Annonce

onsdag den 19. december 2018

Jul i børnehøjde

Sådan kalder jeg gudstjenesten for børnehavebørnene :-) Det er en tradition, at de kommer i kirke nogle dage før jul, og det er hvert år en særlig dag. De er så lydhøre, interesserede og opmærksomme. Og så tager de forældre og bedsteforældre med i kirke, så der er fyldt godt op. I år indledte vi gudstjenesten med de største børn fra børnehaven gik Luciaoptog.
Her er et par glimt, billederne er taget af gravermedhjælperen Louise - tak for dem :-)

Æsel, engel og stjerne på plads

Klar - med kjoler, glorier og lys :-)

Set fra min plads :-)

Det er en meget enkel gudstjeneste - med juleevangelium, lidt genfortælling og så synger vi glade - og næsten uden ad - Et barn er født i Betlehem og Dejlig er den himmel blå. Til stor glæde for både små og store kirkegængere. Der ligger virkelig meget af julens betydning gemt i netop salmerne. Og efter en halv time er al koncentrationen brugt op, og vi ønsker hinanden en glædelig jul. Hver og en der har været i kirke sådan en formiddag, går glad hjem :-)

Aftenen fortsætter med mere sang - vi synger julen ind. Det skal også nok bliver godt.

God onsdag.
Jette


Ingen kommentarer:

Send en kommentar