Annonce

onsdag den 12. juni 2019

En lækker mørdej

Når jeg ikke helt ved, hvor jeg skal tage hen - tager jeg ofte på biblioteket :-) Det er et dejligt sted at opholde sig, og der er altid en spændende bog at kigge i.


Sidst jeg var der, faldt jeg over en ny bagebog - Cakenhagen - af chefkonditor Thomas Bang, og den var fyldt med meget fine og lækre kager. Også ret meget over mit niveau :-) Men han havde opskriften på en spændende mørdej, som bare måtte prøves.

Det blev den i går, og noget af dejen endte i en fin tærte fyldt med rabarber og mazarin. Og smagte virkelig fortrinligt :-) Vi spiste den til et aktivitetsudvalgsmøde, og det var som om, at det hele gled lidt lettere :-)

Her kommer hans opskrift, som jeg fulgte til punkt og prikke.


Lækker mandelmørdej

150 gr. smør/margarine
75 gr. flormelis
225 gr. hvedemel
25 gr. mandelmel
1 æggeblomme
Lidt vanilje ( det glemte jeg )

Find foodprocessoren frem og kom alle de tørre ingredienser heri. Tilsæt smør i mindre stykker og tænd maskinen. Kør til det ligner fine krummer og tilsæt så æggeblommen. Saml dejen - hvis den er for tør, så tilsæt en anelse koldt vand.
Du får den fineste mørdej, som nu skal hvile køligt, inden den rulles ud til det, du lige har lyst til at bage :-)


Jeg brugte ca. halvdelen af dejen til min tærte - en form på 17 cm i diameter. Resten af dejen gemmes i køleskabet, og kan godt holde sig nogle dage.

Dette indlæg er om det, man ikke så ofte ser - men som er bund i mange opskrifter.

Må du få en dejlig dag.
Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar