Annonce

onsdag den 18. marts 2020

Morgensang

Jeg havde set på Facebook, at der var morgensang på DR1 kl. 9.05 - 9.15 her til morgen. En super ide, nu hvor det jo handler om at være sammen hver for sig.


Phillip Faber spiller og synger for på to sange hver morgen i denne tid. En fantastisk ide - jeg havde da aldrig forestillet mig, at jeg skulle lave stemmeopvarmning sammen med dirigenten for Danmarks Radios pigekor :-) Men det gjorde jeg, og siden sang jeg med - mens katten sov på sofaen og Diva var gået i skjul ude i gangen :-)

Vi kan ikke sige andet end, at kreativiteten er stor i disse dage. Og det lykkedes virkelig i ti minutter ikke at tænke på corona - men derimod nyde Kaj Munks tekst om den blå anemone, og siden synge om Svantes lykkelige dag. Med fokus på det helt nære og enkle:

Blomsterne blomstrer op.
Der går en edderkop
fuglene flyver i flok
- når de er mange nok.
Lykken er ikke det værste man har,
 - og om lidt er kaffen klar. (Benny Andersen 1973)


Og ja, blomsterne blomstrer op - der er flere og flere for hver dag - af blomster på træer og påskeliljer i haver.

Og så bliver der drukket noget mere kaffe :-) Sådan opleves det i hvert fald her - når jeg ikke skal så meget ud af døren, så kan jeg jo altid lige drikke en kop kaffe mere :-)

Må du få en stille og rolig onsdag.
Jette

2 kommentarer:

  1. Jeg skal have fundet programmet frem, så jeg kan synge med, blot lidt senere i dag :-)
    God stilledag til dig.

    SvarSlet
  2. Tak. Jeg må ind og finde det samme program for i dag, for jeg nåede ikke at synge med i formiddag :-)

    SvarSlet