Annonce

torsdag den 10. januar 2019

9 kilo agurk ?

Så du Hammerslag i aftes ? Måske ikke, jeg så det også først senere på nettet. Men jeg faldt over en oplysning, som jeg syntes lød helt vild. Og som ikke havde spor med huspriser at gøre :-)
Men nemlig, at vi danskere i gennemsnit spiser 9 kilo agurk om året! Det er da helt vildt meget. Af en grøntsag, som for 96 % vedkommende består af vand.

Min grøntsagsskuffe

Jeg spiser gerne agurk - slet ingen tvivl om det. Men kom alligevel til at tænke lidt på miljø, energi og bæredygtighed, da jeg så de enorme drivhuse, der var på Nordfyn. De må kræve masser af energi. For at procudere en grøntsag, som ikke indeholder nogle særlige vigtige vitaminer eller andre gode stoffer.
Jeg har jo en kæphest, der hedder - spis grøntsager i sæson. Det kan ikke altid lade sig gøre, men det er en god ide. Og det giver automatisk variation på ens tallerken.

Og så ved jeg godt, at jeg faktisk har tomater i mit køkken i disse dage - og de er da uden for sæson. Ja, men de er bare gode til meget - men indrømmet, de smager bedre solvarme og nyplukkede på en sommerdag.

Min grøntsagsskuffe indeholdt ikke en agurk - men andre specielle grøntsager. En del leveret af Aarstiderne, så derfor også nogle, jeg nok ikke lige selv ville have valgt. Men kål, græskar, løg, kartofler, gulerod og selleri - det er gode grøntsager på denne tid af året. Prøv for eksempel denne udgave af bagt butternut spuash og rosenkål. Den er let at lave og fin som tilbehør.

Min pointe med dette indlæg er - tænk i årstider, når der laves mad. Jeg synes ikke, det er så svært - nok også fordi på de her kolde dage, da har jeg bare mere lyst til simreretter og varme krydderier. Og så gemmer jeg de lækre og spændende salater til forår og sommer. I morgen vil jeg lave plantefars frikadeller - fra bunden. Måske jeg skal vise dem her på bloggen :-) ?

På en smuk torsdag.
Jette

2 kommentarer:

  1. Jeg er enig, men som du også skriver på instagram så har du også i din grøntsagsskuffe grøntsager, der er kommet langt væk fra, så som salaten, tomaten, citronen og vel også butternut squash. De lever nok ikke op til et bæredygtigt valg. Det ville nu også være lidt kedeligt hvis vi kun skulle nøjes med kål og rodfrugter.
    PS er i tvivl om butternut squash egentlig dyrkes i Danmark, ved du det?

    SvarSlet
  2. Du har ret i, at det ikke er helt så enkelt som det lyder. Jeg nyder også de lidt mere eksotiske indslag, men tænker dem mere som supplemant. Butternut squash kan jeg se, kan dyrkes i Danmark, men kræver meget sol og varme, så det er vanskelligt. Og min på billedet er også importeret fra Spanien - nu håber jeg blot at den er sejlet hertil :-) God weekend - og tak for kommentaren. kh

    SvarSlet