Annonce

mandag den 4. januar 2021

Hverdag 2021

 Velkommen hverdag :-) Det er helt ok, at nå hertil. Men det har været en underlig jul og nytår på mange måder. Og det er ikke mindre underligt lige nu. I kirkeverdenen holder vi igen vejret og ser, hvad dagen bringer af ændringer. Det sker ofte her - og tit i sidste øjeblik - men sådan er det givetvis også inden for andre faggrupper. Så jeg er næppe ene om at glæde mig til sol og sommer og hvidvin på terrassen :-) Skrevet mens der kommer hvidt ud af himlen.

I går blev tilbragt i sommerhus - der var fyret godt op i den lille brændeovn - så vi holdt fint varmen. Men der er også behov for at komme ud - så Ole, Alba og jeg tog i Svanninge Bjerge. En dejligt sted med kuperet terræn, skov og åbne steder og øverst oppe en god udsigt. 126 meter over havet. Den solide sten forkynder, at der ikke må tændes ild i en radius af 9 alen rundt om stenen :-) 

Det brune på stenens top er tre store kogler, jeg fandt på turen. Jeg har næsten altid kogler med hjem, når jeg går en tur i en skov. De gemmes, enten til jul eller bruges til optænding i brændeovnen. Uanset hvad, så er de dekorative at kigge på. 

Og så er jeg begyndt på et lille bitte strikkeprojekt :-) Et lille hundedække til Alba. Jeg ved ikke om hun vil synes om det - og måske er det heller ikke nødvendigt. Men nu forsøger jeg at strikke et lille tæppe, som kan varme hendes ryg, når hun er med på tur. For hun vil altid gerne med på tur - de små ben piler afsted og hun nyder at være med.

Tilbage til hverdagen - det er helt i orden. Det meste af julepynten er kommet tilbage i kasserne og er stillet på plads med et på gensyn til december :-)

God mandag.

Jette


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar