Annonce

onsdag den 18. september 2019

Ribsgelé

Dette indlæg er lidt kedeligt :-) Men jeg har ikke en nedskrevet opskrift på ribsgelé i mit opskrift indeks, og det vil jeg gerne have. Det kommer hermed :-)
Anledningen til at lave ribsgele er, at der er høstgudstjeneste i Kauslunde kirke på søndag, og her plejer vi at medbringe lidt af årets høst - æbler, pærer, gulerødder og blomster. En skøn blanding, som efterfølgende sælges på auktion til fordel for Danmission.
Min køkkenhave bugner ikke ligefrem af noget der kan medbringes - måske dog et lille bundt timian - det kan jeg da overveje :-)
Men ribs var der i fryseren, og det blev virkelig til en mikro portion - men så er der nogle mål at gå ud fra.
Dette er bare min udgave - den ligner til forveksling de mange andre på nettet :-)


Ribsgelé

200 gr. ribs (gerne fra frost)
2 spsk. vand

Hvis det er frosne ribs, tøer de først op, inden de koges ca.15 minutter under låg ved svag varme.
hældes i en sigte og drypper godt af - pres evt. lidt på massen.
Mål saftemængen og tilsæt sukker i næsten samme mængde - 1/5 mindre
Min portion gav 0,8 dl. saft og her tilsatte jeg 60 gr. sukker og et lille stykke vaniljestang. Bragte det hele i kog, lod det simre ca. 5 minutter uden låg, skummede overfladen og kom geléen på et glas skyllet i spiritus.
Hvis mængden havde været større, skulle det nok have kogt lidt længere. Her må man prøve sig lidt frem.


Det bagerste glas er fra forleden, hvor jeg også forsøgte mig udi gelekunsten :-)
Begge glas er genbrugsglas hentet fra kælderen. Det er en fordel med god plads, når der skal gemmes glas og kasser til genbrug.

På en kold septmberdag.
Jette

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar