Annonce

fredag den 28. februar 2020

Fredags glimt

Jeg havde besluttet, at jeg ville ud og gå i dag! Heldigvis var der tørvejr og solskin først på formiddagen, så jeg tog de nytrykte kirkeblade under armen og gik til Gamborg med dem, der skulle derned.


Så nu kan enhver komme og hente sit kirkeblad.Vi laver det stadig i en papirudgave og har det så tillige liggende på nettet. Men der er nu noget ved at side med et blad i hånden.
Vel hjemme igen blev postkassen tømt - jeg ved, at den altid rummer noget fredag morgen, her får jeg nemlig Kristeligt Dagblad leveret. Og det betyder godt læsestof i løbet af dagen.


Men der var også kommet et andet lille blad. Stiftsavisen. Et lille blad om det kirkelige liv på Fyn. Det omdeles til alle menighedsråd og ansatte ved øens kirker, og sådan kan man få lidt et indblik i, hvad der sker uden for ens egen sognegrænse. I dette nummer var Kauslunde menighedsråd blevet opfordret til at skrive om skovprojektet, og hvofor vi overhovedet var gået ind i det. Jeg skrev indlægget, menighedsrådsformanden kommenterede og kom med gode råd :-) Så i dag var der en fin artikel om Kauslunde kirkes Folkeskov :-)

Det var hyggelig genlæsning til formiddagskaffen :-)


I går var jeg på besøg hos min søster og svoger - og vi arrangerede lidt sammenskud, så jeg fik lavet endnu en portion glutenfri æblekagerasp. Denne gang med majsmel, som en af ingredienserne. Og det fungerede fint. Men en æblekage kan nu næsten heller ikke gå galt :-)


Turen til Gamborg gik også forbi en genforeningssten. Dem er der 650 stykker af spredt rundt om i landet. I Middelfart kommune er der kun en, og den ligger altså i Gamborg. Så det skal jo markeres hen over året.


I første omgang er det dog en opfriskning af teksten på stenen, der skal ske. For det er svært at læse, hvis man ikke lige ved, hvad der skal stå :-)

Og sådan landede jeg på min pind igen - og vil kigge lidt mere på andre arrangementer, der også skal planlægges.

Rigtig god weekend.
Jette

torsdag den 27. februar 2020

Fuglefløjt og frostvejr

Begge dele var til stede her til morgen. Og begge dele var velkomne :-) Frost er måske nok et stort ord at bruge i denne sammenhæng, men når man nu så gerne vil have bare lidt frost, så er enhver antydning velkommen :-)


Og så er det altså en fornøjelse at vågne og kunne høre fugle synge. Det er ikke så mange jeg ser, men lyden er der. Og den er også meget velkommen.

"Lysfyldt morgen, til marven kold,
med rim på tage og træer!
En fuglestemmes vellyd fornemmes.
- Eja, den første stær!" (Højskolesangbogen, Johannes V. Jensen)

Der var ikke rim på taget, og jeg ved ikke, om det var en stær - men det var koldt, og fuglesangen var vellyd - så verset må blive dagens rim :-)

God torsdag.
Jette

onsdag den 26. februar 2020

Filosofi er ikke farligt ...

Sådan indledte foredragsholderen Dorthe Jørgensen sit foredrag. Hun deltog i vores kirkehøjskole, og havde et oplæg, der hed "Hvad med det uforklarlige?"
Foredragsholderens CV er langt og imponerende, og ordene mange - så allerede ved den indledende omtale kan jeg godt blive lidt nervøs, og tænke det går langt forbi min evner. Det er noget med ord i mange og snirklede forklaringer - og det er ikke min stærke side.


Derfor var det også lidt befriende, da hun indledte med at sige, at filosofi er ikke farligt - bare det sætter nogle tanker i gang og lader nogle overvejelser tilbage i ens hoved, så var meget nået.
Og det sidste lykkedes :-) Men jeg kan ikke gengive meget af hele foredraget. Jeg falder mere over enkelte udsagn, som jeg så tænker lidt videre over. Og det må så være godt nok.

Jeg vil nævne tre ting, som jeg synes har beriget mig, og givet mig ny viden.

For det første - så brugte hun i en mail til mig ordet: Tentativ. Det ord havde jeg aldrig før hørt eller læst, så alleredere her blev jeg udfordret. Google hjalp mig, og ordet betyder: Forsøgsvis.


For det andet - så brugte hun et andet ord for transcendent - altså det som ligger uden for erfaringens eller erkendelsens grænser. Her talte hun i stedet om mer-betydning. Og det synes jeg giver god mening. At noget i sig selv også rummer en mer-betydning. Hun fortalte et "tankebillede", hvor en person havde fået en lille påskelilje i gave - og den lille blomst havde givet ham håbet tilbage. Det havde den gjort, for den lille påskelilje havde mindet ham om salmen: Påskeblomst! Hvad vil du her - dermed hele påskens historie - om Jesus og opstandelsen. Håbet om, at livet er stærkere end døden. Den lille gule påskelilje kan fint beskrives af en biolog med videnskabelige ord - men den kan altså også rumme en ekstra dimension - en mer-betydning, som løfter vores forståelse og opfattelse af blomsten.

Og det tredje - hun talte også lidt om forskel på oplevelser og erfaring. Oplevelser, som det vi oplever gennem fjernsyn eller underholdning - a propos oplevelsesgaver. At det kan godt blive lidt overfladisk. Overfor erfaringer - som hvis man taler om dem, så kommer man et spadestik dybere. Samtalen får en andet indhold - man kan blive klogere på sig selv og på hinanden.

Mit indlæg her byder på ingen måde hendes foredrag retfærdig gengivelse. Men det, jeg har skrevet, er min oplevelse og erfaring af det, hun talte om. Og sådan må det være ok.
Og det er da interessant, at noget, som er så svært tilgængeligt kan blive ved med at rumstere i ens eget hoved. Jeg tror, det er en god ting.


Tilbage til min egen boldgade her på bloggen - et lækkert surbrød er netop kommet ud af ovnen :-)

God onsdag.
Jette

tirsdag den 25. februar 2020

Tøm fryser

Jeg har gang i et projekt, der hedder "Tøm fryser" :-) Det har faktisk stået på ret så længe, og jeg synes ikke, det tynder særligt ud i den store kummefryser, der står i kælderen. Den har været fyldt længe, så bare det, at få en pose boller lagt i fryseren har krævet sin kvinde - der skulle først laves plads. Men nu skal det til at være slut. Jeg vil have luft i fryseren :-) Og der er da også kommet små lommer, hvor der ikke lige ligger en pose bønner, en rest af noget aftensmad eller et brød eller en kage.


Senere i dag har jeg aktivitets udvalgsmøde her i præstegården - og der passer lidt kaffe og kage sig fint. Men i stedet for at bage en ny kage, så gik jeg på jagt i fryseren og fandt kagerester - gemt til formålet - til at lave romkugler af. Så nu er der lavet fine små romkugler, som faktisk smager ret så fint :-)


Det er brownierester, lagkagebunde, mazarinkanter og lignende, som jeg har samlet og gemt i fryseren. Når de så først bliver blandet med god syltetøj, nødder og chokolade, så fungerer det meget godt.
Ved gennemsøgningen af fryseren mødte jeg også flere poser med æblejuice.


Forrige efterår lavede Ole og jeg masser af most, og det hele er åbenbart ikke drukket endnu :-) Så nu nyder jeg et glas - og det smager så friskt og godt af æbler.

Mit indlæg om det spændende foredrag, lader lidt vente på sig - der skal lige skrives en prædiken først :-) så det vil jeg give mig i kast med.

God tirsdag.
Jette

mandag den 24. februar 2020

Bagte broccoli og bagt bønnegryde

Weekenden har budt på et meget interessant foredrag i Kirkehøjskolen. Det kommer der lidt om i morgen - men de mange ord og tanker derfra skal lige nedfældes først :-)
Søndagens aftensmad er derimod klar. Igen blev det et vegetarisk måltid, inklusiv to veganske retter. Det var mad med farve, og det har vi noget brug for i en februar, der bare er grå, våd og blæsende.

Den bagte bønnegryde smagte bare så fint. Virkelig lækker vinter comfort food :-) Inspirationen er fra Meyer, men som han skriver i sin opskrift, så kan der fint jongleres med andre grøntsager undervejs - så det her bliver min udgave :-) Jeg har før lavet denne udgave af bagte bønner - og det er to vidt forskellige opskrifter. Men jo rart at have lidt at variere med.
Jeg lavede den hurtige udgave - og brugte en dåse bønner. Hvis jeg havde været ude i lidt bedre tid, ville jeg have sat hvide bønner i blød og selv kogt dem. Det må blive en anden gang.


Bagt bønnegryde (2 pers)

1 dåse bønner i vand
2-3 fed hvidløg
1 løg
1 dåse/brik flåede og hakkede tomater (eller passata)
1 dl. vand
1 tsk. tørret timian
Lidt forårsløg
1/4 spidskål
1-2 små boller
olie
salt og peber

Afdryp bønnerne og skyl dem i koldt vand. I en gryde svitses hvidløg i skiver og løg i tern i lidt olie. Kom timian, tomater og vand ved og bring gryden i kog. Kom også lidt salt og peber i gryden, og lad saucen koge under låg ved svag varme ca. 45 minutter.
Imens skæres hvidkål i strimler og forårløgene i skiver og begge dele svitses i lidt olie ved god varme i 3-4 minutter. Krydr med salt og peber og kom kålblandingen i et ovnfastfad.
Brødet skæres i små tern og vendes med 1-2 spsk. olivenolie og lidt salt. Det må godt stå og trække lidt, mens saucen koger færdig.
Når den er kogt, vendes de afdryppede bønner i, og varmes igennem og smages til. Kom saucen over kålen og fordel til sidst brødternene på toppen.
Sæt fadet i ovnen og bag retten ca. 25 minutter ved 200 grader.


Og sammen med gryden her kan der fint bages nogle andre grøntsager. Jeg havde rosenkål og broccoli til rådighed. Så de kom i et fad vendt med olie, salt og peber og bagt ca. 15 - 20 minutter. Vend dem engang undervejs og vurder, hvor møre de skal være. Jeg synes godt, der må være lidt bid i broccolien :-)


Det blev en lækker aftensmad - til dels lavet af, hvad køleskabet rummede. Det hele fik i øvrigt selskab af en "stop madspild" salat, som fungerede godt til.

Hvis du godt kan li mad med varme og smag - så er det her et godt bud :-)

God mandag.
Jette

fredag den 21. februar 2020

Kommenskringler

Det burde jo nok have været fastelavnsboller der var på tapetet i dag. Men det blev det ikke. Det her grå og våde vejr inspirerede mere til lækre kommenskringler - og noget lækker ost.
Jeg har ikke før bagt kringlerne her, men har bagt et kommensbrød for nogle år siden. Og kommen er vist noget, der lidt skiller vandene - men jeg holder meget af smagen. Og kringlerne blev både bløde og lækre :-) Det lidt specielle ved disse er, at de er lynhævet i kogende vand - og det gjorde at formen skred - så de ligner ikke så meget kringler, men pyt :-)


Kommenskringler (8 stk)

10 gr. gær
2 dl. mælk
50 gr. smør/margarine
½ tsk. groft salt
½ tsk. sukker
50 gr. rugmel
ca. 200 gr. hvedemel
1 spsk. kommen

Smelt smør/margarine. Kom gær og den kolde mælk i en skål og rør det sammen inden de øvrige ingredienser tilsættes. Hvedemelet kommes i lidt af gangen, det er altid lidt forskelligt hvor meget mel der skal bruges. Æltes til en fin dej, som hæver et par timer.
Bring en gryde med vand i kog, og tænd ovnen til 200 grader. Dejen æltes igennem, deles i otte dele, og hver del rulles til en tynd pølse, som formes til en kringle. Så snart en kringle er formet kommes den i det kogende vand og fiskes op igen, når den igen dukker op til overfladen. Sættes på en plade med bagepapir. Gentag med de øvrige kringler.
Bages ca. 12 minutter, til de er fine lysebrune. Afkøler på en rist.


Det lyder måske lidt bøvlet - det med vandet, men det var nu ganske let at håndtere.
Og smagen - ja den er god.


Lige nu skinner solen på min græsplæne og de mange vintergækker - det gør alting så meget lettere med noget sol. Min weekend er fyldt med arbejde, og et enkelt fødselsdagsarrangement - så alt er som det skal være.

Må du få en dejlig weekend.
Jette

torsdag den 20. februar 2020

Grønne glimt

Forleden talte jeg blandt andet med min datter Trine om, hvordan vi mennesker ændrer os gennem livet. Altså faktisk kan ændre holdning undervejs - eller begynde at interessere sig mere for noget, end man gjorde tidligere.
Og her var hendes kommentar, at jeg altid havde haft dette grønne tvist - med mange grøntsager og et blik på det vegetariske. Som lille havde hun fået serveret bønnebøffer - og det var ikke til hendes udelte begejstring :-) Det har så siden ændret sig - nu spiser hun mest vegansk mad.

Hjemmebagte cookies til en tom dåse :-)

Og for mit eget vedkommende, ja så er retningen drejet, og det grønne, klimaet, CO2, økologien og bæredygtighed på mange niveauer er kommet til at fylde meget mere end det gjorde for år siden. Trine var helt overbevist om, at den dag hun fik børn, så ville jeg tage dem med til alt, der havde en grøn profil :-)

Og måske. Jeg kigger altid nysgerrigt med, når jeg finder en ny grøn hjemmeside. Som denne - Motatos. Jeg har ikke købt noget derfra, men princippet minder om Folkekirkens Nødhjælps butikker - Wefood - blot uden en fysisk butik.

Mel i en krøllet pose (pris : 11 kr.)

Og at dåser med en bule, eller en pose mel med et trykket hjørne kan sælges lidt billigere i stedet for at ryge ud - det kan kun være en god ide.


Sommerhuset giver stadig anledning til lidt grønne snakke - og det synes jeg er spændende. Netop nu er jeg i kontakt med nogle studerende, som laver et Bachelorprojekt omkring bæredygtigt byggeri. Indtil videre er det på det indledende plan - men jeg fortæller jo altid glad og gerne om byggeriet - og synes det er så fint, at unge mennesker også interesserer sig for denne anderledes måde at bygge på. Jeg håber, at kunne fortælle lidt mere om det her en anden gang.

På en grå torsdag.
Jette

onsdag den 19. februar 2020

Et uheld

Måske et lidt mærkeligt indlæg. Men jeg bakkede ind i en holdende bil i går. Der skete ikke noget - der kom et par ridser i lakken. Men jeg tror, der kom flere ridser i min indre lak - i min forfængelighed :-)


Jeg holdt parkeret på en offentligt parkeringsplads og skulle hjem, havde hovedet fyldt med et par vigtige samtaler, og en aftale, der skulle nåes - så opmærksomheden var helt sikkert et andet sted. Og pladsen på parkeringspladsen var ikke stor, så der skulle bakkes med opmærksomhed. Det gjorde jeg også og undgik den ene bil - men ikke den anden. Bum. Og så holdt jeg der.

Og det er bare ikke sjovt at skulle ud og se, hvor stor skade, der var sket  på den andens bil. Heldigvis var det meget begrænset - men ærgerligt. Og så skulle efterlade en seddel i vedkommendes forrude "Jeg har lige bakket ind i din bil". Heldigvis viste det sig, at det var en af mine gode kollegaers bil, jeg havde ramt, så da han ringede, blev jeg mega lettet. Men selvfølgelig stadig træls at skulle være den, der havde givet hans bil en ny rids.

Og tænk, at det fylder så meget efterfølgende. Ens forfængelighed er godt nok ikke sådan at danse med.
Det er vist som Kingo har skrevet om det i en gammel salme:

"Ak, yndest og gunst,
du hastig opkomne og faldende dunst,
oppustende gøgler, henviftende vind,
med tusinde øjne du dog løber blind;
hvad est du, når man dig ved solen har set?
Forfængelighed!
                  (Den danske salmebog 614)

Nå - der er ikke noget at gøre ved det. Men jeg er helt sikker på, at i min næste bil er der en baksensor!

God onsdag.
Jette

tirsdag den 18. februar 2020

Brød og blæsevejr

Når det bliver mandag - så har jeg som regel en dag for mig selv - med hvad jeg nu har lyst til at gøre. Om det så er at se Badehotellet kl. 7 om morgenen :-) Og i det hele taget gøre som jeg vil, og udsætte til i morgen, det jeg ikke lige har lyst til i dag :-)


Men at bage et brød og gå en tur i blæsevejret - det var gode indslag på min fridag. Brødet har hævet i min hævekurv, det er længe siden, at den har været i brug. Og så er dejen også blevet foldet sammen efter inspiration fra den lille brødrevolution. Jeg fik ikke taget billeder, men det var lidt spændende hvordan resultatet ville blive, når dejen blev foldet ind over sig selv, i stedet for trillet til en rund kugle, som jeg plejer at gøre.


Men dejen arbejdede fint under hævningen, så det blev et dejligt brød, der hang godt sammen. Og som smager dejligt :-)


Blæsevejr var det også. At gå i medvind var som at blive sat i løb. Modvind var mere op af bakke, men alt i alt bare godt at være lidt ude.

Brød og blæsevejr er jo helt almindelige hverdagsglimt - set fra landsiden.
Jeg fik ved en fejl lagt billedet af brødet op på kirkens facebookside - det var tiltænkt konfirmanderne - for spørgsmålet lød, hvilken del i Fadervor billedet refererede til. Heldigvis skete der ikke noget ved det - det gav i stedet anledning til at sidens besøgende selv gik i gang med at svare på spørgsmålet :-) Og det er vel så lidt kristendom i hverdags dragt.

God tirsdag.
Jette

mandag den 17. februar 2020

Kæmpecookie med marcipan

Kæmpe er måske nok en tilsnigelse :-) Men den er i hvert fald større end en almindelig cookie. For hele dejen bages som en stor cookie. Og bliver så pyntet med chokoladeganache. Så der er tale om luksusudgaven af en cookie :-)
Jeg har tidligere lavet en med pistaciekerner - den var nu også god :-)


Kæmpecookie med marcipan (5-6 personer)

35 gr. smør
75 gr. rørsukker
70 gr. mel
25 gr. havregryn
1 lille æg
1/4 tsk. bagepulver
30 gr. marcipan
30 gr. chokolade

Rør smør og sukker let sammen og tilsæt det lille æg. Pisk igen, inden de øvrige ingredienser kommer i dejen. Det hele fordeles i en lille form beklædt med bagepapir ( fylder 15 cm i diameter)
Bages ca. 20 minutter ved 200 grader.

Ganache
50 gr. chokolade
25 gr. piskefløde

Hak chokoladen fint. Bring piskefløden i kog og hæld den over chokoladen og rør til det er en glat og homogen masse. Hældes over den kolde cookie. Og kan eventuelt pyntes med lidt hakkede mandler eller andet pynt fra skabet :-)


Det minder lidt mere om en kage end om en cookie - men den er lige så let at lave som cookies er :-)

Og nu vil jeg snart ud at mærke vinden - det er tørvejr, og det nyder jeg i den grad. For hvor er der meget vand overalt i disse dage.

God mandag.
Jette

fredag den 14. februar 2020

Musik fra Øst og West

I går havde vi endnu en sogneeftermiddag - i samarbejde med den lokale pensionistforening. Det fungerer så fint, at vi (menighedsrådet) et par gange om året, står for indlæg/underholdning og dermed bakker op om deres store arbejde. Der har været mange gode eftermiddage - her kan du se et par stykker af dem: her og her.


Denne gang var det en af mine korvenner som medvirkede. Han har sammen med sin musikalske ven lavet et program, som de så tager ud og underholder med. Festligt og fornøjeligt. Duoen kalder sig Øst og West - hvorfor ved jeg egentlig ikke. Men den ene er sjællænder og den anden fynbo, så det kan måske være lidt af forklaringen :-)


De to herrer havde lavet en cabaret med sange af Otto Brandenburg og John Mogensen - og det faldt i god jord. Der var god fællessang på alle numre, og det er altid dejligt, når man også selv har mulighed for at synge med. Undervejs blev der fortalt lidt om de to musikeres liv og karriere.
Og så viste det sig, at Otto Brandenburg var født i Hejnsvig - det anede jeg ikke, og det er lidt sjovt, for det er jo den by, min mand Ole kommer fra :-) Og musikeren, ham fra Sjælland, blev ved med at sige, at Otto var født i Vestjylland - og Hejnsvig er noget af det midterste, der er i Jylland :-)

Og endelig er det blevet tørvejr - så jeg kunne både gå til Gamborg og gå en tur ud i præsteskoven. Der er det dog stadig ret så vådt, så det varer noget, inden der plantes træer her. Men se, jeg er med som en skygge, for solen skinnede :-)

Må du få en dejlig weekend.
Jette

torsdag den 13. februar 2020

Pausestrik og kontorhund

Jeg er meget begejstreret for at have hjemmearbejdsplads, som det hedder på moderne dansk. Men som her betyder, at jeg har kontor i præstegården. Og dermed ingen transporttid til og fra arbejde om morgenen :-)


Jeg bestemmer derfor også selv, hvornår pauserne skal være, hvor lange de er og hvor de skal tilbringes. Jeg er begyndt at tage mit strikketøj med ind på kontoret - det er faktisk ret hyggeligt. Så nu er det blevet til pausestrik - men der er stadig lang vej endnu, før den fine trøje er færdig. Men pyt med det - hovedsagen er, at der er noget at strikke på.


Og så har jeg jo faktisk kontorhund. Sådan tænker jeg normalt ikke om Diva, men hun ligger ganske ofte og sover på kontoret, når jeg er herinde. Det samme gælder katten, den var dog lige gået, da jeg tog billeder :-)
Jeg læste for nylig, at det var med til at skabe en god stemning på et kontor, når der var en hund til stede. Det er jeg helt enig i :-) Ulempen ved Diva er dog, at hun synes, hun skal gø, al en tid, der er gæster på kontoret. Kun når vi er alene, så sover hun - glad og gerne.

På en smuk torsdag med frost i luften.
Jette

onsdag den 12. februar 2020

Lækkerier fra weekenden = Restemad

I weekenden var vi alle samlet for at spise frokost sammen, og jeg havde tænkt, at det skulle lige fotograferes. Det kom jeg så i tanke om, da jeg pakkede det sidste væk og satte det i køleskabet. Så derfor bliver det i stedet billeder af den lækre restemad. Som jo betyder, at jeg har mad til hele ugen her. Måske suppleret med lidt grønt, men stort set uden at skulle lave sådan rigtig mad - i hvert fald :-)


Frokosten bød forskellige grønne retter. Og på hjemmelavet grønkåls-pesto, hummus og flotte gule silkehønseæg. De sidste blev spist, og hummusen fik Trine med hjem :-)

Jeg havde lavet en god pastasalat og vendt pastaen i en hjemmelavet olie/eddike dressing - det blev ret lækkert. Og så blandet med grøntsager for årstiden - edamamebønner fra frost, det samme var ærterne. Rødløg og soltørret tomat - de sidste var fra Toscana. Det er hyggeligt at bruge ferieminder her midt om vinteren.


Min svigersøn er ret glad for foccacia brød, så det bages næsten altid, når han spiser med :-) Der blev lidt til overs, det er fint at riste godt på brødristeren, så smager det dejligt til suppen eller salaten.
Den flotte orange suppe er en hokkaidosuppe. Fyldt med grønsager og ingefær. Den er fyldig og mætter godt - men smagen er dens egen :-) Så ikke alle var lige begejstrede for den. Men når den serveres med ristede græskarkerner og friske æbletern, så synes jeg nu det går meget godt.

Det sidste restemad - spidskålssalaten og den indiske dahl - eller noget der ligner, var aftensmad forleden. Dahl har jeg efterhånden lavet så ofte, at jeg vist godt kan komme med min egen udgave her på bloggen. Den på billedet indeholdt også et suppemix af forskellige linser og bønner, som Ole havde købt i den emballagefri butik i Esbjerg - men bare aldrig fået brugt. Det blev de så her :-)


Spidskålssalaten er virkelig lækker. Der kan også bruges hvidkål, men spidskål er lidt mildere i smagen og lidt nemmere at tygge :-) Det blev blandet med fintsnittet frisk rosenkål, revet gulerod, appelsinstykker og lidt rosiner. Krydret med salt, peber, olie og lidt æbleeddike. En dejlig salat på denne tid af året.

Jeg fryder mig over det fyldte køleskab, for i en uge, hvor mange har vinterferie, så har jeg det ikke. Kalenderen er fyldt med samtaler og flere kirkelige handlinger - og så er det altså dejligt ikke lige at skulle tænke på frokost og aftensmad :-)

God onsdag - på endnu en våd, kold og blæsende en af slagsen.
Jette

tirsdag den 11. februar 2020

Vindblæste indtryk

Både Ole og jeg havde fridag i går - og et ærinde i Esbjerg blev kombineret med en tur ud i blæsevejret. Opvokset midt inde i landet (Nordjylland) og nu bosiddende på idylliske Fyn, så er Vestkysten noget helt særligt. Og anderledes. Så derfor var vi helt ude på kanten og mærkede vinden og havets skumsprøjt, inden vi igen kørte mod øst.


Vesterhavet er bare stort, når man sådan står og skuer ud over det. Imponerende og fascinerende. Og hvor godt, at jeg ikke skulle ud at sejle i det vejr :-)


I 1995 fik Esbjerg skulpturerne "Mennesket ved havet" i forbindelse med, at kommunen fejrede 100 års jubilæum. Man kan ikke andet end at blive lidt imponeret, når man står og ser dem. Mægtige og egentlig ret udtryksløse. - Men så kan man jo selv sætte sig i deres sted og drømme sine egne drømme. Og store er de, hver er 9 meter høj, så alt er bare stort ved dem.


Selv fødderne. Min fod kunne være flere gange ved siden af ham længst til venstre :-)

Inde i Esbjerg fandt vi et hyggeligt sted og fik lidt frokost. Jeg fik en rugbrødssandwich med stærk chilimayo, avocado, syltede rødløg og friske spirer. Det smagte vældig godt og mættede meget.


Og så har byen de fineste vejrhaner - eller rettere "cykelhaner". De havde ret travlt med at dreje rundt, for vinden kørte noget i ring inde mellem de fine gamle huse i midtbyen.

Hele turen var lidt improviseret - og derfor havde jeg glemt at få min "flyverdragt" med. Så det blev ikke til nogen lang gå tur, det var for koldt, vådt og blæsende. Men vi kommer igen en anden dag - Vesterhavet er altid et besøg værd.

God tirsdag.
Jette

fredag den 7. februar 2020

Musik i mørket

Sådan lød overskriften eller titlen på en koncert i Middelfart kirke, som fandt sted i aftes. Alene titlen gør, at man - eller i hvert fald jeg - bliver nysgerrig. Og det var lige så spændende og interessant, som det lød.

Af gode grunde har jeg ikke nogle billeder :-) For det første var der mørkt, og for det andet, så må telefonerne ikke være tændt inde i kirken. Så der var ikke andet at gøre, end at sætte sig ned og lytte og nyde musikken.

Det var nu også ganske let - for det var et super dygtigt kor - Vor frue cantori fra Haderslev Domkirke - som sang. Stort set uden musikledsagelse og altså kun med deres egne stemmer som instrument. Og det var en fornøjelse.

På plakaten stod: "Drøm dig væk, himmelsk vokalmusik i mørklagt kirke" Og sådan var det. For når du knap nok kan se korsangerne, så skærpes din hørelse, og du lytter efter på en anden måde. Og deres skønne sang forplantede sig rundt i kirken - uden en eneste mikrofon. Er det ikke utroligt? Men kirkerum kan noget med lyd :-)

Repertoiret var blandet, der var ikke meget jeg kendte, men det gjorde ikke noget - det var godt blot at lytte og nyde.

Koncerten var godt besøgt - heldigvis. Og alle gik hjem med en forunderlig oplevelse i kroppen.
Og hvilken mulighed var det ikke - ganske gratis - at kunne være med her. Jeg sad flere gange og tænkte på ordet - vellyd - for det var det. Smukke toner og dejlige stemmer, der havde den fineste klang. Kroppen faldt til ro og skuldrene sænkede sig, en virkelig fin aften.

Må du få en dejlig weekend.
Jette

torsdag den 6. februar 2020

Grønkåls pesto

Jeg troede i begyndelsen at pesto - det var basilikum pesto. Og kun det. Men det har jeg fundet ud af, ikke er tilfældet. Der kan laves pesto af mange andre grøntsager og krydderurter. Jeg har før lavet en af ramsløg.


Forleden var jeg igen på biblioteket og fandt en ny skøn kogebog :-) Og blev herfra inspireret til at lave en grønkåls pesto - og serverede den til en dejlig spidskåls salat, som også stod i bogen (og som hedder Køkkenterapi).

Så i går jagtede jeg økologisk grønkål. Pudsigt, når man lige står og mangler det, så er det der ikke - til sidst fandt jeg dog denne fine buket. Flot grøn og meget vinterlig. Og den var bundet sammen som en buket - men det er nu nok de færreste, der giver en buket grønkål i værtindegave. Men idéen er nu ikke helt dum :-)

Her kommer min udgave af grønkåls pestoen. Jeg har tilsat lidt mere olivenolie end, der stod i opskriften og suppleret med citronsaft og salt.


Grønkålspesto (1 glas)

100 gr. ribbet grønkål
20 gr. græskarkerner
½ dl. olivenolie
2 spsk. parmesan
1 tsk. citronsaft
½-1 tsk. groft salt
peber

Kom den ribbede grønkål i en skål, efter de er godt skyllet. Hæld kogende vand over, og lad det stå, mens de øvrige ingredienser findes frem. I en blender kommer alle ingredienserne - grønkålen presses fri for vand og kommes ved. Blend til du synes, det har den konsistens, du synes om. Smag til.
Kommes i et rent glas og stilles i køleskab.


Og du har en flot pesto - med masser af smag og farve. Jeg serverede det som sagt til salaten her:


En super enkel salat med skøn smag. Kikærter, rosiner og kål - i en sød/sur citrondressing. Og så med et stykke brød til, så var aftensmaden på plads.

Pestoen kommer på bordet igen i weekenden. Familien samles til frokost - og så skal der grønne retter på bordet. Jeg glæder mig :-)

God torsdag.
Jette



onsdag den 5. februar 2020

Frost

"Dagene længes vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart ..."

Det er et par linjer fra salmen Her vil ties, her vil bies - en dejlig salme, og som bare lige passer til i dag. For der er frost i luften og dagene er klart blevet længere.


Men det er desværre kun en kort historie, for i morgen ser det hele anderledes ud - måske er det derfor, at i dag opleves så helt speciel. Lys, kølig og meget velkommen :-)


Denne særlige morgen betød en tur rundt i haven og ud på præstemarken, for at fange glimt af frost. Græsset var hvidt, og det kunne høres lidt, når jeg trådte på det. En helt særlig lyd.


Præstemarken, der, hvor der skal plantes skov, der er stadig ret meget vand. Men her til morgen var der også is. Vandpytternes overflade var frosset let til. Og jorden rundt om var hård at gå på. Støvlerne sank ikke i.

Alt det, som hører vinteren til - og som jeg savner lidt. Faktisk tænkte jeg i går på, at det var da lidt omsonst at have fået vinterdæk på bilen i år, for temperaturen havde langt de fleste dage været over det niveau, der fordrer vinterdæk. Men så blev det morgen :-) Og nu passer dæk og årstid sammen. Det er da som det skal være!

God og smuk onsdag.
Jette



tirsdag den 4. februar 2020

Citronkage i solskin

Netop nu har solen kigget frem. Hvor er det dejligt. Alt bliver bare så meget lysere. Jeg nåede lige at tage et billede af min nybagte citronkage, mens solen lyste ind gennem vinduet :-)


Det er tid for lækre citroner, og med at par stykker i skålen, så kunne der fint bages en lille citronkage. Og den smager ganske fortrinlig her, hvor der laves administativt arbejde ved computeren.
Jeg har netop ajourført vores vielsesliste og skrevet den ind i vores nye kalendersystem - og må samtidig bare konstatere, at 2020 er et år, hvor mange gerne vil vies. Og det er da kun dejligt at det er sådan.


Konfirmanderne hørte i dag blandt andet om nadveren. Og derfor var jeg oppe og bage boller her til morgen - eller rettere, jeg lavede dejen i aftes, og så var den bare klar til at bage, da jeg stod op. Jeg er ret vild med den her lange hævetid. Det giver meget smag til brødet, og fordeler arbejdet lidt :-)
Og selv om det var boller jeg havde lavet, så fungerede det fint, da jeg tog en og brækkede midt over - som da Jesus tog brødet, brød det og gav sine disciple det. Vi forstår næppe nadverens budskab og indhold til bunds - men noget konkret, og noget der kan smages på, det er med til at det hele huskes.

God tirsdag.
Jette

mandag den 3. februar 2020

Forslag til bordplan

I weekenden var jeg til en af mine kollegaers 65 års fødselsdag. En hyggelig eftermiddag i selskab med knap 40 kvinder og et par dygtige musikere.
At samle og invitere så mange kvinder betyder ofte også, at der er nogen, der ikke kender hinanden i forvejen. Og især når dagens fødselar er en kvinde med et stort engagement og kæmpe netværk.
Så jeg tager ofte af sted til sådan en fest med tanken om, mon der er nogen, jeg kender, og er der nogen jeg kan tale med. Har vi noget til fælles - og videre i den boldgade.


Det samme havde værtinden tænkt på. Og gjort sit til, at der ikke skulle opstå pinlig tavshed eller en akavet stemning, for hvad skulle man nu spørge om og tale om.
Og det er egentlig hendes ide til en god bordplan, jeg vil dele her. For jeg syntes virkelig det lykkedes - i en sådan grad, at samtalen aldrig nåede til børn eller børnebørn. Og det er i sig selv en præstation :-)

Der sad 6 kvinder ved hvert bord. - På bordet lå i forvejen en seddel med navnene på, så vi vidste, at det var her vi skulle sidde ved. Det er en stor hjælp synes jeg. Men stadig væk, så er det jo mennesker, man ikke nødvendigvis kender i forvejen.

Nu kunne værtinden jo have valgt at lave en lang præsentationsrunde - med hvor hun kendte os fra, hver især. Det ville tage ret lang tid, og hvor meget ville vi hver især kunne huske efterfølgende?
I stedet havde hun lagt en seddel under en af tallerkenerne ved hvert af bordene. Og da den var fundet, så bad hun vedkommende rejse sig og læse de ord, der stod på sedlen.


På billedet ses sedlen ved mit bord. De ti ord fortalte alle noget om personerne ved bordet. Ikke sådan at alle kunne genkende sig selv i ordene, men der var et par stykker - en interesse, noget specielt de havde lavet, en egn de kom fra eller noget helt andet. Alle ordene var tænkt til inspiration til at tale sammen.

Jeg synes, det var en super ide, og en god måde at komme til at tale sammen på. For så kunne man jo altid begynde med at høre om, hvilke ord, der passede til den, man sad ved siden af. Og så høre vedkommende udfolde sig om det.
Sommerhuset kom jeg således til at fortælle om flere gange - og fik hørt om en, som i en sen alder var begyndt at udgive romaner.

Så selvom vi ikke blev præsenteret for hele selskabet, så fik man ved oplæsningen af de forskellige temasedler, et lille indblik i, hvor mange og hvor forskellige gæster, der var. Det i sig selv, var da også spændende for en lidt nysgerrig sjæl som mig :-)

Nu gemmer jeg idéen med sedlen med samtaleemner til næste gang, der skal holdes en fest eller på anden måde laves bordplan.


God mandag - den første i februar.
Jette