Annonce

fredag den 1. maj 2020

Glutenfri rabarber muffins

Jeg fik de første fine små og lækre rabarberstængler med hjem forleden dag. Min gamle graver har nogle efterhånden gamle rabarber planter, men de giver stadig meget fine stilke.


Og så skulle de jo bruges til noget lækkert bagværk. Det blev igen i den glutenfri kategori, og de små muffins blev godkendt, da min søster og svoger var på besøg :-)


Glutenfri rabarbermuffins (9stk)

100 gr. rabarber
1 spsk. sukker

2 små æg
65 gr. smør
140 gr. sukker
½ tsk. vaniljesukker
40 gr. kokosmel
50 gr. havregryn, malet til mel
25 gr. mandelmel
½ tsk. bagepulver
25 gr. hvid hakket chokolade

Skær rabarber i små stykker og drys dem med sukker og lad dem så stå og trække et par timer.
Pisk smør, sukker og vaniljesukker godt sammen og tilsæt så æggene - et ad gangen - og pisk igen. Kom de forskellige slags mel og bagepulver i dejen og rør det hele godt sammen. Kom til sidst chokolade og rabarber - sammen med den væde, der er kommet - ned i dejen. Fordel det godt rundt.
Fyld dejen i 9 papirmuffinsforme - for sjov skyld vejede jeg dejen af - så der kom ca. 55 gr. dej i hver muffin.
Bag kagerne ved 175 i 20 - 25 minutter.


Det er lækre kager, men de smuldrer let, så de er lettest at spise direkte fra formen.

På en regnvejrs fredag - håber på lidt sol i weekenden :-)

God weekend.
Jette



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar