Annonce

torsdag den 28. maj 2020

Opstammet troldhassel

Forleden læste jeg Karen fra Skivholmes spændende indlæg på hendes blog om, hvordan hun havde strammet op omkring hendes gamle troldhassel. Jeg troede slet ikke man kunne gøre sådan noget, så jeg læste interesseret med.


Og i går gik jeg så i gang med præstegårdens gamle troldhassel. Men kan godt se, nu jeg lige genlæste hendes indlæg, at jeg vist ikke var helt så modig, som Karen var :-) Men lidt har også ret her, for det pyntede i hvert fald, og der er blevet bedre plads under den store troldhassel.

Der er noget spændende ved at gå og beskære og rette op på planter. Hver forår nyder jeg at klippe mine roser - det er et sent arbejde, men resultatet er flottere roser - og lidt mere styr på, hvor de vokser hen :-)


Arbejdet med en troldhassel er lidt mere voldsomt, men virkelig sjovt, og hvor var der mange visne, tørrede og knækkede grene, som bare lå løst filtret sammen inde i stammens hulrum. Så der var faktisk også tale om en oprydning :-)

Jeg forsøgte at fjerne alle små kviste op til hovedhøjde - og klippede det yderste af de grene, der hang for langt ned. Så nu kan den passeres uden at få krøllede grene og blade i hovedet :-)


Men jeg kan også se, at der er stadig nogle grene, der godt kan fjernes, så det kun er de krogede og sjove grene, der ligesom kommer til at tegne træet. Jeg må ud med grensaks og ørnenæb igen.

Tak til Karen for inspiration til at gå i gang med at opstamme min troldhassel. Den vil jeg glæde mig over, hvor gang jeg ser på den.

På en smuk torsdag
Jette

onsdag den 27. maj 2020

Lækre glutenfri kokosmuffins

Der er noget særligt over opskrifter skrevet og samlet i en gammel koge/bagebog. For de er alle skrevet ned med håndskrift eller klippet ud af et blad og klistret ind - med tanke på, at de kunne prøves engang. Min mor havde en sådan bog - billedet af den står tydeligt i erindringen. Hvilken skuffe den var i, og hvordan den flittigt kom frem, når der var mulighed for at gøre lidt ekstra ud af noget.


I weekenden var det min svigerindes bagebog jeg kiggede i :-) Med fin skråskrift og alfabetisk inddeling. Opskriften jeg var på udkig efter var kokosmuffins. Jeg havde smagt dem tidligere, og de var super lækre, havde en passende størrelse og var lige til at tage med på skovtur :-) Det sidste er vigtigt, for det er noget af det, jeg øver mig i at blive bedre til - at tage kaffe og kage med, når der planlægges en gåtur. For det er mega hyggeligt lige at holde en lille pause i det fri - og så nyde en hjemmebagt kage :-)
Opskriften er blevet gjort meget mindre og så forsøgte jeg at lave den glutenfri. Det lykkedes.
Nu kommer kagerne i fryseren til en gang, den står på udflugt :-)


Kokosmuffins med nødder og chokolade (6 stk)

2 små silkehønseæg eller 1 stort æg
80 gr. sukker
50 gr. smeltet smør
15 gr. mandelmel
60 gr. kokosmel
20 gr. hakkede nødder
25 gr. hakket chokolade

Smelt smørret og lad det køle lidt af. Pisk æg og sukker godt sammen til en skøn æggesnaps. Tilsæt smør og pisk igen. Vend så alle de tørre ingredienser i og rør rundt, så alt er godt blandet. Fordel dejen i 6 muffinsforme og bag kagerne ved 200 grader ca. 15 minutter. Køler af i formen.


Så enkelt var det :-) Men smagen er virkelig god.

På en dejlig onsdag.
Jette

tirsdag den 26. maj 2020

Kartoffelspirer i tang

Da jeg i april måned lagde kartofler nede ved sommerhuset, var det genstand for en del sjove og søde kommentarer. Jeg fortalte om det på Facebook, og ja, det blev kommenteret. Fordi kartoflerne blev lagt oven på græs og så ellers gemt under et tæppe af tang.


Og her har de ligget - længe. Der skete ikke meget, jeg har kigget, hver gang jeg var dernede. Men der var ikke skyggen af en spire. Indtil midt i maj, hvor der pludselig var kommet en lille grøn spire til syne :-) Den så ikke ud af meget, nærmest som om at det var alt for koldt til, at den ville komme frem. Men den blev, og siden er den vokset, og har fået følgeskab af flere små kartoffelspirer.


Nu vokser de fra gang til gang, når jeg er dernede. Men det går ikke så hurtigt, som det gør hos naboen, der har en helt mark med kartofler. Lagt i lange rækker og hyppet omkring. Men det gør ikke noget. Jeg har ikke travlt, jeg går bare og glæder mig over, at de små kartofler endelig synes, det var tid til at komme op :-) Og hvor bliver det spændende at se, om der med tiden kommer nye små kartofler nede under tangen.


Sidste år besluttede jeg at lave et højbed - kun til sommerblomster. Altså frø, der sås, vokser op og blomstrer - til glæde for insekter og mennesker. Jeg fik faktisk også taget nogle frø fra - af tallerkensmækkeren - tror jeg. Frøene var til at få øje på - næsten på størrelse med ærter. De blev tørret og overvintrede i skuret, og blev så sået sammen med et enkelt lille brev blomsterfrø. Og de er alle sammen kommet godt i gang. Sammen med ukrudt :-) Jeg er ikke så skrap til at se forskel, kun melde kender jeg, og de ryger op.

Det er den skønneste tid lige nu - alt ser friskt og grønt ud. Og forventningens glæde er intakt, der venter en skøn sommer.

God tirsdag.
Jette

mandag den 25. maj 2020

Påskønnelse

Påskønnelse - det tror jeg, vi alle sammen synes er dejligt at opleve indimellem. At nogen ser os og ser, det vi laver og påskønner det.


Det oplevede jeg og personalet ved kirken i går. Menighedsrådets kontaktperson kom forbi med en stor spand fyldt med blomster, og sagde, at vi hver kunne tage to bundter blomster med hjem. Som en kontant opmuntring midt i en underlig tid.

Og det var så fint at blive påskønnet. For der har da været mange snakke om, hvordan vi klarer den nye hverdag, hvordan gennemfører vi gudstjenesten både sikkert og ordentligt. Og mange andre praktiske forhold, der er blevet vendt og fundet løsninger på. Og vi er lykkedes at lande en form, som vi alle kan være i. Men det er da specielt at se alle kirkegængere spredt ud over hele kirken, i stedet for at sidde lidt tættere sammen, som de plejer at gøre og tale med hinanden inden gudstjenesten begynder.


I går var der "udsolgt" - alle de tilgængelige pladser var i brug - og det var så dejligt at se de kære kirkegængere igen. Og nyde fællessangen, fællesskabet og den gode musik. Organisten har nemlig brugt de sidste måneder på at opøve et endnu større repertoire - det har vi så glæde af at lytte til nu.

Påskønnelsen står nu som to fine buketter i præstegården. Jeg glæder mig over dem.

God mandag.
Jette

fredag den 22. maj 2020

En skøn Kristi Himmelfarts dag

Det var en dejlig dag i går. Af mange grunde. Først fordi, at jeg kunne komme i kirke igen. Efter lang tids nedlukning og nogle dage med mange opmålinger og udregninger, så var det dejligt endelig bare at komme i kirke.


Pladserne i kirken blev fint fordelt, og der var faktisk plads til flere. Jeg tror, nogen med vilje lige ville se, hvordan det hele forløb, inden de vender tilbage. Og det er da specielt at sidde spredt ud over hele kirken, men det er virkeligheden lige nu. Og fungerer. Og oplevelsen af at synge sammen med orglet og hinanden - det var opløftende.


Efterfølgende gik turen i sommerhus - i det smukkeste vejr. Der skulle gøres klar til endnu et hold gæster - men der var også tid til frokost og et glas kold rosé på terrassen :-) Og den meget blomstrende gyvel kunne beundres. Den vokser hurtigt og kraftigt, så den skal beskæres lidt igen.

Jeg havde aftalt med Ole, at dagen i går skulle være ude af huset :-) Vi skulle på cafe, vandre og se syrenhegn og endelig slutte dagen med lækker mad - ude i byen :-) Og vi nåede det hele, og var godt trætte, da vi landede tilbage i præstegården.

I Faaborg var det også tydeligt, at vejret var skønt, cafeer var åbnet op og at sejlerfolket igen var kommet på vandet. Det var en fornøjelse at sidde på Soze kaffebar og følge livet på havnen. Motorcykler, cykler, gående - det mærkedes, at det var dejligt at kunne være ude og opleve lidt andet.


Efter en rigtig god kop kaffe, så var vi klar til at gå en tur. Jeg har længe gerne villet følge en rute langs de mange syrenhegn, som sydfyn - og især området omkring Faaborg - har så mange af. Vi gik rundt omkring Svanninge by - og mødte både fattiggården, jættestuen, kirken og gården, hvor der engang havde boet en af de politikere, der underskrev grundloven i 1849.


Det var både kultur, historie og natur på en gang. Ret så fint.
Syrenhegnet her havde både hvide, lyse og mørke syrener. Og så var de tillige plantet på et stengærde - dem er der også mange af i området.

Dagen sluttede i Middelfart - med en superlækker burger.

Nu venter en fredag, hvor der helt som det plejer, skal skrives en prædiken. Helt underligt, for det er helt normalt :-)

God weekend.
Jette