Annonce

tirsdag den 12. februar 2019

En lille bitte vinterferie - en overnatning

Det kan vel næppe kaldes vinterferie - men det var i hvert fald tid i sommerhus :-) Og dermed andre omgivelser end præstegården.
Og det er bare hyggeligt at være i det lille hus. Det dufter dejligt af træ, når jeg træder inden for - også selv om det selvfølgelig er ret køligt, når jeg kommer, for der jo ikke varme på i huset.
Men den lille brændeovn gør det godt, og i går hvor solen skinnede så fint og varmt, så stiger temeperaturen rimelig hurtigt.


Jeg havde Diva med :-) Det er godt selskab, og hun kan også godt finde ud af at være i huset. For år tilbage ville jeg aldrig have troet, at jeg kunne sove i samme seng som en hund! Men det går nu forbavsende godt. Her er Diva lige stået op :-)


Udenfor havde det været frost. Is på bil og græs talte sit eget sprog. Men jeg vil langt hellere have kulde og vinter nu - end når vi kommer til sidst i marts.


Solen står stadig lavt - men har en helt fantastisk farve og glød. Så selvom det var koldt, så ser det da hyggeligt ud med brændely og solstrejf på gavlen.


Der bor også - mindst - en muldvarp på grunden. Og det får den lov til at blive ved med. Så ind imellem skyder den jord op. En del af al den jord har jeg flyttet over i de tre små plantekasser, for muldvarpejord er bare så fint og porøst.


Tid i sommerhus på denne årstid er lig med tid til at læse :-) Jeg er faldet over denne bog om Zero Waste. Altså et liv uden spild og affald. Den er skrevet i Amerika og tager derfor udgangspunkt i livet der - men hoved pointen er at komme til at leve et liv helt uden affald. Det er ret meget over mit mål - og heller ikke realistisk i forfatternes øjne. Men hun gør et ihærdigt forsøg. Og hendes tanker kan da altid inspirere - om ikke andet, så til måske at få kigget på og ryddet lidt op i alt det, man - jeg - har, som ikke bliver brugt, og dermed bare fylder.

Jeg er ikke færdig med bogen - så måske skriver jeg lidt mere om det en anden dag. Nu kalder arbejdet - efter et afslappet døgn i sommerhus.

God tirsdag.
Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar