Annonce

torsdag den 3. september 2020

Morgenbrød

Forleden spurgte en mig, om jeg nu også ville fortsætte med at bage, når jeg nu boede i sommerhuset :-) Og jo, det vil jeg da. Selv om forholdene er lidt mindre end i præstegårdens køkken. Og jeg er heller ikke på plads endnu, så det bliver ikke til meget. Jeg havde planlagt at bage nogle cookies, men havde ikke fået vægten flyttet derned endnu, så det bliver en anden dag :-)


Men i aftes blev der sat over til morgenbrød, det foregår mest på slump, så her var en vægt ikke nødvendig :-) Koldthævede boller med tørret havtorn og solsikkekerner. Havtornene blev tilmed udblødt i lidt snaps, det havde de godt af, men det kan nu ikke smages i bollerne :-)
Ovne er forskellige, og den i Kærnehuset bager ret kraftigt, så bollerne blev bagt til den gode side. Men det gik nu alligevel.


Nybagt brød til morgenmad - det kan næsten ikke gå galt :-) Der var solskin på den østvendte terrasse, men det var nu lige koldt nok til at sidde der. Det kan tydeligt mærkes om morgenen, at det er efteråret vi går i møde.
Men en smuk morgen var det.

Jeg har et par feriedage lige nu - og i dag skal blandt andet bruges til at besøge Klimafolkemødet. Det afholdes i Middelfart, så det ligger lige til højrebenet at besøge det. Mere om det i morgen :-)

God torsdag.
Jette

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar