Annonce

onsdag den 17. februar 2021

Ah - tøvejr :-)

 Hvor er det med et blevet mildt udenfor. Det føles virkelig helt anderledes at stikke hovedet udenfor døren nu i modsætning til i weekenden. Nu er det gråt, vådt - og mildt. Og helt okay med mig i denne omgang.

"Snemand Frost og Frøken Tø

gik en tur ved Søndersø

fandt en bænk og slog sig ned,

talte lidt om kærlighed."

Halfdan Rasmusens fine rim dukker uvilkårligt op. Frost og tø op af hinanden - det er dømt til at smelte væk. På en måde jo lidt sørgeligt - men på den anden side også håb om forår og lysere tider.

En tur rundt i præstegårdens have bød på de første fine skud. De har ligget godt begravet i sne, men nu titter de frimodigt frem. Brombærgrenene rundt omkring dem er også på vej :-)

Og så fandt jeg vintergækker :-) Det havde jeg ikke regnet med. Men jo, de fine hvide hoveder er klar - så der går ikke længe før de lukker sig mere op. 

Det var virkelig en dejlig rundtur i haven - jeg er så klar til forår. I eftermiddag går turen tilbage i sommerhuset, her er jeg spændt på om det frosne hus er tøet op. Jeg håber :-)

"På en bænk ved Søndersø

sidder stakkels frøken Tø.

Snemand Frost er smeltet op.

Hun må ha ham i en kop!"

God onsdag.

Jette


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar