Annonce

onsdag den 9. september 2020

Mandag - onsdag - fredag

 Jeg trives så fint med at have fået ny adresse - men det betyder mere tid på vejen og en anderledes hverdag :-) Så bloggen ændrer sig lidt. Jeg er stadig meget glad for at skrive her, bage forskelligt og fortælle om stort og småt. Men skal det hele hænge sammen, så bliver bloggen fremover kun udgivet med nyt mandag - onsdag - fredag. 

Det giver mig lidt mere tid til at få tænkt over indholdet i det næste indlæg :-) 

Min hverdag er blevet rammet ind af en køretur i det smukkeste landskab, og der er landevej hele vejen, så hastigheden er ikke så høj. Det passer mig glimrende. Turen går gennem fire-fem små byer, hver med deres særpræg. Og efterhånden får jeg lært hvert et bump og hvert et sving godt at kende. Det giver en ro, når jeg kører, for jeg ved, hvad der gemmer sig bag næste sving, og hvor hastigheden er sat ned - flere steder til 40 km. Så går det langsomt :-)

Jeg gik en tur i sommerhusets have - som jo mest er græs og fire højbede - og der er ikke mange blomster tilbage. Men sankthansurten trives - og den fylder altid godt i en buket. Så det blev til denne lille samling, som også bliver ugens buket i #projektbuket2020 på Instagram. Den syner ikke af så meget, men jeg synes solen og det fine træ spiller godt med. Det er noget tid siden, jeg sidst fik plukket en buket - men nu kom der lige en mere. Og den pynter fint i sommerhuset :-)

God onsdag.

Jette

 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar