ tsk. ingefær
25 gr. hvid chokolade, grofthakket
8 - 10 amarena kirsebær

Smelt smør og den mørke chokolade over svag varme. Pisk imens sukker, farin og æg godt og grundigt. Pisk den let afkølede smør/chokolade blanding i. Sigt mel og kakao og vend det i dejen sammen med de øvrige ingredienser - undtaget kirsebærene.
Fordel dejen i en lille springform (min er ca. 16 cm i diameter) - med bagepapir i bunden. Fordel kirsebær på toppen og bag så kagen ved 175 grader ca. 20-25 minutter. Lad den køle af i formen.


Jeg dryssede med lidt flormelis - mest fordi det bare er vinter :-) Skæres i små stykker, for det er en meget tæt kage, med masser af lækker smag. Lidt julet på grund af krydderierne og med et anderledes strejf af noget ukendt - de lækre bær. Hvis du ikke lige har dem i skabet, kan den også sagtens bages uden :-)

God torsdag.
Jette

onsdag den 5. december 2018

Appelsinmarmelade

Jeg har før lavet appelsinmarmelade og brugt Karens opskrift. Og den er super god og enkel. Men nu kommer den lige her på min egen blog - og i en lidt mindre udgave :-)
De første dage af december har været noget grå, så da lyser den solskinsgule marmelade bare godt op :-)


Appelsinmarmelade (3-4 glas)

1 øko citron
3 øko appelsiner
300 gr. sukker
1½ dl. vand

Appelsin og citron skæres i skiver og trekanter.


Vand, appelsin og citron kommes i en gryde og trækker natten over inden det sættes til at koge. Småsimrer godt en times tid under låg. Så tilsættes sukker og det koger videre ca. 30 minutter, stadig under låg. Jeg lod det køle en anelse af inden det hele kom i foodprocessoren og blev kværnet til en lækker marmelade.
Det blev så fordelt i genbrugsglas, med forkerte labels, men pyt, det smager fortrinligt alligevel. Bittert og sødt på samme tid.


Her er det kommet på et stykke Lucia brød. Det smager godt.
I stedet for at bage små Lucia brød, som det sig hør og bør, så lavede jeg et stort brød og tilsatte rosiner. Det fungerer så fint, og rosinerne bliver ikke brændt af undervejs :-)

Og hvis jeg tænker videre over værtindegaver - så tror jeg altså godt at et glas hjemmelavet appelsinmarmelade vil vække glæde og tilfredshed hos modtageren. Forudsat naturligvis at vedkommende bryder sig om den slags marmelade.
Jeg vil nyde det nykogte marmelade hen over december - og så ser vi hvor langt det strækker. Måske der skal laves lidt mere i januar, hvor appelsinerne også er perfekte at sylte. Vi må se :-)

God onsdag.
Jette

tirsdag den 4. december 2018

En julepyntet lærkegren

Jeg har ikke før brugt lærkegrene og lærkekogler sådan særlig meget. Men med et kæmpe lærketræ i præstegårdshaven, så er det faktisk en oplagt ide at tage en gren eller to indenfor her i december. De holder fint og der er ikke nogen nåle, der falder af :-)


Jeg - eller rettere vi - fik en kæmpe Kähler vase i bryllupsgave, og den har mest bare stået tom og set fin ud. Men nu er den blevet opgraderet med grene og fine hjerter. Det ser faktisk ret fint ud.

I år er det mig, der skal lægge hus til, når kirkens personale holder julefrokost om kort tid. Det gør jeg gerne og glæder mig allerede. Men så er der også ekstra god grund til at få fundet julepynten frem. Jeg har været på loftet og fundet min fine kasse frem - fyldt med pynt, der kan hænges op og sættes frem.


Hjerterne på grenene er nogen jeg lavede for en del år siden, men de holder endnu. Enkle flettede filthjerter. Det gode ved at pynte til jul er jo, at der skal ikke begyndes helt forfra hvert år. Glæden ved at genbruge, mindes og tænke tilbage på gode stunder, det er en del af julepynten.

Alt kan bruges på sådanne grene, det må bare ikke være for tungt, for grenene er lidt spinkle.

God fornøjelse med al julepyntningen :-)
Jette

mandag den 3. december 2018

Lys på juletræer

Det har været en dejlig weekend, men masser af stemning og juletræer, der blev tændt rundt omkring. Små og store, men alle er de med til at lyse op i en mørk tid. December er nu en dejlig måned.


Her er juletræet ved Forsamlingshuset. Det blev tændt i går efter gudstjenesten. Rigtig mange havde valgt at begynde første søndag i advent i kirken, inden vi tændte træet og bagefter spiste en fin brunch inde i forsamlingshuset. Det var virkelig en hyggelig formiddag.


Lørdag blev juletræet tændt her i byen. Det fik jeg så først taget et billede af i dag, efter at lyset var slukket :-) Men når mørket falder på, vil det lyse og sprede stemning til enhver, som kører forbi.


I går var vi en hurtig tur i Århus. Peter skulle lige have flyttet lidt mere i forbindelse med sin flytning :-) Og så var vi så heldig at kunne være med til, at det store juletræ ved rådhuset i Århus blev tændt. Det var ret så hyggeligt med mange mennesker, men sang og musik og tale af borgmesteren - inden træet blev tændt. Et 24 meter højt juletræ, som nu stråler om kap med himlens stjerner.


I den mere beskedne ende er der så mit eget lille juletræ, som jeg dagligt glæder mig over har fået lys på. Det er hyggeligt at kigge ud på om aftenen.


Turen til Århus gik også forbi julemarkedet i Ridehuset. Et spændende sted, men utroligt mange kunsthåndværkere, der udstillede og solgte deres ting. Jeg fik denne lille fine engel med hjem :-) Den har fået selskab af dagens kalendergave fra mine børn. Og det er tydeligt at de kender mig - rosiner og chokolade :-) Det er da bare guf :-)

På en grå december dag - men pyt, det er en dejlig måned.
Jette