Tænk at man kan komme dertil :-) at savne at skulle holde møde - næsten uanset, hvad mødets dagsorden så ellers ville være. Men det er der, jeg er ved at være.
Personalet mødes i morgen - med stor afstand - konfirmandstuen kan godt rumme os fire personer :-) Men at mødes er næsten forbundet med følelsen af, at vi skulle lade være. Det er en vanskelig tid at navigere i.
I går bagte jeg Napoleonshatte - bare fordi jeg kunne :-) Jeg havde noget marcipan tilbage fra julen, det kunne fint komme i de små hatte. Og så havde jeg jo en god kage til min aftenkaffe. Og så tror jeg naboen får et par stykker - og personalet får dem nok også serveret :-)
Samtidig fik jeg taget en julegave i brug. Peter, min søn, havde været ude på egen hånd og fundet en smart rulle. Den er helt rund, uden håndtag, men har til gengæld nogle tykke elastikker i forskellig tykkelse, som man kan sætte på. Så kan du rulle en dej ud, så hele dejen får samme tykkelse - det er nu ingen dum ide :-) Så i aftes blev min mørdej rullet ud i præcis 4 mm tykkelse.
Nu har jeg jo klaret mig i knap 60 år uden sådan en fin rulle - men den er nu meget sjov, og god. Den vejede tilpas til, at den var god at bruge.
Dagen i dag er grå med snefnug i luften. Det er over frysepunktet, så de forsvinder snart igen - men det er nu okay at have vinter i januar.
God onsdag.
Jette
Ingen kommentarer:
Tilføj en kommentar