Annonce

onsdag den 29. januar 2020

Til træf med konfirmanderne

I Fyns stift afholdes hvert år et konfirmandtræf i Odense. En gruppe af stiftets præster gør et enormt arbejde med at stable et fornemt træf på benene. Her kan alle vi andre præster så komme og deltage - uden at skulle gøre noget - andet end at deltage med en positiv indstilling.

Biskoppen indleder aftenen

Det er virkelig en god mulighed for at komme ud af konfirmandstuen på - og møde andre unge - og andre kollegaer.
I går var vi af sted - med bus og med mildt vejr. Det sidste betyder noget, for vi går undervejs rundt i Odense mellem forskellige kirker.

Mine konfirmander helt klar :-)

Årets tema var: "Jeg satser på dig!" Med udgangspunkt i tre lignelser fik konfirmanderne vist, hvad det vil sige at investere sig selv i livet og i andre mennesker. For eksempel - om ikke at grave sit talnet ned, men bruge det man har fået betroet, lade det spire og vokse til glæde både for sig selv og for andre.

I koret i domkirken lød ordene: Velkommen hjem.

Lignesen om den fortabte søn blev dramatiseret - og siden aktualiseret, så det blev konfirmandernes egen verden, der kom i spil. Jeg synes virkelig, at de forskellige poster, som vi kom igennem, formåede at tale i et sprog, alle kunne forstå og relatere til.

Vi var på det blå hold

Lærte de noget? Det ved jeg ikke, men jeg ved at de oplevede noget. Så, gik og fornemmede - og mødte præster og frivillige som gerne ville dem. Og det er altså meget værd, og kan være en god erindring at have med fra tiden til præst.

God onsdag.
Jette

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar