Annonce

onsdag den 30. september 2020

Sidste dag i september

 Og sidste dag i min sensommerferie. Det har været dejligt at holde pause. Men også mærkeligt at mange ting ikke er begyndt igen. Kor, foredrag og møder er stadig aflyst eller meget begrænset. Og samtidig banker efteråret virkelig på - det plejer at være en travl tid i kirken - det bliver det også i år, men med masser af begrænsninger. Og det tager bare tid, når alt skal gentænkes og gøres på en anden måde.

Så det har været godt med en pause :-) 

En, der ikke har holdt pause er muldvarpen - bare i nat har den lavet tre nye store skud. Imponerende, men nu må den godt holde pause igen. Jorden graver jeg af og gemmer - måske til fyld i et nyt højbed til foråret. 

I går var der, som nævnt forleden, fraflytningssyn i præstegården. Der blev ikke besluttet noget, men mange tanker og idéer kom i spil. Både om, hvordan præstegården kunne gøres mere moderne og tidsvarende, hvordan kontoret kunne flyttes, så der blev skabt klar adskillelse mellem privatliv og et offentligt kontor. Men også om, om præstegården lå det rigtige sted i sognet - altså om der simpelthen skulle tænkes helt nyt.

Der blev ikke besluttet noget - for sådanne spørgsmål og tanker kræver noget tid at få talt igennem. Undervejs i mødet fik vi også drukket noget kaffe :-) Og mine cookies blev vel modtaget. Lige for tiden er det denne opskrift jeg bruger - for de smager bare så godt, smagen af kokos og tranebær (her dog rosiner) den fungerer vældig godt.

Da jeg kom ind på kontoret her til morgen var min enlige blomst sprunget ud :-) Den er gammel, men det er lidt hyggeligt, når den så endelig besinder sig på at blomstre. 

Sidste dag i september er lidt grå i vejret, men farverne udenfor er varme og efterårsagtige. Det har nu også sin egen charme.

God onsdag.

Jette 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar