Annonce

mandag den 30. november 2020

25 år samme sted

 I morgen er det 25 år siden jeg blev ansat her i Kauslunde og Gamborg sogne. 1. december 1995 skiftede adressen fra privat adresse til tjenestebolig. Og det var helt fint.

Så denne fine og gamle præstegård har i alle de år dannet rammen om mit præsteliv. (Novemberlyset gør ikke noget godt for billedet :-) ) Vinduet til højre et fra mit kontor, her hvor jeg har tilbragt rigtig mange timer.

25 år - i tilbageblikket så er det ene sogn vokset rigtig meget i de år. Over 50 % er befolkningsantallet steget. Kauslunde sogn er nabosogn til Middelfart, og de to sogne er bare vokset mere og mere sammen gennem årene. Og det betyder, at alle de nye huse, som bygges i mit sogn, der ved beboerne ikke helt hvilket sogn, de hører til, for hvor går grænsen mellem Kauslunde og Middelfart. Lige præcis den problematik er en udfordring. For hvordan fortælle mennesker, at de bor i et andet sogn, end de regner med ?

25 år - i tilbageblikket er mest af alt følelsen af taknemmelighed. Et privilegium at få lov til at tage del i menneskers liv - i sorg og glæde, ved højtider og festligheder - og altid at blive mødt med tillid og åbenhed. At tage nogle skridt sammen med dem ved en given lejlighed, kunne være en støtte og vejlede med råd og gode ord - det håber og tror jeg har gavnet mennesker undervejs. I hvert fald har det beriget mit eget liv - at opleve så mange forskellige situationer og skæbner. Nogen har fæstnet sig dybere end andre. Men når jeg går ud af døren efter et besøg hos nogen, så har det altid efterladt et spor, et indtryk. 

Så 25 år i tilbageblikket - det er også at have fået en enorm mængde historier og lige så meget dyrebar erfaring. For hvor har jeg også lært meget gennem de mange år. Som ung præst troede jeg, at verden så ud på en bestemt måde - det lærte jeg undervejs, at det gør den ikke. Virkeligheden er langt mere nuanceret og farverig end jeg på noget tidspunkt havde forestillet mig. 

Nu står jeg snart ved vejs ende som præst - lidt vemodigt, men også helt afklaret med, at det er den rigtige beslutning. Og jeg er meget fortrøstningsfuld på mine sognes vegne - her skal kirken nok skal klare sig.

Takket være gode menighedsråd og dygtige og engagerede ansatte. Begge dele er også helt afgørende for, om man kan trives et sted. Jeg har været velsignet med gode mennesker omkring mig. Der har været mange gennem årene, men egentlig også en vis stabilitet, og det har givet ro til arbejdet.

I går blev både præst og personale betænkt med en flot chokoladejulekalender, som anerkendelse af, at 2020 havde været et udfordrende år. Det blev vi virkelig glade for at modtage.

25 år - i tilbageblikket har også indeholdt flere dyr gennem tiden. De sidste mange år har det været Diva og Bella, der trofast har fulgt dagenes gang i huset. Diva savnes stadig, men nu er katten trådt lidt i hendes sted - og fylder en del nu. Her til morgen var hun blevet til skrivebordskat :-) 

På en lidt eftertænksom dag.

Jette

fredag den 27. november 2020

Grøn aftensmad og glutenfri brownie

 På en helt almindelig torsdag aften kom min søster og svoger til aftensmad i sommerhuset. Super hyggeligt.

Menuen var grøn - falafler med flødekartofler, rosenkålsalat og belugalinsesalat. Jeg er ret vild med rå og fintsnittede rosenkål blandet med æbler og lidt hakkede nødder. Dressingen er min helt klassiske olie/eddikedressing. Og her midt i den mørkeste tid på året, så er det skønt med farverig mad :-)

Belugalinsesalaten var også lavet uden særlige mål. Men inspirationen var hentet på nettet. Ud over linserne - der lune var kommet i en dressing af olie, eddike, salt og peber - var der lidt løg, lidt grøn salat, en god del finthakket rå blomkål og nogle få rå asparges i tynde skiver. Og ja, asparges er slet ikke i sæson - men de lå lige for næsen af mig, da jeg var ud at handle, så de måtte altså med hjem. 

På denne tid af året må salater gerne være lidt fyldigere med solide grøntsager. Det tager lidt tid at lave salaterne, fordi det hele skal snittes og hakkes så fint og småt - men det er altså mest lækkert. Men når det arbejde er gjort, så er salaten jo også bare klar til at spise. Her er ikke mere tilberedningstid.  

Desserten var en glutenfri brownie. Det har jeg ikke bagt før, så det var et eksperiment, tillige uden en vægt i huset, så målene er altså lidt cirka mål :-) Og fordi det næsten er december, så kom der lidt kanel og ingefår i også.

Glutenfri brownie

1 dl. havregryn

1 spsk. mandelmel

50 gr. mørk chokolade

40 gr. smør

1 stort æg

1 dl. sukker/farin

1 spsk. kakao

½ tsk. kanel

½ tsk. ingefær

25 gr. grofthakket hvid chokolade

Smør og den mørke chokolade smeltes i en gryde ved svag varme. Havregrynene blendes til mel. Æg og sukker piskes godt inden smørblandingen hældes i og piskes med. Kom de øvrige ingredienser i dejen og vend det hele godt sammen. Kom dejen i en lille form (ca. 15 cm i diameter) og bag kagen ca. 20 minutter ved 175 grader. Afkøler i formen.

Jeg serverede lidt bærpuré og cremefraiche til brownien. Det passede godt til :-) Puréen lå i fryseren, sommetider kan man være heldig når man kigger der - ellers er det også enkelt at lave. Her er en af mine opskrifter på bærpuré.

Og så er det næsten advent - jeg er der ikke helt endnu, men jeg har set, at kirkens fine adventskrans er på plads. Så det skal nok blive en festlig dag på søndag.

Glædelig adventstid.

Jette

onsdag den 25. november 2020

December på vej

 Jeg tror mange i år har været tidligere ude med deres lyskæder og lys på buske og træer, end de plejer. Og det er mega hyggeligt, og især i år trænger vi alle til alt det lys, vi kan få. 

Ved sommerhuset sker det i det små :-) Jeg har fået lavet en et par små dekorationer, helt enkle med et lys og lidt gran. Men størrelsesmæssigt må de siges at passe fint, for huset er ikke stort.

Jeg er stadig vældig glad for min koglekugle, som er spundet ind i lys. Jeg har fået lavet flere kugler, for jeg synes bare de er så fine. I weekenden var jeg i Århus, og her fik Peter også en koglekugle som kunne danne bund for lidt lys og julestemning på gangen. 

Ude på terrassen har jeg i år skiftet juletræet ud med grene klippet i præstegårdens have. Den store troldhassel er leverringsdygtig i mange krogede grene og den stikkende kristtjørn har nogle kraftige grene med gevaldig fine og stride blade på, så sat sammen i en stor krukke, så kan de fint bære en lille lyskæde. Krukken er fyldt godt op med brændestykker, så den står nogenlunde stabilt, selv når det blæser.

Og det blæser med jævne mellemrum, og det kan ses på vandstanden i Lillebælt. I den forgangne uge har der været utrolig lavvandet, så man kunne gå langt ud på havbunden. Og der har også været højvande og med meget vand i den å, der har sit udløb på stranden nær sommerhuset. Det er fascinerende at følge naturens gang på tætteste hold. Så alle de dage, hvor jeg kan nå det, inden det bliver mørkt, da går turen en tur ned til vandet. Jeg nyder duften, luften og vinden - og siden at komme inden døre og plante sig foran en varm brændeovn :-)

God onsdag.

Jette 

mandag den 23. november 2020

En ide er et, resultatet et andet :-)

 Mine minikonfirmander skal i morgen høre om nadver, om brødet og vinen, om skærtorsdag og Jesu sidste aften sammen med disciplene. Hvad der skete der, er nok muligt at forklare, det er straks sværere, når det skal forklares, hvad det betyder. Og hvorfor vi stadig holderaltergang. Og hvordan det lille brød og de få dråber vin nu også gør en forskel. Det får jeg tænkt over til i morgen :-)

Min ide er, at de skal bage brød. Det har jeg også gjort tidligere år, og det er nu altid en succes. At sidde med noget dej mellem hænderne og ælte og forme - og så siden komme tilbage og hente et lille brød, der faktisk kan spises og smager godt, det er populært :-) 

I morgen er tanken at de skal bage et lille brød, der minder om en flettet tornekrone. Men reference til Jesu tornekrone langfredag. 

Jeg har lavet et forsøg - men som altid, så er en ide et og resultatet et andet. Og især en gærdej, den lever ofte sit eget liv. Så mine flettede kranse med klippede hakker - blev mest fine kuvertbrød :-) Men passede jo så perfekt til aftensmaden, hvor Ole serverede suppe!

Men idéen er nu god nok - så i morgen så fletter vi bare et længere bånd, så kransen bliver lidt større, og så klipper vi flere og dybere snit, så spidserne kommer til at stritte som små torne. Det er i hvert fald planen. Og mon ikke at fantasien så hjælper med det sidste ? Det tror jeg. 

God mandag.

Jette


fredag den 20. november 2020

Fredags glimt

 Det har været en stille uge med meget tid foran computeren. Decembers aktiviteter, gudstjenester og kirkeblad er blevet samlet. Udfordringen i år er klart juleaften - for her er kirkerne alt for små. Det er de sådan set også en helt normal jul, men i år bliver det helt specielt. Så vi laver gudstjenester med tilmelding - det er så ukristeligt som noget kan være. Et sted, hvor alle er velkomne, her skal man nu huske at tilmelde sig og håbe der er plads. Alle ved godt hvorfor, men det er underligt.

Min trofaste julerose blomstrer så fint lige nu, den bringer både lys og håb til live.

Det har nu været en smuk og kold morgen, solen var lige ved at stå op, inden jeg kørte fra sommerhuset. 

Min engelske julekage er stadig på vej, der går et par uger endnu før den findes frem og skal overtrækkes og pyntes. Men nu har jeg fået lavet abrikosmarmeladen, som kagen bliver smurt op med inden marcipanen lægges på.

Ugen har også budt på hyggelig tid sammen med minikonfirmanderne. Vi plejer at bruge meget tid på at forberede et krybbespil, men i år er det ikke muligt at gennemføre. Så i stedet er det kreative udfoldelser vi gør i :-) Venlige græskarhoveder er blevet udskåret, engle i perler har fået vinger og i denne uge blev der lavet dekorationer og stjerner bundet af grene. 

Det er ret sjovt at være med til, og minikonfirmanderne går i gang med krum hals.

Nu er det tid til ugens prædiken - til sidste søndag i kirkeåret. Og når noget slutter, så er det altid tid til lidt eftertanke - hvordan var kirkeåret 2020 ? Helt usædvanligt, og ikke et jeg som sådan vil savne. Men dermed ikke være sagt, at der ikke har været mange skønne stunder i kirken - for det har der. Ved fælles hjælp så er der blevet fundet alternative veje.

God weekend.

Jette