Annonce

torsdag den 30. januar 2020

Glemte skærmbriller

Dette indlæg er virkelig uinteressant - men jeg har glemt mine skærmbriller hos Ole :-) Og så bliver alt arbejde foran computeren bare lidt mere besværligt.


Jeg fik for et par år siden endelig taget mig sammen til at få skærmbriller - og det er noget af det bedste jeg har gjort. Det er en kæmpe lettelse i det daglige. Hele brilleglasset passer i styrke til min afstand til skærmen.


Hvorfor der gik så lang tid, inden jeg fik de briller, det undrer mig dag. For der er ikke en god forklaring. Men det tog mig også lang tid at få lavet briller med glidende overgang :-) Der er nok en vis portion stædighed gemt et sted. Og de gamle briller fejlede jo ligesom ikke noget. Men som jeg blev glad for brillerne med flere styrker, sådan er jeg også blevet det for skærmbrillerne. Så nu glæder jeg mig til, at de kommer tilbage i morgen :-)


Men på den anden side, er de briller den største udfordring i dag - så skal jeg bare tage det helt roligt. Løsningen er på vej - og vi er altså i småtings afdelingen, hvad besværligheder angår.

Haven bød til gengæld på små glimt af blomster - dejligt :-)

God torsdag.
Jette 

onsdag den 29. januar 2020

Til træf med konfirmanderne

I Fyns stift afholdes hvert år et konfirmandtræf i Odense. En gruppe af stiftets præster gør et enormt arbejde med at stable et fornemt træf på benene. Her kan alle vi andre præster så komme og deltage - uden at skulle gøre noget - andet end at deltage med en positiv indstilling.

Biskoppen indleder aftenen

Det er virkelig en god mulighed for at komme ud af konfirmandstuen på - og møde andre unge - og andre kollegaer.
I går var vi af sted - med bus og med mildt vejr. Det sidste betyder noget, for vi går undervejs rundt i Odense mellem forskellige kirker.

Mine konfirmander helt klar :-)

Årets tema var: "Jeg satser på dig!" Med udgangspunkt i tre lignelser fik konfirmanderne vist, hvad det vil sige at investere sig selv i livet og i andre mennesker. For eksempel - om ikke at grave sit talnet ned, men bruge det man har fået betroet, lade det spire og vokse til glæde både for sig selv og for andre.

I koret i domkirken lød ordene: Velkommen hjem.

Lignesen om den fortabte søn blev dramatiseret - og siden aktualiseret, så det blev konfirmandernes egen verden, der kom i spil. Jeg synes virkelig, at de forskellige poster, som vi kom igennem, formåede at tale i et sprog, alle kunne forstå og relatere til.

Vi var på det blå hold

Lærte de noget? Det ved jeg ikke, men jeg ved at de oplevede noget. Så, gik og fornemmede - og mødte præster og frivillige som gerne ville dem. Og det er altså meget værd, og kan være en god erindring at have med fra tiden til præst.

God onsdag.
Jette

tirsdag den 28. januar 2020

Brød med og uden ridser

Jeg kan huske - fra min barndom - når min mor bagte fire store franskbrød, der fyldte en hel bradepande. Og inden de kom i ovnen, så blev de ridset på langs.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg læste i bogen "Brødmanden og den lille brødfabrik". En fin bog, der hylder dette at bage sit eget brød - og at bruge sin egen surdej. Det kommer jeg vist næppe til - men derfor kan man godt blive klogere af at kigge i hans fine bog.  Forfatteren taler faktisk om en brødrevolution - og med det mener han, at vi ved at bage vores eget brød kan være med til at hæve standarden på godt brød. Og når vi vænner os til at spise brød, der smager af noget, og sætter mere og mere pris på godt brød med god smag - så vil der med tiden bliver efterspurgt mere godt brød hos bageren.

Og det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med hjemmebagt brød - næsten uanset, hvordan resultatet er. Men dette, at nogen har givet sig tid og lagt energi i at bage et brød selv, det er prisværdigt. Og brødet smager af mere - og selvfølgelig er det nogen gange bedre end andre gange. Men det er indsatsen værd.

Og så tilbage til ridserne :-) Jeg har bagt utallige brød, men faktisk ikke helt vist, hvorfor man ridsede et brød inden bagning - og derfor har jeg nogen gange gjort det og andre gange ikke. Men i bogen, jeg refererede til, blev det nøje beskrevet, at ved at bryde overfladen på det flot hævede brød, så fik brødet bedre mulighed for at udvikle sig under bagningen. Og udvikle sig i den retning, man måske også ønskede :-)

Her er en lille billedserie fra mit brødbageri i går:


To små brød, der har hævet et par timer, inden de endelig blev formet til brød, og her efterhæver.


Efter ½ times hævning var de vokset og klar til at komme i ovnen. Jeg skar forsigtigt tre ridser i det ene - de er forholdsvis dybe. Så kan brøde bedre udvikle sig.


Og endelig - efter ca. 30 minutter i ovnene, så er de bagte - og så kan man se forskellen på at lave ridser og ikke at gøre det :-) Brødet til højre buler noget mere ufikst ud til venstre, hvorimod brødet til venstre har beholdt sin facon og har løftet sig flot op ad.

Smagen er der ikke forskel på, det er mere det kunstneriske indtryk :-)

Det var lidt sjovt at lave eksperimentet - og næste gang der bages et brød, så bliver det ridset!

God tirsdag.
Jette

mandag den 27. januar 2020

Til strikke-hæklefest :-)

Som jeg nævnte forleden, så skulle jeg deltage i en workshop i går. Min søde og meget strikkende svigerinde Iris havde spurgt, om jeg ville med til Ribe og lære nyt om strikkeriets forunderlige verden. Og det ville jeg bestemt gerne - jeg havde fri-weekend og dermed mulighed for at planlægge lidt anderledes.


Ligesom jeg ikke havde hørt om et strikkeforedrag før, så kendte jeg heller ikke noget til en strikke-hæklefest. Men i hele to dage vrimlede det med kreative og strikkende og hæklende kvinder (og måske en enkelt mand) i området omkring Vadehavscenteret nær Ribe. Smukke omgivelser til sådan en fest.

Undervisningslokalets navn

Jeg deltog i workshoppen om "sæt farver til fair isle strik" Fair isle strik referer til flerfarvet mønsterstrik, som man har kendt og brugt i mange år på øen Fair Isle - en ø i gruppen af Shetlandsøerne. Teknikken er at strikke med to (eller flere) farver, og få både en pæn for- og bagside på strikketøjet.

Min strikkeprøve med orange accent

Undervisningen i går handlede om at sætte farver sammen. Altså ud fra de mange naturlige farver så vælge nogen, som ville fungere pænt, når de blev strikket sammen i et fint mønster. Det er langt væk fra det, jeg normalt gør - jeg gør som opskriften foreskriver - for det med at lave om på netop farver og mønster, det kan jeg ikke.

Bodil Munch, underviser

Men med god instruktion af en engageret underviser, så fik vi mod på at give os i kast med opgaven. Og derefter strikke løs. Der var forbavsende stille i et lokale med godt et dusin kvinder - vi strikkede og havde ikke rigtig tid og overskud til at gøre andet. Sjovt at opleve. Det krævede koncentration - og alligevel måtte der trævles op undervejs :-)

Min svigerinde fortæller om sin strikkeprøve

Men det var virkelig en fornøjelse at kunne fordybe sig på den måde i strik. Så tiden fløj af sted - inden vi vendte bilen mod Hejnsvig og Oles nybagte boller :-)

At tage på sådan et kursus er også et led i dette med at åbne nye døre i 2020 - det er virkelig godt at prøve noget andet ind imellem. Også at gøre det sammen med nogen, man måske ikke så tit foretager sig noget sammen med. Jeg nød timerne i selskab med min søde svigerinde.

God mandag.
Jette

lørdag den 25. januar 2020

En glad mor

Lige en opfølgning på det at bekymre sig :-)


For heldigvis - og nok også naturligvis - så gik det godt, da yngstebarnet i går var til eksamen. Og det var da også en meget glad ung mand, der ringede til mig og fortalte - Nu er jeg bachelor" Hvor er det dejligt, at han er nået dertil, og hvor er det dejligt, at jeg ikke har flere børn, der skal til eksamen.

Jeg ved jo godt, at det er dem selv, der har ansvaret for deres liv, og deres uddannelser - men ønsket om at det må gå godt, den følger med det at være forældre.

Nu slapper jeg af - har friweekend, så sognet er overladt til min gode kollega. I morgen tager min svigerinde og jeg til work-shop i strik. Det bliver både sjovt og spændende. Det kommer der lidt mere om i næste uge.

God weekend.
Jette

torsdag den 23. januar 2020

At bekymre sig

Se på himlens fugle og markens liljer
de sår ikke og og spinder ikke
Og dog få de, hvad de behøver.
Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? (Frit efter Mattæus evangeliet kap.5)


Jeg er ikke sådan på det store plan specielt bekymret anlagt - men i det små, da kan jeg tænke længe over noget og være bekymret. Hvordan vil det gå? Kan jeg finde ud af det? Hvad vil der ske? osv.

Et tidligere medlem af menighedsrådet sagde en gang til mig - Jette, du skal ikke bekymre dig så meget - underforstået, at det hele skulle nok gå. Jeg tænker ind imellem tilbage på hendes ord, for det er en god grundholdning at have til tilværelsen.

Grunden til at bekymringen lige dukker op i dag - skyldes, at i morgen skal yngste barnet, Peter, op til sin sidste eksamen. Og jeg kan hverken gøre fra eller til, og jeg ved, at han også har forberedt sig - så det skal nok gå.
Men en snert af bekymring er der altid - og det er en mundtlig eksamen, så svaret følger straks. Og det er meget godt.
Så jeg regner med og planlægger efter, at i morgen skal han fejres. At tiden bag universitetets mure er forbi, og nu venter en anden virkelighed. Som han er meget parat til, og glæder sig til.

Konfirmanderne arbejdede i dag med en salme - om netop tilliden i at komme til Gud, med det der bekymrer:


At tro er at komme,
trods hvad der vil hindre,
til gudslysets skær -
og skænke sin næste

Guds nåde i dagen,
hvor riget er nær. (Den danske salmebog 582,6) 

Bekymre os - det kan vi næppe lade være med, og skal heller ikke, for vi skal ikke leve ansvarsløst. Men ved at være opmærksom på, hvor meget det fylder - og dernæst kigge op og ud - og møde ens næste, så kommer der lidt balance i tingene.

God torsdag.
Jette

onsdag den 22. januar 2020

De sidste æbler

Jeg fik ikke samlet særlig mange æbler ind sidste efterår - høsten var bare ikke så stor. Men lidt har også ret, og æblerne er blevet brugt her hen over efterår og jul. Og i går blev de aller sidste skrællet og kogt til mos. De var temmelig runkne og lidt bløde i det - men i selskab med lidt indkøbte æbler - så blev det nu til en velsmagende æblemos. Som kunne bruges i små æblekager.


Der var menighedsrådsmøde i aftes, og dermed en god anledning til at prøve noget nyt. Så udover at bage et groft brød, blev der også lavet de her små æblekager.

De består af æblemos nederst, dernæst lidt æblekagerasp - jeg valgte den glutenfri udgave, bare fordi jeg lige havde lidt mel, der kunne bruges der. Men almindelig æblekagerasp vil også være godt. Øverst er der en myntecreme med hvid chokolade. Og det er det lidt specielle her. Idéen stammer fra Go' Morgen Danmark, som jeg tilfældigvis så forleden.

Jeg fik lavet en stor portion creme - den rækker mindst til 20 små æblekager. Men ellers kan cremen også bruges oven på en chokoladekage, det vil helt sikkert også smage godt.

Myntecreme med hvid chokolade

2 spsk. grofthakket frisk mynte
revet skal af en citron
1 tsk. vaniljesukker
50 gr. glukose
3 bl. husblas
½ l. piskefløde
150 gr. hvid chokolade

Sæt husblas i blød i koldt vand. Kom 2 dl. fløde i en gryde sammen med mynte, citronskal, vaniljesukker og glucose. Bring det i kog og lad det simre under låg ca. 5 minutter. Knug vandet af husblas og kom dem i den varme fløde og lad det smelte. Hæld så blandingen gennem en sigte og kom den varme fløde over den grofthakkede hvide chokolade. Rør rundt til chokoladen er smeltet og lad det hele køle noget af (til ca. 40 grader). Kom resten af piskefløden i og rør det hele godt sammen. Sættes på køl nogle timer.
Inden det skal bruges piskes det - som flødeskum - men knap så stift, og fordeles på de små kager. Drys evt. med lidt rasp på toppen og et blad mynte - for syns skyld :-)


Det er en fin og lidt anderledes måde at få en æblekage på - men bestemt et forsøg værd.

På en smuk januar dag.
Jette

tirsdag den 21. januar 2020

Opmuntrende ord

En vigtig del af præstens arbejde er at have konfirmander :-) Og jeg har gennem årene haft en del - jeg gætter på lige i underkanten af  1000. Det er mange, og nogen kan jeg huske, andre er gledet ud af erindringen.
Men det er lidt pudsigt ind i mellem at opleve, at jeg måske nok har glemt dem, men de ofte godt kan huske mig. Jeg møder det i forbindelse med vielse og dåb - og så må jeg jo grave dybt i hukommelsen og se om noget dukker op :-)


Konfirmander er kilde til sjov og glæde, men bestemt også udfordring og bekymring. I dag var så en af de rigtig gode dage - eller blev det, for det var lidt uventet.
Men to af konfirmanddrengene havde været i kirke i søndags - i hver sin kirke - og fortalte lidt om det.

Og hvor den ene dreng indledte med - "at det var nu ikke så kedeligt, som han havde forventet!" Og som han fortsatte - Man skulle jo synge en god del af tiden - og svare på korsvar. Så det havde været godt nok. Men som han også konstaterede, at så var de fleste i kirken vist over 70 år :-)

Den anden dreng havde været i nabokirken - og her var hans lillebror blevet døbt. Og det var ham, der havde båret ham - sagt hans lange navn og svaret på trosbekendelsen. Der var ingen tvivl om, at han var både stolt og glad over at have haft den rolle.

Efter sådan et par små samtaler, så er det bare helt fint at være præst! Jeg bliver glad og tænker, at hvor er det dejligt, at de har oplevet kirken og gudstjenesten som noget godt - og ikke som noget helt fjernt, uvedkommende eller fremmed.

I næste uge skal begge hold med på konfirmandtræf i Odense, sammen med en helt masse andre konfirmander. Det bliver både sjovt og udfordrende.

God tirsdag.
Jette

mandag den 20. januar 2020

Pesto gifler

Vi er allerede godt i gang med januar - men her er lige glimt tilbage til nytårsaften. Vi var til et sammenskudsgilde - en super fin måde at arrangere en festlig aften på. Og vi skulle medbringe forretten. Det var en forholdsvis grøn tallerken med blandt andet spinatrulle med fetacreme og bruschetta med røget laks. Og så disse mindre pesto gifler ved siden af. Og de var et hit. Jeg havde for en sikkerheds skyld også lagt noget købt flutes i brødkurven - det var det, der var i overskud :-) Inspirationen til pesto giflerne kommer herfra.


Pesto gifler (10 stk)

10 gr. gær
2 dl. koldt vand
1 spsk. olie
1 tsk. groft salt
1 tsk. honning
100 gr. fuldkornsmel
ca. 160 gr. hvedemel

ca. 4 spsk. pesto

Rør gæren ud i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser og ælt en blød dej. Kom en anelse olie i bunden af skålen, læg dejen ovenpå og dæk med et låg eller vitavrap og sæt skålen i køleskabet til næste dag.

Tag skålen ud af køleskabet en times tid før, du vil lave giflerne. Vend forsigtigt dejen ud på bordet, jeg æltede ikke, men samlede nærmest dejen sammen og rullede den ud til et rektangel på et meldrysset bord. Fordel pestoen på dejen og rul den sammen som en roulade. Skær den i trekantede stykker og sæt dem på en plade og efterhæv ca. 1/2 time, inden de bages ved 200 grader ca. 12 minutter.


Og hele køkkenet dufter dejligt af nybagt brød med smag :-)

Jeg må indrømme, at giflerne ikke er så fotogene - men det skal nu ikke lastes dem - de smager godt :-)

God mandag.
Jette

lørdag den 18. januar 2020

Glimt

Det er blevet lørdag - fredagen gik med min svogers 25 års jubilæum på samme arbejdsplads.


Det er lang tid at være samme sted, og ikke så ofte at vi i vores tid kan fejre det. Jeg har tænkt tilbage - og har faktisk kun været med til to af den slags jubilæer foruden det i går. Vores tid er præget af flere skift og hurtigere skift.
Og så kigger jeg lige på mig selv - og nåh ja, så har jeg faktisk også været længe på samme sted. Til december er det  25 år siden jeg og familien flyttede ind i præstegården i Kauslunde.

Men tilbage til svogeren - det er en skiltefabrik, han har været medarbejder på - og sikke et fint skilt de havde fået lavet og sat på den bil, han blev hentet i.
Derefter var der reception og rundvisning på virksomheden - et flot arrangement. Nu håber jeg blot, at han finder sig godt til rette i sit nye livs afsnit.


I dag blev der bagt koldthævede boller til morgenmaden - det er luksus i weekenden, når det kan lade sig gøre. Opskriften er ok, men bollerne bliver bedre, hvis der kommes lidt mere mel i, inden dejen sættes i køleskab natten over.

Lørdagen er uden de store planer - i morgen er der gudstjeneste og frokost på programmet.

God weekend.
Jette

torsdag den 16. januar 2020

Bøger, jeg har gang i

Sagt - eller skrevet - med det samme, jeg får ikke læst særlig mange bøger. Men jeg nyder at holde bøger i mine hænder, bladre i dem og skimme lidt hist og her. Biblioteket i Middelfart er et af mine foretrukne steder - her er hyggeligt og varmt, og altid noget at kigge og læse i :-)


Vinteren er nu også en oplagt tid på året til at bevæge sig ind på biblioteket eller sidde i sofaen og fordybe sig lidt i en anden verden.
Koge- og bagebøger er et hit. Men også bøger om det gode liv, hvad end det er, eller tanker om økonomi - det er nu også interessant.

Doughnut økonomi - jeg har kun læst det første og det sidste - de mange sider i midten med udfoldelsen af teorien, dem springer jeg over. Men bogens anliggende er en ny måde at anskue verdens økonomien på. Altså prøve at finde en model, der passer til det  21. århundrede, så vi ikke fortsætter med de modeller og teorier, der opstod for et par hundrede år siden. For tiden har unægtelig ændret sig. Det er blevet tid til at gøre op med tanken om, at det vigtigste mål er et større bruttonationalprodukt - uden skelen til, hvordan det bliver større. Uden at tage hensyn til natur og klima og mennesker generelt.


Så i stedet for at ønske sig en kurve, der kun går op ad, så foreslår forfatteren til bogen, en cirkel som rammen om økonomien.
Her er målet at skabe et solidt socialt fundament - altså begrænsning af nød og fattigdom - et niveau, som ingen bør ligge under. Og som yderste cirkel - det miljømæssige loft - altså hvor vi stopper og ikke producerer og forbruger mere, end kloden kan klare. I det mellemrum - er der ifølge forfatteren -et sikkert og retfærdigt rum for os alle.

Det er da spændende - og en anderledes måde at tænke på. Det er mere fællesskabsorienteret, og inddrager jorden, naturen og klimaet i højere grad end tidligere tiders teorier. Som mest handlede om økonomisk vækst - alene.

Dette er forsøgt gengivet - som jeg har forstået det. Og jeg er slet ikke nok inde i stoffet til at kunne forklare det grundigt. Men derfor kan det jo være fint nok lige at møde begrebet :-)


En helt lavpraktisk måde at tænke doughnut økonomi på - eller cirkulær økonomi - det mødte jeg i kirken i dag. Alterbuketterne var årstidens grene, klippet på kirkegården, og blomsterne er de sidste juleroser - klippet af, for selve blomsten var blevet lidt "langbenet", som graveren udtrykte det. Men nu kunne blomsterne lige bruges i denne dekoration.
Godt tænkt.

God torsdag.
Jette

onsdag den 15. januar 2020

Kalender og kage

I dag har jeg et lidt anderledes møde - her på kontoret. Det er et personalemøde, hvor vi i fællesskab skal se, om vi kan blive dus med et nyt kalendersystem. En digital og fælles kalender.
Det lyde måske ikke af den helt store nye ting - men for mig er det faktisk. Jeg holder fast i min Mayland kalender og er super glad for den - papir og blyant, det fungerer :-)


Men der er også fordele ved at have en fælles kalender, når vi nu er flere personer, der arbejder samme sted. Indtil nu har vi brugt vores e-mail, og igen, det har fungeret vældig godt. Så spørgsmålet er hele tiden, om det nu er indsatsen værd, at begynde på en ny måde at føre kalender på - og dele oplysninger med hinanden på.


Jeg tror det og håber det. Så i dag gør vi et helhjertet forsøg på at blive dus med systemet :-) Og finder ud af, hvad skal der skrives i den digitale kalender, hvem der gør det - og ikke mindst, hvordan kommer man ind og skriver i kalenderen.
Jeg har deltaget i nogle webinarer - altså undervisning på nettet, så lidt har jeg fået fat i - så jeg er fortrøstningsfuld. Ved fælles hjælp skal vi nok komme godt i gang med en ny kalender 2020 :-)

Men intet møde uden kage! Jeg har bagt en brownie for et par dage siden, og i dag er der lavet scones. Efter Meyers opskrift - eller næsten i hvert fald :-) og i halv udgave. Og med lidt grahamsmel :-)


Små grahamsscones (ca. 8 stk)

275 gr. mel
90 gr. smør
40 gr. sukker
1½ tsk. bagepulver
½ tsk. groft salt
1 lille æg - silkehøneæg
1 dl. creme fraiche 5 %

Kom alle de tørre ingredienser i en foodprocessor eller smuldr det sammen i en skål. Det findeles til det ligner rasp. Tilsæt æg og creme fraiche og ælt det meget let sammen. Kom hele ud på køkkenbordet og rul det ud. Fold dejen i tre lag, rul og gentag processen.


Rul igen ud til ca. 1½ cm tykkelse og udstik små scones.


Sættes på en bageplade med bagepapir og bages 10 - 11 minutter ved 230 grader.
Køler af på en rist.


Og så er der lækre scones. Og det har ikke taget ret lang tid at lave dem :-) Fremgangsmåden med at rulle dejen ud og folde den, har jeg ikke prøvet før, men det var ret nemt og mon ikke det gør, at de små scones er lidt mere i fine lag ?

Nu er der i hvert fald klar til kalender, kage og scones - og Diva er også på plads :-)

God onsdag.
Jette




tirsdag den 14. januar 2020

Et udplantet juletræ

Så er det blevet tid til at sige tak for god gavn i december - men nu må det videre. Det er mit lille juletræ i potte, som har stået med en lille lyskæde på og lyst og budt velkommen i hele december, ude på fortrappen.


Men nu er vi alligevel et godt stykke inde i januar, og julepynten er kommet i kasser og sat væk, så nu blev det tid til at få det lille træ flyttet og plantet.

Det har hele tiden været meningen at det skulle ned i sommerhusets lille lund af træer. Her kommer stille og roligt flere træer - men det tager bestemt nogen år, før der kan siddes i skyggen af dem :-)
Det er altid spændende om det lykkes med omplantningen fra potte til jord. Jeg har prøvet det flere gange, og det er ikke alle træer der har klaret det. Men dette ser nu fint og friskt ud - og med et rimeligt vejr, så tror jeg nok, at dette skal komme i gang.


En tur rundt i præstegårdens have i går viste de første små vintergækker - endelig noget der ikke var brunt :-) Men små fine hvide hoveder, der lyser op. Men små er de, jeg havde ikke en vase der var lille nok :-)

God tirsdag.
Jette

mandag den 13. januar 2020

En model :-)

Jeg havde læst i avisen, at der var nytårskur på Faaborg museum i den forgangne weekend. Der var fri adgang i et vist tidsrum, og der blev holdt tale og serveret bobler og kransekage. Det lød alt i alt som et godt sted at gæste, og eftersom Ole og jeg havde planlagt en overnatning i sommerhuset, så passede det hele fint sammen.


Vi nåede kuren, men missede museumsinspektørens tale - det var lidt ærgerligt. Men vi fik dog et godt billede af det nys indkøbte maleri til museet. "Adam og Eva" - det er malet af Kristian Zahrtmann i 1892. Jeg kender ikke til maleren som sådan, men han var med til at samle og inspirere de fynske malere sidst i 1800-tallet. Johannes Larsen er nok den mest kendte. Lige nu har museet en udstilling der hedder "Verden som atelier" - fine og naturalistiske billeder med motiver fra Svanninge bakker til Pisa i Italien.
Der er en vis ro ved at gå rundt og se flotte malerier, hvor man ikke er i tvivl om motiverne. Abstrakt kunst er også spændende, men jeg er nok mere fascineret af malere, der kan male natur og landskaber og mennesker med mange detaljer. 

Der var også en anden udstilling på musset - en helt anderledes slags. Det var skulpturer, modeller og fotografier - alt sammen lavet af billedhuggeren Kirsten Justesen. Igen må jeg indrømme, at hende kender jeg heller ikke. Men det er ingen hindring for at se en udstilling - og se og tænke og gøre sig tanker om det, man oplever.
Museer har udviklet sig meget siden jeg var barn - det inddragende er blevet en del af besøget. Man kan selv prøve kræfter med ting, eller røre noget af det. En måde at gøre det hele lidt mere vedkommende og nærværende på.
Således også Kirsten Justesens udstilling - som hedder "sokkel-stykker". Titlen hentyder til, at de fleste skulpturer jo sættes på en sokkel - og dermed er soklen også en del af oplevelsen. Og på museet var der lavet mulighed for at sætte sig selv som model på en sokkel! Det synes jeg var en fin ide - og måtte prøves. Ole fotograferede - og undrede sig :-)


Hovedet er ikke det interessante i denne udstilling, det er kroppen - derfor kassen over hovedet :-)
Men hvorfor dog prøve det? For at prøve noget nyt.  Der var lavet et fint område til det, og nu vil jeg altid kunne huske netop det besøg på Faaborg museum. Her var jeg for et øjeblik model :-)

God mandag.
Jette

fredag den 10. januar 2020

Prædiken forberedelse

Sådan er det ofte fredag formiddag. At her skrives søndagens prædiken. Som et af mine børn engang sagde - så er det som at skulle skrive en stil hver uge :-)
Helt forkert er det ikke - men der er dog en større grad af frihed i det.


På søndag er vi kommet til første søndag efter Hellig tre konger. Julen er forbi og temaerne og teksterne skifter. På søndag er det et afsnit fra Markus evangeliet, som læses. Om Jesus og de små børn. Hvor mødrene kom med deres børn, for at Jesus skulle røre ved dem, men hvor hans disciple havde travlt med at verfe dem væk. Det var for ubetydeligt og uinteressant til at han skulle bruge tid på dem - i deres øjne.

Men hvor Jesus siger det stik modsatte - kom endelig nærmere. Adgangen til Guds rige findes ikke ved stor viden og mange gerninger - men ved tillid og tro. Begge dele er børn gode repræsentanter for, og derfor bruger Jesus dem som et billede på, hvordan vores indstilling må være til ham. Tillidsfuld.


Billedet er malet af Susanne Krage og brugt til illustration i en børnebibel - maleriet hænger nu i min stue, hvor jeg dagligt kan glæde mig over det glade motiv.

Det kommer også med i kirke på søndag - der er nemlig dåb. Ikke mindre end tre små børn skal døbes, så det bliver en festlig og livlig gudstjeneste. Men jo i meget god overensstemmelse med billedet :-)

Må du få en dejlig weekend.

Jette

torsdag den 9. januar 2020

Nytårskur for konfirmander

I dag har jeg haft nytårskur for det andet hold konfirmander. Det er lidt sjovt, og på mange måder interessant at se og opleve, hvordan de opfatter det, som sker.


De er helt med på at drikke juice af champagneglas og spise rugbrødschips og napoleonshatte :-) Og lidt pudsigt, så var der flere, der sagde, at de ikke brød sig om marcipan - men det hele blev nu spist alligevel :-)

Nytårskuren er måske ikke så meget kristendom sådan helt bogstaveligt forstået - men det er lidt dannelse og refleksion over livet. Hvad glæder man sig til i det nye år? Hvad vil man fokusere på? Og det sidste er faktisk ikke så let at sige, når man er 13 år. Det blev for de flestes vedkommende til at glæde sig til deres konfirmation - men det er nu også helt legalt. Det er en stor dag.

Jeg holdt en lille tale for dem, og fortalte om noget af det, jeg vil fokusere på i 2020. Mest tænkt som inspiration til dem.
Dannelsen kom de selv med - da nogen midt i talen gik op for at hente flere chips: "Det gør man ikke, når der bliver holdt tale." som nogen korrigerede dem. Og sådanne helt lavpraktiske ting synes jeg også er vigtigt at de unge mennesker lærer :-)


Der var et par napoleonshatte i overskud - dem deler jeg med graverne lidt senere i dag. På en regnvåd torsdag lyser de da lidt op :-)

God torsdag.
Jette

onsdag den 8. januar 2020

Solgul appelsinmarmelade

Det er måske nok en tilsnigelse at kalde det solgul - men i hvert fald så lyser en ny portion hjemmelavet appelsinmarmelade op på en lidt grå januardag :-)


Appelsiner er lækre og gode på denne tid - og fine at bruge i marmelade. Hvis man altså synes om en fyldig og let bitter smag. For det er kendetegnende, hvis man selv laver appelsinmarmelade, at der kommer en snert af noget bittert. Jeg synes det giver kant til marmeladen :-)
Stoffet, som giver bitterheden sidder i det hvide lag under skallen - så måske jeg skulle prøve næste år at skære lidt af det hvide af? Jeg overvejer :-)


Men i år bliver det den almindelige udgave, der nydes til morgenmaden. Jeg fik lavet fire små glas, så der er også et par at give i gave - til en, der sætter pris på denne slags marmelade.
Og uanset hvad, så er farven fin.
Mine glas er igen genbrug - jeg er jo velsignet med en kælder, og dermed plads til at gemme glas. De tre af glassene her har før indeholdt honning :-)


Hjemmelavet appelsinmarmelade er en anden ting, der kan bringe glæde her i januar - i går fortalte jeg om silkehønseæg, dem bliver jeg også bare glad for at finde :-)

God onsdag.

Jette

tirsdag den 7. januar 2020

Glæde i hønsehuset :-)

Det er ikke altid de store ting, der skal til for at give et smil på læben eller lidt glæde.


I går blev det første æg hentet ind fra hønsehuset. Silkehønsene har holdt en ret lang pause, hvor de ingen æg har lagt, så i går var der bare fest. Det er så hyggeligt og dejligt at tænke, at mine gamle brødrester og lignende bliver omsat og givet retur som det fineste æg.
Jeg synes i hvert fald, at det er sjovt, og jeg hygger mig med hønsene.


For tiden er der to høner og en hane, og det er meget tilpas. Men skulle der komme en kylling eller to til foråret, så er de selvfølgelig også velkommen :-)

Mine konfirmander og jeg talte i dag om nytårs tanker - og en nævnte blandt andet at hun i 2020 ville tænker over madspild. Og her er hønsene jo virkelig geniale - de spiser madrester og leverer dagen efter et fint og smukt æg. Jeg synes jo det er meget logisk, men en af pigerne spurgte lidt forsigtigt om man nu også bare kunne bruge de æg, der måtte komme :-) Og ja, det kan man da - men det ser selvfølgelig lidt anderledes ud, end når de kommer hjem i en æggebakke :-)

God tirsdag.
Jette

mandag den 6. januar 2020

Fem tanker for 2020

Nytårsfortsætter laver jeg ikke. Men tanker omkring et årsskifte og et nyt årti - det er på sin plads. Sidste år skrev jeg også lidt om, hvad jeg ville i 2019 - og så må jeg nok indrømme, at jeg glemte det lidt :-) Men jo så fint nok, lige at genlæse det nu.


For 2020 har jeg tænkt over følgende fem ting, som jeg vil - så meget som det nu bliver til:

1) Forsøge at åbne nye døre. Det er et udtryk Fyns biskop fortalte om i sine nytårstanker - og jeg synes det er så fint. At ville forsøge at gøre noget, man ikke plejer at gøre. For eksempel være åben for nye venskaber, måske invitere mennesker på kaffe, som man ikke plejer at invitere. Deltage i events jeg ikke før har prøvet eller noget helt fjerde.

2) Beholde det bæredygtige fokus. Jeg er stadig optaget af Zero Waste konceptet - og er slet ikke i mål. Men synes det er lidt spændende at sortere affald, sende til genbrug, og ikke tage noget med hjem, som jeg ikke har brug for. Har for ganske nylig fået afmeldt de reklamer jeg alligevel ikke fik læst.

3) Bruge mine hænder mere :-) Det gør jeg jo allerede, bare ved at sidde og skrive - men du ved, sådan helt konkret lave noget, hvor der kommer et fysisk produkt ud af det. Dyrke flere kartofler, strikke og hækle - og andet i den retning.

4) Rydde op. Helt bogstaveligt få set præstegårdens store indhold af alt muligt igennem, og set på, hvad har jeg brug for, hvad er jeg glad for og hvad vil jeg gerne gemme. Og der er nok at tage fat på.

5) Lære noget mere. Ind imellem glemmer jeg, hvor dejligt det er at få noget nyt at vide. At få ny viden og lære noget nyt. Min svigerinde og jeg har faktisk allerede meldt os til en workshop her i januar - i strik, og noget med farvesammensætning. Det bliver så interessant. Men måske også komme på et salatkursus eller et bagekursus - eller noget helt andet.

Ny flyverdragt - en dejlig julegave :-)

Alle fem punkter handler om mig - og noget jeg tror, er godt for mig. Men vigtigst er dog min familie - den bringer altid glæde og godt selskab med sig. Men med voksne børn og en mand, der bor et andet sted end mig - så er der også tid til andre ting :-)

Gad vide, om du også gør dig tanker om det nye år - noget du vil gøre mere eller arbejde mere med? Del gerne, hvis du har lyst :-)

2020 - et godt nyt år ligger foran os.

Jette

torsdag den 2. januar 2020

Hverdag 2020

Årets første hverdag - nogen har ferie, andre må i gang med det samme. Her har Peter været til eksamen, Ole har fri og jeg har haft et par samtaler i løbet af dagen. Så det nye år er allerede godt i gang :-)


Der var blevet spist op af brød - så i går aftes blev der rørt sammen til en portion koldthævede boller. Det er virkelig en god opdagelse - jeg rører en forholdsvis fast dej (kommer lidt mere mel i, end der står i opskriften :-)) - sætter den i køleskabet natten over og næste morgen sætter jeg - med en ske -bollerne på en plade med bagepapir og bager dem ved 225 grader ca. 15 minutter - og så er der nybagte boller :-) Det er altså lækkert. Billedet viser resterne :-)


Og årets første hverdag betød også, at juletræet blev pyntet af. Det har jeg næsten altid gjort den første skoledag - så når ungerne kom hjem, så lignede huset tiden før jul. Med det stænk af tomhed som følger, når noget hyggeligt er slut.

Det er blevet hverdag - og det er helt fint.

God aften.
Jette