Annonce

onsdag den 10. februar 2021

Flytte-kage

 I dag er en særlig dag i min datters Trines liv. Hun og hendes mand overtager i dag nøglerne til det nye hus, de har fået bygget syd for Horsens. Efter utallige møder, overvejelser, forhandlinger og snakke med håndværkere, sælgere og alt der imellem - så er de nu kommer i mål. Det er så dejligt for dem. De får det fineste hus med masser af lækre detaljer.

Selve flytingen af deres ting fra deres mindre lejlighed til huset, det har de fået venner og familie til at hjælpe med. Mennesker, der er noget yngre end mig :-) Men jeg kan bidrage med mad og drikke. Og kage. Så der er gang i køkkenet i dag, for der skal laves suppe - fyldt med bønner og kikærter, masser af grøntsager og tomat og forskellige krydderier - som til sidst blendes til en fyldig og meget lækker varmende suppe. Det er bare suppevejr.

Til suppen bages også et foccaciabrød. Jeg har bagt det brød utallige gange, men det går til det meste :-) 

Og så har jeg bagt kage. Flytte-kage. Eller egentlig bare en chokoladekage med chokolade ganache og krymmel på toppen. Festligt og farverigt ser det ud - og jeg er ret sikker på, at den også får ben at gå på.

Den lilla blomst på øverste billede kommer også med - mon ikke den finder et lille hjørne, hvor den kan stå og sprede lidt forårsfornemmelse. Men en stor dag i deres liv er det - og jeg glæder mig til at komme op og være med - midt i alt hurlumhejet, som det også er at flytte og pakke flyttekasser ud igen.

På den smukkeste vinterdag

Jette

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar