Annonce

fredag den 3. april 2020

Der laves video

Det gør jeg slet ikke i normalt :-) Men corona har gjort, at selv inden for kirken er der blevet tænkt og opdaget nye muligheder, når det gælder kommunikation. Der bliver lavet små film, videoer, opslag på diverse platforme osv. Og det vi kan se, er jo, at flere end normalt kigger med, kommenterer og liker. Det skal bestemt ikke gøres op i likes eller lignende, men det tankevækkende, at kirken når længere ud i denne tid end ellers.


I dag fik jeg hjælp til at lave en lille video, som kan lægges på facebook påskedag. Det er selvfølgelig ikke som at komme i kirke påskemorgen - men det er et gensyn med min kirke.
Og der var forberedt og gjort klar, så kirkerummet indbød til at være til stede. Graveren havde lavet en smuk alterbuket - fyldt med påskeliljer.

Men ellers var der kun mig i kirken, og så fotografen. Hun var god til at spørge om hvorfor og hvordan, og havde øje for, hvad der virkede og hvad der var mindre godt.


Som for eksempel her. I stedet for kun at stå med et papir i hånden, så står jeg nu med en bog, der skjuler det flagrende papir. Og det ser da faktisk ret fint ud :-)


Jeg havde valgt selv at spille en salme - her ser jeg noget mere koncentreret ud. Jeg er ikke helt så meget på hjemmebane, som når jeg står foran alteret.


Selv uden menighed, så havde vi gjort kirken klar til gudstjeneste. Det vil sige at altersølvet var sat frem, lyset tændt i de høje hvide lys - og brød og vin var sat frem. Alterbrødet har jeg selv bagt - det gør jeg ikke almindeligvis - men det syner bare af lidt mere, end de små runde oblater man ellers får ved altergangen. Måske du kan ane et kors - det blev ridset inden brødet kom i ovnen.


Og endelig så fik jeg skiftet poignetterne på min præstekjole. Det sker ikke så ofte - for de skal syes på i hånden :-) Det er faktisk ikke så stort et arbejde igen, det er bare lige med at få det gjort. Men nu glæder jeg mig over nyvaskede og fine poignetter.

Nu er fotografen taget hjem, og jeg venter spændt på resultatet. Det skal nok blive helt fint. Også selv om det er optaget med den forhåndenværende Iphone :-)

God weekend - og Palmesøndag.
Jette

2 kommentarer:

  1. Hej Jette. Jeg har fulgt din hyggeligt blog et stykke tid, - tak for den. Sikke en god idé at lave videoer, det gør de også i min kirke. Glædelig påske til dig og dine. Mvh. Dorte, Silkeborg

    SvarSlet
  2. Hej Dorte. Og tak fordi du læser med - og tak for påskeønsket. Ja, det bliver en speciel påske, men jeg tror også, at det bliver en påske, hvor der på tværs af kirke og mure tales om, hvad påske er og betyder. Og det er i sig selv da en god ting. Jeg håber du fortsat har lyst til at læse med. kh Jette

    SvarSlet