Annonce

onsdag den 4. december 2019

En god handel

Det har været Black Friday - og jeg havde en intention om ikke at handle på den dag i år. Mest fordi, at jeg synes, den meget opreklamerede dag let ender i overforbrug - og det har ingen af os brug for.

Men som du næsten kan fornemme, så blev det ved intentionen. For der kom alligevel et godt tilbud forbi min næse, da jeg sad foran skærmen. Og jeg synes, som de fleste, godt om at gøre en god handel. Så da en bog, jeg længe havde kigget på, netop i fredags kunne købes med 20 % rabat - ja så kom den i den digitale indkøbskurv.


Og så husker du måske at jeg var til et strikkeforedrag fornylig? Interessant, og med inspiration til at strikke nyt :-) Jeg har fået lånt bogen på biblioteket, og fundet en fin opskrift - så manglede jeg jo bare garnet. Og det blev også købt i fredags. Noget med rabat andet uden, men alt i alt en god handel.

Så nu kan jeg komme i gang. Jeg gemmer det lidt, har forventningens glæde - så når der falder julefred og ro over huset - så bliver det fundet frem :-)


For december er ensbetydende med mange arrangementer - både i kirken og udenfor. I eftermiddag afslutter vi årets minikonfirmander ved en festlig fyraftens gudstjeneste, hvor de små konfirmander opfører krybbespil. Det er ret enkelt, men det fungerer fint - og jeg er sikker på, at de husker noget derfra :-) Om stalden i Betlehem og stjernen, der lyser og barnet i krybben. Julens budskab i ord og toner.

God onsdag.
Jette


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar