Annonce

fredag den 28. september 2018

En god gave

Endnu en gang er jeg blevet begavet med valnødder. En stor pose stod på trappen, da jeg kom hjem i går. Hvor dejligt, og hvor betænksomt.


Hvad skal alle de valnødder nu bruges til? Det er ikke bestemt endnu, men da jeg sad i bussen i aftes, dukkede mulige forslag op:

En lækker brownie
et skønt valnøddebrød
og valnødder i honning - smager super til ost
eller muffins med valnødder.

Og et tilbageblik i bloggen viste, at der var faktisk en del opskrifter med valnødder :-)


De første valnødder er blevet knækket og kommet i en luksus sandkage. Den passer fint til solskin og lidt køligt efterår.

Hvis man ikke har et valnøddetræ i haven, eller er så heldig at kende gode mennesker, der har for mange valnødder, så kan man måske finde et valnøddetræ i en hæk i naturen. Forleden så jeg en, som netop gik og fandt valnødder langs cykelstien. Og dem må man gerne samle op :-)

God weekend.
Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar