Annonce

tirsdag den 4. september 2018

Sensommerglimt

I går havde både Ole og jeg fridag sammen - det sker ikke så tit. Men det var hyggeligt, og med det fineste sensommervejr. Dagen var sat af til små projekter i sommerhuset - en helt igennem perfekt dag :-)


Vi fik samlet den nye sofa. Den passede fint ind i hjørnet og er lidt mere komfortabel end den forrige.


Der er også kommet et nyt sofabord - lavet af genbrugstræ. Det er så fint og i stil med spisebordet.


Og så fik jeg en ekstra hylde i stuen, så der blev plads til bøger. Den er også lavet af overskudstræ fra sommerhusbyggeriet.


I foråret blev der jo anlagt have - og sået græs i begyndelsen af maj. Og så skete der ligesom ikke mere :-) Det er der så sket nu. På forunderlig vis har græsfrøene blot ligget og ventet på vand, så nu gror græsset. I går  blev det slået for første gang. Det skal nok blive en fin græsplæne med tiden.


I det ene højbed vokser rucola. Det er lidt pudsigt, at det er kommet op allerede nu, men jeg nød lige at plukke lidt og komme i salaten i går. Det smager dejligt :-)
Forleden fik jeg også lagt nogle forårsløg - det er vist et godt tidspunkt at gøre det på, har jeg læst mig til :-) Så jeg glæder mig til foråret, hvor iris og anemoner gerne skulle vokse frem.


Æbletræet står fint - men udbyttet er ikke overvældende :-)

Ind imellem de små projekter, var der også tid til at sidde på terrassen og nyde et glas kølig rosé. Jeg er virkelig glad for det lille sommerhus, det indfrier til fulde alle mine forventninger til et sådant sted.
Den kommende tid flytter Mette derned - indtil hun finder et sted at bo i Odense. Skønt at huset også kan bruges på den måde.

God sensommerdag.
Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar